Connect with us

Hi, what are you looking for?

Attraktioner

Børn og ældre åbner kongelig køkkenhave

Turistmålet Den Kongelige Køkkenhave i Gråsten åbner 1. maj og byder på en række nyheder

Den Kongelige Køkkenhave i Gråsten åbner 1. maj og kan besøges frem til og med efterårsferien (Pressefoto: Sønderbog Kommune)

Det er et yndet turistmål, der åbner dørene for sæsonen 2025 om en god uges tid. Torsdag den 1. maj klokken 10.00 bliver der nemlig igen adgang til Den Kongelige Køkkenhave i Gråsten (Sønderborg Kommune).

Åbningen sker med hjælp fra de yngste, børnene i Rinkenæs Børnehave, og de ældste, fra Broager Plejecenter, der er inviteret med til åbningen. På dagen får børnene mulighed for at plante squash og græskar i haven.

Den Kongelige Køkkenhave er et samarbejde mellem Slots- og Kulturstyrelsen og Sønderborg Kommune, som ud over at være et yndet turistmål også beskæftiger en række borgere på stedet i et socialpsykiatrisk projekt.

Køkkenhaven har vist sig at være et meget velegnet socialpsykiatrisk værksted, for borgerne er meget glade for at arbejde i naturen, ligesom de nyder at se deres håndværk udstillet i butikken og møde havens gæster.

I haven er medarbejderne i gang med at omlægge det gamle staudebed til et hûgelbed, en særlig form for højbed opbygget af organiske materialer som træstammer, grene, kviste, kompost og jord i lag.

I caféen introduceres som noget nyt et udvalg af friske salater og lækre tærter som supplement til stedets lækre sandwich, kaffe og kage.

Butikken præsenterer i år en række nye varer fra væksthusets værksted. Blandt nyhederne finder man smukke sølvøreringe lavet af pelargoniekopper og -blade, unikke tehætter og bøllehatte samt en videreudvikling af keramik.

Der er også indgået samarbejde med nye forhandlere, som tilbyder nøje udvalgte varer til køkkenhaven. Herunder Hanataba, der betyder buket på japansk, og som giver mulighed for at skabe de flotteste buketter. Derudover præsenteres legetøj i et kongeligt univers med slot, konger, dronninger, prinser og prinsesser.

Det er fortsat muligt at købe populære produkter som strikkede ponchoer i lækkert uldgarn, pileflettede træer, unikke forkobringer af produkter fra haven, sæbe lavet med produkter fra haven og meget mere.

Fik du læst ...

Debat

DEBAT: Markante skævheder stiller campingbranchen ringere end andre dele af turismeerhvervet, skriver direktør for Camping Outdoor Denmark.

Events

”Ferie for Alle” har blandt andet fokus på camping i alle afskygninger. Flere end 1.000 udstillere i de syv haller i Herning.

Destinationsudvikling

INTERVIEW: Mens det tyske sprog synes at falde i værdi blandt unge, har det stor betydning at kunne tage godt imod tyske turister, siger...

Nyheder

Bella Arena danner igen rammen om Optimeet Messen.

Discover more from turisme.nu

Subscribe now to keep reading and get access to the full archive.

Continue reading