Connect with us

Hi, what are you looking for?

Destinationsudvikling

Tyskerne på vej til Hærvejen

Naturoplevelserne på Hærvejen ned gennem Jylland har stor attraktionsværdi blandt aktive nordtyskere.

Hærvejen vil gerne være Danmarks svar på Caminoen. Det kræver bl.a. nye fysiske vandre- og cykelkort. (Foto: Mikkel Hansen)
Udvikling Hærvejen er et projekt, der skal styrke den gamle vej ned gennem Jylland. Ny undersøgelse peger på, at vejen er attraktiv for tyske ferierende. (Pressefoto arkiv: Mikkel Hansen)

Interessen for Hærvejen blandt nordtyske rejsende er stor. Det viser en undersøgelse, som Udvikling Hærvejen har fået foretaget blandt 2.024 rejseaktive personer i Nordtyskland. Det er Epinion, der har udført analysen.

Undersøgelsen er gennemført som led i det flerårige projekt Evaluering og monitorering af Hærvejen, der støttes af Nordea-fonden.

“Grunden til, at vi nu har undersøgt både det danske marked og det internationale potentiale, er for at sikre, at udviklingen af Hærvejen bygger på et behov og interesser fra de brugere, der potentielt kunne besøge Hærvejen fremadrettet,” siger Per Bach Laursen, formand for Udvikling Hærvejen.

Selvom mange tyskere forbinder Hærvejen med natur og gode ruteforhold, viser undersøgelsen, at der fortsat er et udviklingspotentiale i at synliggøre kortere dagsture (som fx de mange nye Hærvejsperler), seværdigheder og lokale oplevelser.

Samtidig er netop disse elementer blandt de vigtigste faktorer, når nordtyskere vælger en vandre- eller cykelrute på en ferie.

Oplagt udviklingsområde

Hærvejen er i dag mindre kendt som destination for én-dagsture, og kun få tyskere forbinder ruten med attraktioner, hvilket gør formidlingen af natur- og kulturtilbud langs ruten til et oplagt udviklingsområde.

Hærvejen forbindes især med spændende naturoplevelser og gode faciliteter. Blandt dem, der kender ruten, vurderes den endda som ikonisk, kun overgået af Caminoen blandt de undersøgte ruter.

Undersøgelsen viser, at lokale oplevelser har stor tiltrækningskraft for nordtyske turister. Over 80 % af de potentielle Hærvejsbrugere finder det attraktivt at besøge kulturattraktioner, spise lokale retter eller købe lokale specialiteter, hvis de vælger at vandre eller cykle på Hærvejen.

Derudover peger resultaterne på, at mange nordtyskere først vælger et ferieområde, før de beslutter sig for aktiviteter og ruter.

Bør styrke formidlingen

Hos Epinion peger man på, at resultaterne vidner om et betydeligt potentiale for Hærvejen i Tyskland:

“På et marked med mange internationale ruter kan Hærvejen skille sig ud gennem sin historiske fortælling samt lokale kultur- og naturoplevelser.”

”Styrket formidling af seværdigheder, lokale oplevelser og Hærvejsperlerne vil gøre ruten endnu mere attraktiv for nordtyskerne og understøtte det stærke match med deres præferencer for natur, kultur og lokal gastronomi.” siger Ria Langbehn, som er manager hos Epinion.

Fik du læst ...

Debat

DEBAT: Markante skævheder stiller campingbranchen ringere end andre dele af turismeerhvervet, skriver direktør for Camping Outdoor Denmark.

Nyheder

Bella Arena danner igen rammen om Optimeet Messen.

Turismepolitik

Tre organisationer peger på, at på fire år har Danmark mistet 7,5 millioner danske overnatninger. Politikere: Vi lever i et internationalt land.

Navne

Den nuværende formand Per Frost Henriksen fortsætter på posten.

Discover more from turisme.nu

Subscribe now to keep reading and get access to the full archive.

Continue reading