Connect with us

Hi, what are you looking for?

Nyheder

Allinge får nyt trumfkort ved kysten

En 500 meter lang promenade skal forbinde Allinge med havet og give borgere, turister og Folkemøde-gæster en bedre adgang til Bornholms klippekyst.

Tegning af den kommende 500 meter lange kystpromenade i Allinge på Bornholm. (Illustration: SLA Arkitekter/Realdania)
Tegning af den kommende 500 meter lange kystpromenade i Allinge på Bornholm. (Illustration: SLA Arkitekter/Realdania)

En 500 meter lang promenade skal forbinde Allinge med havet og give borgere, turister og Folkemøde-gæster en bedre adgang til og oplevelse af Bornholms spektakulære klippekyst.

Projektet er en del af en helhedsplan, der skal gøre Allinge til en attraktiv helårsby, som er udarbejdet af Bornholms Regionskommune og Realdania.

Med den kommende kystpromenade, som også er støttet af Realdania, skabes nye muligheder for livet i Allinge i alle sæsoner.

Promenaden kommer til at strække sig fra byens center i syd til Folkemødepladsen i nord, og den kommer til at løbe langs klipperne og føre Allingeboerne og byens gæster tættere på havet.

Samtidig vil den skabe en folkemødeinfrastruktur med et bedre flow og større oplevelser for de besøgende.

”Kystpromenaden og de nye byrum langs kysten er begyndelsen på flere anlægsprojekter, der både videreudvikler Allinge som Danmarks Folkemødeby og forbedrer helårsbyen Allinge,” siger Winni Grosbøll, borgmester Bornholms Regionskommune

“Folkemødet har de seneste år været en drivkraft for vækst på Bornholm, og jeg vil glæde mig til at tage det første spadestik til Kystpromenaden i efteråret 2018”

LÆS OGSÅ: Fra Svaneke Fyr til Strandingskroen: Ny guide viser vej til unikke danske huse

En uudnyttet ressource

Kystpromenaden udformes og tilpasses de forskellige områder, den anlægges i.

Den vil løbe på kanten af de åbne pladser eller tilpasse sig i klippernes formationer og danne nicher til ophold og leg.

Visionen er at forbinde klipperne og havet til byen, hvor der etableres terrasser og ramper, som skaber lige adgang til vandet for alle.

Allinges største, men også uudnyttede ressource, er byens placering ved klippekysten.

Den spektakulære natur og adgangen til havet tillægges stor værdi og er samtidig byens bedste kort i konkurrencen om tilflytning og tiltrækning af turister.

”Kystpromenaden understøtter livet og hverdagen i Allinge – både under Folkemødet og hele resten af året. Promenaden vil bogstavelig talt sno sig rundt mellem – og give adgang til den spektakulære natur langs med kysten. Og vi håber, at den bliver til glæde for både fastboende, sommerens mange turister og de omkring 60.000 Folkemødegæster,” siger programchef i Realdania, Stine Lea Jacobi.

Fik du læst ...

Camping

INTERVIEW: I år fejrer Hvidbjerg Strand Camping sit 50 års jubilæum. Ejeren påpeger, at der mangler regulering for autocamper-segmentet.

Debat

DEBAT: Markante skævheder stiller campingbranchen ringere end andre dele af turismeerhvervet, skriver direktør for Camping Outdoor Denmark.

Destinationsudvikling

Odense sprang frem i statistikken i 2025 med en overnatningstilvækst på 8,1 procent. Mere end de andre store danske byer.

Events

”Ferie for Alle” har blandt andet fokus på camping i alle afskygninger. Flere end 1.000 udstillere i de syv haller i Herning.

Discover more from turisme.nu

Subscribe now to keep reading and get access to the full archive.

Continue reading