Connect with us

Hi, what are you looking for?

Hotel

Tophotel hyrer topkok til toppen

Hotel Strandly i Skagen henter stjerne-gastronom til popup-køkken i uge 29

Badehotellet Strandly i Skagen opruster til den berømte uge 29 med en top-kok (Arkivfoto: Facebook/Hotel Strandly)

De mange gastronomiske oplevelser i Skagen får en ny dimension, når topkokken Nicolaj Møller, sammen med Hotel Strandly i Skagen, der netop er præmieret som Danmarks Bedste Badehotel, præsenterer en sommer-pop-up restaurant i uge 29.

Nicolaj Møller har været nomineret til og vundet flere priser, siden han i 2017 blev ansat som køkkenchef på TreeTop Restauranten på Hotel Munkebjerg i Vejle.

Nicolai Møller førte TreeTop Restauranten op i den danske gastronomiske superliga, inden han i 2023 etablerede Aya Dining, der er Jyllands førende indenfor Private Dining området – altså gourmetmiddage i eget hjem eller til events.

Han har også skrevet eller været medforfatter på ikke færre end fem kogebøger, herunder hans to egne: “Snacks – Hverdag & fest” samt “Nicolaj Møller – Mit Køkken”.

Han ser frem til en spændende uge i Skagen, og betoner, at Skagen har en stor plads i hans hjerte.

”Skagen er noget helt specielt for mig, da jeg har familie i byen. Så det er nok lidt af en drøm at få lov til at realisere det her projekt i Hotel Strandlys fantastiske lokaler. Vi håber med maden og rammerne at ramme den helt rigtige “badehotel-stemning”,” siger Nicolaj Møller i en pressemeddelelse.

Han har blandt andet en forkærlighed for fisk og skaldyr, og har blandt andet vundet to priser som Årets Østerskok samt vandt i 2022 Årets Ret i kategorien HAV.

”Der er ikke Østers på menuen til sommer, men derimod caviar, trøffel, kuller, okse, iberico secreto, hindbær og masser af smagsindtryk, der hører sig sommeren til,” fortæller Nicolaj Møller.

Han understreger, at serveringerne er skarpe – men dog “sommerligt afslappede”.

”Det er ikke en Michelin-agtig pop-up restaurant, men et sted for dem, der gerne vil have en smagsoplevelse, måske lidt ud over det sædvanlige, og hvor der er højt til loftet og plads til god “badehotel-stemning”,” påpeger Nicolaj Møller.

Hotel Strandly blev i april i år kåret til Danmarks bedste badehotel i en konkurrence afviklet af organisationen OpdagDanmark. Afstemningen foregik ved stemmeafgivning blandt brugere og læsere.

Fik du læst ...

Debat

DEBAT: Markante skævheder stiller campingbranchen ringere end andre dele af turismeerhvervet, skriver direktør for Camping Outdoor Denmark.

Nyheder

Bella Arena danner igen rammen om Optimeet Messen.

Turismepolitik

Tre organisationer peger på, at på fire år har Danmark mistet 7,5 millioner danske overnatninger. Politikere: Vi lever i et internationalt land.

Navne

INTERVIEW: Turismens første minister i Danmark, Morten Dahlin, ser tilbage – og håber at kunne fortsætte i embedet efter valget til Folketinget.

Discover more from turisme.nu

Subscribe now to keep reading and get access to the full archive.

Continue reading