Connect with us

Hi, what are you looking for?

Navne

Store ambitioner på Djursland

Djurs Sommerland vil udvikle forlystelsesparken til et egentligt feriecenter – ny ansættelse af projektleder baner vejen for det næste skridt.

CEO Henrik B. Nielsen (tv.) har netop ansat Søren Sandberg som projektansvarlig for udviklingen af et feriecenter i forbindelse med forlystelsesparken. (Foto: Djurs Sommerland)

Som en af Danmarks største turistattraktioner ønsker Djurs Sommerland at styrke turismetilstrømningen til Østjylland fra både Danmark og udenlandske markeder.

Ambitionen er at skabe et egenfinansieret feriecenter med tematiserede overnatningsenheder, der bygger videre på oplevelsen i Djurs Sommerland.

Det første trin i denne vision er, at man i de kommende år vil etablere overnatningsmuligheder nær parken i Nimtofte i Syddjurs Kommune.

Projektet er første skridt i en langsigtet masterplan, som skal fortsætte den udvikling, der har gjort Djurs Sommerland til en af Nordens største turistattraktioner. Planlægningen af de første 125 overnatningsenheder er i gang, og der arbejdes i øjeblikket på konkrete planer for indhold og tematisering.

Målet er at skabe rammer, der understøtter leg, samvær og hygge – også efter parkens lukketid. Projektet udvikles i samarbejde med internationale partnere med stor erfaring i ferie- og oplevelsesbranchen.

Til at stå i spidsen for projektet har Djurs Sommerland netop ansat Søren Sandberg, der er tiltrådt som projektansvarlig for etableringen af Djurs Sommerland Holiday Resort.

Søren Sandberg har 15 års erfaring fra turismebranchen, senest som Managing Director for Landal GreenParks Danmark, hvor han blandt andet har arbejdet med udvikling af ferieparker.

“Jeg er utrolig stolt over at få lov at være en del af et så ambitiøst og spændende projekt. Djurs Sommerland er kendt for at investere i kvalitetsoplevelser. Derfor var det nemt for mig at sige ja, da muligheden opstod, og jeg glæder mig til at skulle løfte opgaven sammen med parkens ejere,” siger projektchef Søren Sandberg i en pressemeddelelse.

Administrerende direktør i Djurs Sommerland, Henrik B. Nielsen, siger:

”Der er tale om betydelige investeringer, som kræver fuldt fokus og koordinering på tværs af udvikling, drift og gæsteoplevelser. Derfor er vi glade for at have en stærk og erfaren profil som Søren tilknyttet til projektet – med ansvar for at drive processen fremad i samarbejde med resten af organisationen.”

“Vi har længe haft en plan om at tilføje overnatning som en del af oplevelsen i Djurs Sommerland. Vi ser frem til at realisere projektet, der både skal skabe værdi for vores gæster og understøtte parkens langsigtede udvikling. Vores ambition er at blive en vigtig destination for ferie- og familieoplevelser i Danmark,” tilføjer Henrik B. Nielsen.

Fik du læst ...

Debat

DEBAT: Markante skævheder stiller campingbranchen ringere end andre dele af turismeerhvervet, skriver direktør for Camping Outdoor Denmark.

Nyheder

Bella Arena danner igen rammen om Optimeet Messen.

Turismepolitik

Tre organisationer peger på, at på fire år har Danmark mistet 7,5 millioner danske overnatninger. Politikere: Vi lever i et internationalt land.

Navne

Den nuværende formand Per Frost Henriksen fortsætter på posten.

Discover more from turisme.nu

Subscribe now to keep reading and get access to the full archive.

Continue reading