Find os og følg os:

Hi, what are you looking for?

Hotel

Wifi og hjemmelavet marmelade er vinder-opskriften i Viborg

Et år efter at de overtog Motel Viborg, glæder Lone og Søren Ravn sig stadig over karriereskiftet. Men det er hårdt arbejde at gøre et motel indbydende.

Værtsparret Lone og Søren Ravn foran Motel Viborg, som de overtog for 1 år siden. (Foto: VisitViborg)

Værtsparret Lone og Søren Ravn foran Motel Viborg, som de overtog for 1 år siden. (Foto: VisitViborg)

I foråret 2017 besluttede Lone og Søren Ravn sig for, at der skulle ske noget nyt.

Søren var klar til at gå på pension efter 33 år på Forskningscenter Foulum, hvor han havde fungeret som driftschef.

Lone havde en forpagtningsaftale i madbranchen, som udløb på samme tid.

De erfarede, at Motel Viborgs daværende ejere var interesseret i at sælge, og i juli overtog Lone og Søren motellet på Århusvej.

Wifi til alle

Siden det energiske par har overtaget motellet er der sket betydelige forandringer.

“Vi ville gerne gøre det til ’vores sted’ med det samme, så vi fik lavet et logo med en ravn (efternavnet) og der blev malet facade,” siger Lone Monberg Ravn.

“Samtidig med, at der allerede fra første dag var godt gang i bookingerne, etablerede vi wifi til alle værelserne. Da vi kom, var der kun wifi i receptionsbygningen. Det er i dag til stor glæde for både vores gæster og os selv,” siger hun.

Etablering af professionelt bookingsystem har været en stor mundfuld, men det hele værd.

Men også de mere synlige forandringer glædes parret over hver dag:

“Vi har skiftet gardiner, gulvbelægning og stole og så har vi malet en hel del. Og lige nu opdaterer vi de gamle badeværelser.”

HVIS DU SYNES OM VORES ARTIKLER, SÅ KLIK PÅ DETTE LINK OG BLIV VEN MED TURISME.NU PÅ FACEBOOK

Hjemlig hygge må der til

Begge var de enige om at stedet skulle emme af varme og hjemlig hygge.

Flere hjemmelavede lækkerier har fundet vej til morgenbuffeten og gæsterne er begejstrede.

“Det er ved morgenmaden, vi møder vores gæster og derfor på denne tid af dagen, vi har mulighed for at forkæle dem lidt ekstra med hjemmelavede marmelader, honning fra den lokale biavler, æg og andre gode sager fra en nærliggende gårdbutik og så henter vi oste på et lokalt mejeri. Brødet bager vi også gerne selv. Og ikke at forglemme de hjemmelavede pandekager,” siger Lone Monberg Ravn.

LÆS OGSÅ: Danhostel Rømø får nye ejere med usædvanlig baggrund

Erhvervsgæster fylder på Motel Viborg

Viborg-værtskabet har parret for længst fået ind under huden. Den personlige stil og parrets oprigtige interesse for gæsterne ligger helt naturligt for dem begge.

“I hverdagene har vi mange erhvervsturister. De arbejder på forskellige byggeprojekter i området. Dem prøver vi at skabe nogle gode rammer for, så de har det godt og hjemligt på motellet. Vi har etableret en gårdhave med caféborde og stole og der er kaffe og te på værelserne,” siger Søren Ravn.

“I weekenden og ferieperioderne er det mere ferieturister, som gerne vil ud og opleve en masse. Til dem fortæller vi om alle egnens skønne oplevelser, både i Viborg og i omegnen. Det kan vi mærke de er mægtig glade for,” fortæller Søren Ravn.

LÆS OGSÅ: Vandreture er det nye sort i Vesthimmerland

Win-win situation

Allerede fra sidst i maj begynder vandregæster, som skal gå på Hærvejen at tjekke ind på motellet.

“Det er en helt ny type gæster, vi får på motellet. Vi har lavet en aftale med Vagabond Tours, som arrangerer vandringer på Hærvejen,” fortæller han.

“De stod akut og manglede et overnatningssted til deres gæster. VisitViborg henviste Vagabond Tours til os, og indtil nu har vi 40 bookinger i løbet af sommeren.”

Motellet har lavet en aftale med en taxavognmand, som henter gæsterne ude på ruten, hvis der er flere end parret selv kan fragte. Aftensmaden får gæsterne hos motellets nabo, Café Lotus. Og efter en overnatning og morgenbuffet, fragtes vandrerne til ruten og fortsætter vandringen dagen efter.

“Det er jo en win-win situation for både os, Restaurant Lotus, taxavognmanden og Viborg,” siger Søren Ravn.

Abonnér på nyhedsbrevet

Konvulut

Modtag vores artikler direkte i din indbakke – så går du ikke glip af noget:



(Vi bruger MailChimp til at sende nyhedsbreve. Læs mere hos MailChimp.)

Fik du læst ...

Analyse

De danske destinationer har i år måtte kæmpe hårdt om danskernes opmærksomhed. Vi går tæt på sommerens overnatningstal.

Bag kampagnen

I Covid-19s spæde begyndelse i Danmark trykkede Visit Lolland-Falster på knappen og lancerede deres kampagne ‘Det er måske ikke … men det er tæt...

Portræt

Tonny Skovsted Thorup er manden i spidsen for det nye Destination Nord. Turisme.nu tegner et portræt.

Nyheder

Der mangler akut gode outdoor-oplevelser, som der kan tjenes penge på. Et nyt innovationsprogram går på jagt efter de gode ideér.

Copyright © 2020 Turisme.nu. Turisme.nu c/o Willmore Lavendelstræde 17 C, 4. DK-1462 København K