Connect with us

Hi, what are you looking for?

Maskinrummet

”Det er lidt crazy at kaste sig ud i vinproduktion”

Ambitionerne er tårnhøje hos Helle og Jacob Stokkebye, der står bag vingården By Stokkebye. Parret ser et potentiale i at tiltrække flere gastroturister.

Ambitionerne er tårnhøje hos Helle og Jacob Stokkebye, der står bag vingården By Stokkebye ved Nyborg. Parret ser et potentiale i at tiltrække flere gastroturister til deres landsby. (Arkivfoto: Daniel S. Jensen)
Ambitionerne er tårnhøje hos Helle og Jacob Stokkebye, der står bag vingården By Stokkebye ved Nyborg. Parret ser et potentiale i at tiltrække flere gastroturister til deres landsby. (Arkivfoto: Daniel S. Jensen)

”Indrømmet … det er lidt crazy at kaste sig ud i vinproduktion,” siger Helle Stokkebye, mens hun serverer en kop kaffe ved spisebordet.

Uden for vingården By Stokkebye i landsbyen Bovense hærger typisk dansk vinter-vejr, og i den bidende kulde kræver det lidt god fantasi at forestille sig, at det altså er her, at Helle og Jacob er lykkedes med deres vinproduktion.    

Men vi er ganske tæt på Storebælt, og det er netop det kystnære klima, der er hele forudsætningen for vinavlen.

”Vi vil gerne lave vin, der kan måle sig med de helt store vinnationer, og næste skridt er, at vi skal være endnu bedre til at lave mousserende vine,” siger Helle Stokkebye.

Og den ’crazy’ idé bærer frugt:

I dag kan gæster på restauranter som Rudolf Mathis i Kerteminde, Restaurant Lieffroy i Nyborg, Alchemist i København og Henne Kirkeby Kro på Vestkysten nyde vin fra By Stokkebye, der er produceret her i Bovense.

Dansk turisme er befolket af stærke ildsjæle og skarpe iværksættere. De personligheder vil vi hos Turisme.nu gerne sætte endnu større fokus på, og derfor har vi lanceret artikelserien Maskinrummet, hvor vi beder dem dele ud af deres ideer og erfaringer fra ‘turismens maskinrum’.

Find flere artikler i serien her

En drengedrøm

Men hvordan får man ’overhovedet’ den idé at lave vin her, sådan cirka midt imellem Nyborg og Kerteminde?

”Det var Jacob, der havde en drengedrøm om at stå med sin egen vin.”

Jacob Stokkebye er uddannet tjener og butler, og er medstifter af Dansk Sommelierforening. Og så har han arbejdet på flere franske vingårde, hvor han fik inspiration til lave skabe sin egen vinproduktion.

De første 1.000 vinstokke blev sat i jorden her tæt ved den fynske østkyst i 2009.

Det gik så godt, at parret fik blod på tanden. Der blev sat flere vinstokke i 2015 og 2017, og sidste år blev der høstet druer til en produktion på 20.000 flasker. Inden længe øges produktionen til 25.000 flasker.

Jacob Stokkebye er uddannet tjener og butler, og medstifter af Dansk Sommelierforening. (Foto: Daniel S. Jensen)
Jacob Stokkebye er uddannet tjener og butler, og medstifter af Dansk Sommelierforening. (Foto: Daniel S. Jensen)

💡 Vil du have hele historien?

Med adgang til Turisme.nu er du altid opdateret på de vigtigste tendenser indenfor turisme og oplevelser.

Du får ny inspiration, og du lærer selvfølgelig af de dygtigste.

Gratis prøveadgang »


Har du allerede abonnement? Log ind her:

Fik du læst ...

Debat

DEBAT: Markante skævheder stiller campingbranchen ringere end andre dele af turismeerhvervet, skriver direktør for Camping Outdoor Denmark.

Nyheder

Bella Arena danner igen rammen om Optimeet Messen.

Turismepolitik

Tre organisationer peger på, at på fire år har Danmark mistet 7,5 millioner danske overnatninger. Politikere: Vi lever i et internationalt land.

Navne

Den nuværende formand Per Frost Henriksen fortsætter på posten.

Discover more from turisme.nu

Subscribe now to keep reading and get access to the full archive.

Continue reading