Connect with us

Hi, what are you looking for?

Lufthavne

Største år for CPH

Københavns Lufthavns placering i flytrafikkens geografi betyder rekord i antallet af rejsende.

Aldrig har så mange fløjet til og fra Københavns Lufthavn som i 2025. (Pressefoto: Mads Armgaard/CPH)

En vækst på ni procent i løbet af et år kan ikke betegnes som andet end en succes i en branche, hvor fremgang oftest måles decimaler eller nogle få procent.

Men rejselysten har nået nye højder, og dermed blev 2025 et rekordår for CPH – Københavns Lufthavn i Kastrup.

Samlet set viser opgørelsen, at 32,4 millioner rejsende var gennem de til tider smalle terminaler på Amager i 2025, og det kommer på toppen af den travleste december i lufthavnens historie med 2,46 millioner rejsende, som er 13 procent flere end sidste år.

“Vi har haft et rigtig godt år med et stigende antal rejsende og endnu flere nye ruter ud af København. Samlet set har der været 2,5 millioner flere rejsende gennem lufthavnen i forhold til året før, så det er vi naturligvis meget tilfredse med,” siger Peter Krogsgaard, kommerciel direktør i Københavns Lufthavn.

Kilde: CPH – Københavns Lufthavn

I årets løb er der åbnet 47 nye ruter til blandt andet Kina, Indien og Vietnam, så der i løbet af året var 367 ruter ud af København. Der er i alt 62 flyselskaber, som flyver til og fra København, hvor de to største er SAS og Norwegian.

“Der har aldrig været bedre forbindelser til og fra Danmark. Det giver en positiv effekt på hele vores samfund, når danske virksomheder har nem og direkte adgang til verden fra København.”

”De mange ruter tiltrækker også udenlandske virksomheder og arbejdskraft til landet, ligesom turismen i Danmark styrer mod nye højder, hvilket smitter positivt af på blandt andet butikker, hoteller og restauranter, hvor der bliver skabt en masse job,” siger Peter Krogsgaard. 

Mange i transfer

Med gode forbindelser ud i verden er der også flere rejsende, der mellemlander i Københavns Lufthavn på vej mod deres slutdestination. Antallet af transferpassagerer er steget med hele 27 procent i forhold til sidste år.

“Næsten hver fjerde rejsende i lufthavnen er i transfer og på vej videre ud i verden. Det stigende antal transferpassagerer skyldes primært, at SAS har valgt at samle en stor del af sin trafik i København.”

”Vi ser markant flere transferpassagerer fra Sverige, Norge og Nordeuropa, der lander i København for at flyve videre ud i verden, mens en del amerikanere og rejsende fra Asien bruger København som indgangen til Europa,” siger Peter Krogsgaard.

Københavns Lufthavn forventer flere transferpassagerer i fremtiden.

“Vi er Nordens vigtigste trafikknudepunkt, og transferpassagererne sikrer direkte ruter til Nordamerika, Asien og resten af verden, som ellers ikke ville være mulige. De gode forbindelser styrker handel, turisme og investeringer, som er til fordel for Danmark.”

”Transfertrafikken skaber vækst og arbejdspladser – og er dermed en gevinst for dansk samfundsøkonomi,” siger Peter Krogsgaard.

Fik du læst ...

Debat

DEBAT: Markante skævheder stiller campingbranchen ringere end andre dele af turismeerhvervet, skriver direktør for Camping Outdoor Denmark.

Nyheder

Bella Arena danner igen rammen om Optimeet Messen.

Turismepolitik

Tre organisationer peger på, at på fire år har Danmark mistet 7,5 millioner danske overnatninger. Politikere: Vi lever i et internationalt land.

Navne

Den nuværende formand Per Frost Henriksen fortsætter på posten.

Discover more from turisme.nu

Subscribe now to keep reading and get access to the full archive.

Continue reading