Connect with us

Hi, what are you looking for?

Nyheder

Nyt outdoorcenter skal trække turister til Glyngøre

Glyngøre Havn skal i løbet af de næste par år udvides med en række rekreative muligheder, der gerne skulle trække flere turister.

Glyngøre Havn står over for en udvidelse. En central del af dette er en nyskabende ydermole, der med en række aktivitetsmuligheder vil udgøre en del af Glyngøre Maritime Center. Jaja Architects står bag projektforslaget. (Illustration: Jaja Architects)
Glyngøre Havn står over for en udvidelse. En central del af dette er en nyskabende ydermole, der med en række aktivitetsmuligheder vil udgøre en del af Glyngøre Maritime Center. Jaja Architects står bag projektforslaget. (Illustration: Jaja Architects)

Havnen i den nordvestjyske by tæt på Salingsund står over for en gevaldig udvidelse, og tanken er, at gøre den nye ydermole til en del af Glyngøre Maritime Center, hvor der skal være fem knudepunkter for rekreative aktiviteter og oplevelser på og ved vandet, og på samme tid yde god beskyttelse mod Limfjordens ofte barske hav.

Planen er, at den nye mole skal være et knudepunkt for frilufts-, outdoor- og sportsudøvere samt kunne bruges til større events og arrangementer, som også gerne skulle tiltrække turistbesøgende.

Den nye mole er planlagt til at skulle blive 250 meter lang, og projektet har en samlet anlægssum på 35,6 mio. kr., og går alt som planlagt, så kan anlægget tages i brug i foråret 2025.

Eldorado af muligheder

Molen bliver et eldorado af aktivitetsmuligheder med blandt andet grejbank, forsamlingshus, badeområde med blandt andet vildmarksbad og saunamuligheder.

Derudover er der også planlagt et område for folk, der elsker mad fra havet, hvor man vil kunne besøge tangplantager, muslingefarm og et amfi-trappelandskab, der folder sig ned ad ydermolen.

Projektet har en samlet anlægssum på 35,6 mio. Kr., og det har nydt stor opbakning fra en række fonde og foreninger.

Heraf støtter den filantropiske forening Realdania med 8 mio. kr. Spar Vest Fonden med 8 mio. kr. Lokale og Anlægsfonden har i 2021 støttet med 8 mio. kr. Derudover har lokale virksomheder i Skive også bidraget økonomisk. 

Fik du læst ...

Infrastruktur

Venstres landdistrikts- og turismeordfører glæder sig over, at minister Signe Munk vil føre aftalen om at liberalisere planloven videre.

Data & Tek

Destination Fyn inviterer til to gratis online-sessioner om ny AI-lovgivning og bygningen af egne markedsføringsagenter.

Destinationsudvikling

Efter fire årtier med jagt på besøgsrekorder trækker Catalonien i bremsen, fortæller direktør Arantxa Calvera. Succes måles nu på værdi.

Camping

Hjørring Kommune lukker City Camping og friluftsbadet. Forpagter Kasper Wæhrens ærgrer sig over beslutningen efter otte års omfattende modernisering.

Discover more from turisme.nu

Subscribe now to keep reading and get access to the full archive.

Continue reading