Connect with us

Hvad søger du?

Debat

3 ønsker til en ny regering: Ulla Mosich, fmd. Toppen af Danmark

Turismeerhvervet bliver dobbelt ramt af krisen, skriver Ulla Mosich, der peger på 3 konkrete politiske tiltag, der kan løsne op for problemerne.

Ulla Mosich, indehaver af Aalbæk Gl. Kro og fmd. for Toppen af Danmark. (PR-foto)
Ulla Mosich, indehaver af Aalbæk Gl. Kro og fmd. for Toppen af Danmark. (PR-foto)

Efter to hårde år med coronanedlukning af turisterhvervet vejrede vi morgenluft med indgangen til 2022. På trods af hvad de færreste forudså, invaderede Putin og Rusland Ukraine i februar – og verden var endnu engang af lave.

Men dansk turisme er udfordret.

Af Ulla Mosich, indehaver Aalbæk Badehotel og fmd. Toppen af Danmark

Krigens virkning er begyndt at slå seriøst igennem for erhvervet i Toppen af Danmark med store prisstigninger på energi og råvarer og galopperende inflation her i efteråret.

Vi mærker nu tydeligt, at især vores hjemmemarked er tilbageholdende, og at vores gæster ’gemmer’ pengene for at være sikre på at kunne betale den næste energiregning og stå imod de rentestigninger, man også må leve med.

Vi er dobbelt-ramt – for gæsternes økonomiske udfordringer også er erhvervets.

Desuden kæmper vi i erhvervet med mangel på kvalificeret arbejdskraft – og tilgangen til de faglige uddannelser er stærkt faldende.  

Mangel på arbejdskraft har specielt i sommersæsonen betydet, at mange restauranter har været nødt til enten at have lukkedage eller forkorte deres åbningstider med nedgang i omsætningen som resultat.

Vi er dobbelt-ramt – for gæsternes økonomiske udfordringer også er erhvervets.

Ulla Mosich, fmd., Toppen af Danmark

Den svære helårsturisme

Toppen af Danmark med ca. 300 erhvervsmedlemmer primært i Frederikshavn Kommune har i mange år – først som partner med kommunen og siden 2021 som selvstændig forening uden kommunal kontrakt – arbejdet benhårdt på at udvikle helårsturisme i vores område med Skagen som top-brand.

Og vi er på vej, men der er stadig langt til målet om en hæderlig belægningsprocent hele året.

Mere helårsturisme vil, alt andet end lige, gøre det enklere at tilbyde dygtig, faglært arbejdskraft gode job hele året.

Høj moms en hæmsko

Vi mærker også en vis konkurrence fra vores nærmarkeder, idet både Tyskland, Norge og Sverige har differentieret hotel- og restaurantmoms – her fører vi i Danmark stort med 25% moms på alle ydelser i vores branche.

Den grønne omstilling er lige nu et politisk mantra – og vi er ikke uenige om, at det er bydende nødvendigt, at vi får omstillet vores forbrug fra fossile brændstoffer til grøn energi.

Det vil kræve, at man fra politisk hold er meget opmærksom på, hvilke ekstraomkostninger en grøn omstilling vil koste erhvervet.

Vi har brug for handlingsplaner, der er til at arbejde med – og vi har brug for hjælp til en lempelig finansiering.

3 ønsker til en ny regering:

Jeg vil opfordre til en mere offensiv turismepolitik for kyst- og naturturismen, hvor man fokuserer på værditilvækst og helårsturisme – i stedet for blot at tænke i høje overnatningstal.

Vær nu ikke så berøringsangst overfor differentieret moms – vi er allerede nu i benhård konkurrence med vores nærmarkeder om gæsterne.

Og vi er allerede bagud på point, fordi Danmark er et dyrt rejseland ikke mindst på grund af det høje afgiftstryk, vi har.

Lad os sammen få ændret indstillingen til at ’alle’ bør have en gymnasial uddannelse – lad os sammen sætte fokus på værdien af en faglig uddannelse, som man også kan tage efter gymnasiet – i vores erhverv er der mange muligheder for avancement og efteruddannelse – men der er også muligheder for at være en dygtig faglig medarbejder, som har glæden ved at udfylde sin plads bedst muligt.

Den indstilling skal vi have til at trænge igennem.


Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle debatindlæg skal overholde de presseetiske regler.
Debatindlæg og kronikforslag kan sendes til redaktion@turisme.nu

Fik du læst ...

Bæredygtig turisme

Drop skåltalerne om arbejdspladser og skatteindtægter. Kommuner, destinationer og private aktører bør i højere grad tænke lokalbefolkningen ind i turismeprojekter.

Maskinrummet

Iværksætter Katja Piil har gjort sin kærlighed til alpacaerne til sin levevej med Alpacapark. "Den største udfordring er at få udbredt kendskabet til parken,"...

Attraktioner

Home of Carlsberg vil tiltrække internationale gæster, men lige så vigtigt er det at blive en del af lokalsamfundet, fortæller direktør Tine Kastrup-Misir.

Camping & feriehuse

2023 ser overraskende positivt ud for campingpladserne. Fremover skal væksten dog hentes på nye forretningsområder, lyder det fra DK-Camps formand.

Copyright © 2022 Turisme.nu

Turisme.nu

c/o Willmore

Ryesgade 106A, 2. th.

DK-2100 København Ø

Turisme.nu er tilmeldt pressenævnet