Connect with us

Hi, what are you looking for?

Forlystelsesparker

Flot overskud i Nordjylland

Fårup Sommerland er gået i gang med jubilæumssæsonen – det sker på baggrund af stærke 2024-tal

Fårup Sommerlands administrerende direktør, Niels Jørgen Jensen, kigger frem mod forlystelsesparkens 50 års jubilæumssæson i år (Pressefoto: Fårup Sommerland)

Flere end 650.000 gæster betød, at 2024 blev et godt år for Fårup Sommerland.

Det fik selskabet tal på, da man i denne uge kunne godkende årsregnskabet for 2024. Det viser et overskud før skat på 9,6 millioner kroner, og selvom det er lidt lavere end året før, er ledelsen tilfreds.

”Bestyrelsen ser tilbage på den forgangne sæson og de investeringer, der er foretaget i parken de seneste år, med tilfredshed,” udtaler formand for bestyrelsen, Ole Mølgaard, i en pressemeddelelse.

”Produktudviklingen og den generelle atmosfære i Fårup Sommerland har vist sig at være afgørende for det høje gæstetal for parken gennem en årrække og for områdets øvrige turismeindustri,” tilføjer han.

Dårligt vejr i juli

Sommeren 2024 var i højsæsonen – juli måned – præget af dårligt vejr, og det angives i regnskabsaflæggelsen som en væsentlig årsag til, at besøgstallet ikke helt nåede forrige sæsons højder.

”Selvom sommervejret igen sidste år viste sig fra den lunefulde side, har rigtig mange nordjyder og turister fra både ind- og udland tilbragt tid i Fårup Sommerland, og vores gæstetilfredshed ligger på et fortsat højt niveau,” siger parkens administrerende direktør Niels Jørgen Jensen.

Fårup Sommerland fejrer i 2025 sit 50 års jubilæum, og den særlige sæson blev skudt i gang midt i april, lige før påske. Det er håbet fra ledelsen, at man i 2025 og de kommende år i endnu højere grad vil opleve gæster, der overnatter på stedet – ni glamping-telte er netop blevet indviet til selvsamme formål.

”Fårup Sommerland bevæger sig i stigende grad fra at være en forlystelsespark til at være en samlet oplevelsesdestination, hvor vi kan tilbyde vores gæster både korte og længere ophold.”

”Her vil parken og vores forlystelser altid være kerneoplevelsen, men den helt særlige Fårup-oplevelse udfolder sig også i vores overnatningstilbud, så man som gæst vil få en helstøbt oplevelse i Fårup Sommerland. Det forventer vi os meget af den kommende sæson og i fremtiden,” siger Niels Jørgen Jensen.

Fårup Sommerlands officielle jubilæumsdag er lørdag den 21. juni, hvilket markeres med en stor jubilæumsfest for alle parkens ansatte gennem de sidste 50 år.

Fik du læst ...

Debat

DEBAT: Markante skævheder stiller campingbranchen ringere end andre dele af turismeerhvervet, skriver direktør for Camping Outdoor Denmark.

Nyheder

Bella Arena danner igen rammen om Optimeet Messen.

Turismepolitik

Tre organisationer peger på, at på fire år har Danmark mistet 7,5 millioner danske overnatninger. Politikere: Vi lever i et internationalt land.

Navne

Den nuværende formand Per Frost Henriksen fortsætter på posten.

Discover more from turisme.nu

Subscribe now to keep reading and get access to the full archive.

Continue reading