Regeringens seneste strategi for dansk turisme har, med rette, sit fokus på bæredygtighed – som vi kunne argumentere for bør ses mere som en præmis for branchens eksistens, end for en strategi – men lad nu den ligge for nu, og lad os komme tilbage på sporet: Bæredygtighed!
Af Mia Post-Lundgaard, lektor, Erhvervsakademi Sydvest og Dennis Grauslund, cand.mag. i turisme
Hvem er det reelt set, der bærer ansvaret for at den nye bæredygtige turismestrategi kommer ud over klitterne og dermed ud i alle branchens mange lokale SMV’er?
Der er ingen tvivl om, at der er mange og gode initiativer i gang, som alle forsøger at hjælpe branchen til at blive mere bæredygtig, som for eksempel Hub for Innovation in Tourism (HIT) eller Instant Green Tourism projektet.
Viljen til at agere mere bæredygtigt og indarbejde en bæredygtig forretningsmodel er allerede til stede i mange af branchens SMV’er.
Top-down tilgang
Disse initiativer, som kort er nævnt ovenfor, har desværre bare en ulempe – de er oftest præget af en top-down tilgang; organisationer, der hjælper og fortæller ejerne eller ledende medarbejdere i virksomheden, hvordan de kan og bør arbejde mere bæredygtigt, og gerne på flere tangenter, så virksomheden når ‘hele vejen rundt’ – lidt ligesom strategien for dansk turisme.
Men en top-down tilgang leder sjældent til top-motiverede medarbejdere på gulvet.
I kender den godt: Chefen er lige kommet tilbage fra et par workshopdage med et eller andet smart og nyt, og vupti, så skal hele balladen implementeres fra i morgen.
Medarbejderne synes måske nok det er en fin idé – men det er lederens idé!
Motivation til nye tiltag findes måske over de næste par dage, og så døde den idé og motivationen lige så hurtigt, som den blev født – for nu gik vi i drift!
Bottom-up tilgang
På trods af ulempen, er top-down tilgange til implementering af flere bæredygtige tiltag ikke en dum idé, og dem i helikopteren skal fortsætte med at informere om-, dele viden om- og italesætte bæredygtighed.
Dog vil vi gerne sætte spørgsmålstegn ved, om denne tilgang – god som den er – nu også kan stå alene?
Vores argument er, at en mere bæredygtig vej til mere bæredygtig turisme er med en bottom-up tilgang, der kan udvikle stabsfunktion, der skal få bæredygtig drift til at fungere dag, for dag, for dag og ikke bare være en sætning i virksomhedens overordnede strategi, eller et indspark fra ledelsen efter to veloverståede kursusdage.
Vi skal have skabt opkvalificeringen af medarbejderne i branchen nedefra – og gerne inden de ansættes i branchen!
Fokus på korte videregående uddannelser
Hvis vi ønsker, at turismeerhvervet skal blive mere bæredygtigt, så mener vi, at udfordringen skal angribes fra flere sider – men for nu holder vi os til en.
En stor del af arbejdsstyrken i turismeerhvervet er ufaglærte – i 2018 var tallet på 60% ifølge beskæftigelsesanalysen fra DI, hvilket kalder på en opkvalificering, som strategien også kort er inde på.
Dog er en opkvalificering ikke nødvendigvis nok, hvorfor et endnu stærkere fokus i vores optik bør flyttes til de kortere videregående uddannelser.
Uddannelser der allerede føder en del arbejdskraft ind i branchen jf. DIs beskæftigelsesanalyse.
I 2018 var uddannelser som International Hospitality Management og Serviceøkonom på hhv. 1. og 3. pladsen over, hvilke uddannelser der havde flest dimittender beskæftiget i turismebranchen.
Hvilken bæredygtighed?
Vi anerkender, at der sagtens kan være mere fokus på bæredygtighed på disse uddannelser, men bæredygtighed i hvilken retning?
Erhvervsakademier og professionshøjskoler uddanner til praksis – så hvilken bæredygtighedspraksis er det, der efterspørges af regeringen samt de virksomheder, der (heldigvis) ansætter dimittenderne?
Hvilken bæredygtighedspraksis er det, der efterspørges af regeringen samt de virksomheder, der (heldigvis) ansætter dimittenderne?
Mia Post-Lundgaard og Dennis Grauslund
Erhvervsakademier og professionshøjskoler ønsker altid at uddanne til praksis og være så tæt på erhvervet som muligt.
Men det kræver, at erhvervet hjælper til og italesætter, hvilke kompetencer det præcis er, de mangler eller har et behov for i den daglige drift på operativ og taktisk plan.
Det er fint at strategien taler om kvalificeret arbejdskraft, fokus på kompetenceudvikling og efteruddannelsesmuligheder – men hvilke kompetencer er det strategien efterspørger?
Hvilke efteruddannelser er det ’de’ mangler?
Vi har i Danmark et væld af efteruddannelsesmuligheder og vi kan løfte opgaven – så fortæl os hvad det er I mangler, og vi skal nok levere varen!
Men hvis end ikke dem i toppen kan præcisere ovenstående nærmere, hvordan skal vi så kunne uddanne den kommende generation til at efterleve den bæredygtig strategi?
Som strategien også er inde på, så skal der nye kompetencer til, for at vi kan blive mere konkurrencedygtige og nå vores vækstpotentiale – men er vækstpotentiale som nævnt nedenfor det samme som bæredygtig udvikling – eller er det “bare” vækst – og hvilken form for vækst?
Mia Post-Lundgaard og Dennis Grauslund
“Kvalificeret arbejdskraft i turismeerhvervet er med til at sikre, at dansk turisme kan nå sit vækstpotentiale. For at skabe attraktive jobs og understøtte turismeerhvervets konkurrencedygtighed og omstilling mod nye trends, skal der fokus (på) kompetenceudviklings- og efteruddannelsesmuligheder i turismeerhvervet”. (Nationale strategi for bæredygtig vækst i dansk turisme, s.60)
Debat om den nye, nationale turismestrategi
Danmark har fået en ny strategi for turismen. Men fik vi talt nok om den nye strategi?
Turisme.nu har bedt et panel af turismens aktører, forskere og politikere om at debattere den nye strategi.
Læs alle debatindlæg.
Du kan også hente strategien som PDF her.
