Zoo Skyliner vil fra den 9. juni og tre måneder frem sende gæster op i højderne, og administrerende direktør Jørgen Nielsen har store forventninger til Københavns nye udsigtstårn:
”På et af de højeste punkter i København placerer vi et 81 meter højt tårn. Det er næsten dobbelt så højt som Zootårnet, og det giver et komplet panorama over hele hovedstaden, det meste af Sjælland, Øresundskysten, Malmö og Sydsverige,” siger Jørgen Nielsen.

“Jeg tør godt love, at det bliver en once in a lifetime oplevelse med garanti for sug i maven,” siger Jørgen Nielsen, der samtidig glæder sig over, at Zoo er med til at kickstarte turismen i hovedstaden:
”Vi vil være noget for alle de danske familier, der bliver i Danmark i sommerferien. Vi vil være noget for de turister, der nu vender tilbage til Danmark, og så vil vi fremfor alt give vores trofaste gæster, sponsorer og erhvervspartnere endnu en god grund til at lægge vejen forbi i sommer,” siger Jørgen Nielsen.
Dansk turisme er under forandring – skal du være med?
Så gør som over 1.500 andre professionelle, iværksættere og ildsjæle – skriv dig op til vores gratis nyhedsbrev:
Så får du både inspiration, knowhow og tendenser fra ind- og udland, du kan bruge i dit arbejde.
Et godt formål
Jørgen Nielsen glæder sig samtidig over, at tårnet også kan bruges i kampen mod krybskytter, der truer med at udrydde den vilde bestand af næsehorn. En del af entreindtægterne går nemlig til arbejdet med at bekæmpe krybskytteri.
”Når fødderne igen rammer jorden efter en tur til toppen, er der taget endnu et skridt i kampen mod krybskytteri.”
“En del af indtægterne fra Skyliner vil nemlig gå til at finansiere vores medarbejdere og materiel i Pilanesberg Nationalpark, hvor vi hver dag kæmper for at redde næsehornet fra at blive udslettet af krybskytter. Aktuelt mangler vi både droner og et bedre fly til overvågning, og det forventer vi, at de mange gæster i Skyliner kan hjælpe med,” slutter Jørgen Nielsen.
Måske vil denne artikel også interessere dig: