Connect with us

Hi, what are you looking for?

Navne

Hotelkæde søger investorer

Danske Hoteller appellerer til nye medejere med henblik på at polstre hotelkæden til flere hotelopkøb

Erik Sophus Falck er bestyrelsesformand for hotelkæden Danske Hoteller (Pressefoto)

Siden 1990 har Danske Hoteller benyttet sig af en vækststrategi, der cirka én gang årligt har føjet en ny enhed til organisationen. Senest blev Hotel Kirstine i Næstved en del af hotelkæden, som med i alt 27 hoteller er Danmarks største målt på netop antallet af hoteller.

Ifølge Danske Hotellers bestyrelsesformand Erik Sophus Falck stopper vokseværket ikke foreløbig. Han har således igangsat endnu en kapitaludvidelse, som skal danne grundlag for yderligere vækst.

”Kapitaludvidelsen har det overordnede formål at konsolidere os yderligere for ad den vej at gøre organisationen klar til flere opkøb. Historien har vist os, at jo flere ben, vi har at stå på, jo stærkere bliver vi, fordi det spreder risikoen ud på flere enheder og skaber stordriftsfordele.”

”Det har i løbet af årene skabt en meget solid økonomi med en årlig omsætning omkring 430 millioner kroner,” siger Erik Sophus Falck, der netop har sat gang i en kapitaludvidelse, hvor interesserede kan erhverve 100.000 B-aktier frem til 20. maj.

Han peger i den forbindelse på, at prisen per aktie ligger på 60 kroner, mens stykprisen ved en tilsvarende kapitaludvidelse i 2018 lå på 42 kroner.

Det svarer til en værdistigning på 43 procent, der ifølge Erik Sophus Falck udgør et retvisende billede af Danske Hotellers vækst.

Aktionærerne i Danske Hoteller er i vidt omfang hotellernes egne kunder, som erhverver sig en række kontante fordele ved at købe sig ind i foretagendet. Den gennemsnitlige aktionær ejer aktier for cirka 6.000 kroner, hvilket giver ret til to årlige overnatninger i dobbeltværelse til 300 kroner stykket.

I 2024 foretog Danske Hoteller to kapitaludvidelser, der i alt bidrog med cirka 300 nye aktionærer og knap 10 millioner kroner. Der er i skrivende stund cirka 2.700 aktionærer i Danske Hoteller.

Fik du læst ...

Debat

DEBAT: Markante skævheder stiller campingbranchen ringere end andre dele af turismeerhvervet, skriver direktør for Camping Outdoor Denmark.

Nyheder

Bella Arena danner igen rammen om Optimeet Messen.

Turismepolitik

Tre organisationer peger på, at på fire år har Danmark mistet 7,5 millioner danske overnatninger. Politikere: Vi lever i et internationalt land.

Navne

Den nuværende formand Per Frost Henriksen fortsætter på posten.

Discover more from turisme.nu

Subscribe now to keep reading and get access to the full archive.

Continue reading