Danmark topper igen i år listen over Europas dyreste lande. Det smitter kraftigt af på turisterhvervet og presser Danmarks konkurrenceevne, lyder det fra Dansk Erhverv.
Nye tal fra Eurostat viser at Danmark i 2024 havde et forbrugerprisniveau, der lå 43 pct. over EU-gennemsnittet. Det giver Danmark en suveræn førsteplads igen i år efterfulgt af Irland og Luxemburg
Det danske prisniveaus betydning for konkurrenceevnen bør mane til politisk eftertanke, mener branchedirektør i Dansk Erhverv, Lars Ramme Nielsen.
”Der har længe huseret en debat om turistskatter, der vil gøre det endnu dyrere for både danskere og udlændinge at holde ferie i Danmark. Turistskat i en dansk kontekst er ude af proportioner og vil skade mere end gavne,” siger Lars Ramme Nielsen.
Turismemilliarder i statskassen
Relativt høje skatter og afgifter er elementer, der bidrager til at Danmark igen i år topper listen, påpeger Lars Ramme Nielsen.
Det afspejler sig også i turisternes forbrug i Danmark på 169 mia. kr., hvor 53 mia. kr. går direkte til statskassen i form af moms, skatter og afgifter, viser tal fra den national turistorganisation VisitDenmark.
”Som statskassen tydeligt viser, så betaler og bidrager turisterne mere end rigeligt. Turismen er med til at betale for vedligeholdelse af infrastruktur, renhold i naturen og offentlige toiletter, og udover det ryger der mange milliarder videre til kernevelfærden.”
Høje omkostninger udfordrer turismen
Prisniveauet i Danmark er et grundvilkår for virksomheder i turisme- og oplevelseserhvervet. De nye tal fra Eurostat viser også at prisniveauet på de danske hoteller og restauranter er det højeste i EU.
Europas højeste hotel- og restaurantmoms og høje driftsomkostninger til fx lønninger, fødevarer og energi, er med til at presse Danmarks konkurrenceevne som destination. Med til at øge omkostningerne er også mængden af regler og byrder fra europæisk og nationalt hold, der har eskaleret de senere år, forklarer Lars Ramme Nielsen.
”Vi hører fra vores medlemmer, at de bruger store summer af tid og ressourcer på at efterleve nye og komplekse regler. Et eksempel er reglen om tidsregistrering, som vi mener skal rulles tilbage.”
En analyse fra Dansk Erhverv viser, at efterlevelse af regler om GDPR, arbejdsmiljø og bæredygtighed er noget af det, der tager uforholdsmæssigt meget tid i virksomhedernes hverdag. Dansk Erhverv lancerede tidligere i år et arbejdsprogram med 111 konkrete forslag til oprydning og forenkling af administrative byrder i Erhvervslivet.
