
Nu kan du komme på vandretur med start i Løgstør og afslutning i Viborg. (Foto: Visitvesthimmerland)
Frem med vandrestøvler og stav!
VisitVesthimmerland har indgået samarbejde med rejseselskabet Vagabond Tours, som arrangerer bæredygtige ferier – typisk vandreferie i både ind- og udland.
Det er netop sådan en vandrerpakke, der er kreeret med start i Løgstør og mål ved Viborg Domkirke.
Turen går på Hærvejen og kommer forbi noget af Danmarks smukkeste natur krydret med spændende kulturhistorie undervejs.
Turen er en kategori 1-2, dvs. stierne af let fremkommelige og har beskedne højdeforskelle. Det vil sige, at man behøver ikke at være erfaren og hardcore vandrer.
Efter nogle gode og lange vandringsdage, så overnatter man enten på hyggelige B&Bs, hoteller eller kroer.
Nyd den himmerlandske natur mens den mentale opladning er i gang alt, imens den ene kilometer tager den anden i den smukke natur, hvor man kommer igennem heder, skove, langs den tidligere jernbanesti – Himmerlandsstien – samt åbne vidder.
Undervejs vil man også fornemme den spændende himmerlandske kulturhistorie. Så frem med de gode vandrestøvler og staven, så venter din næste vandringstur blot på at blive booket.
Visitvesthimmerland: Vandre er det nye sort
“Det, at vandre, er det nye sort – der er flere og flere, der vælger denne ferieform – enten alene eller sammen i en gruppe”, udtaler Turistdirektør Jimmi Petersen.
“Vi hos VisitVesthimmerland ser samarbejdet med Vagabond Tours som en fantastisk mulighed for at synliggøre den vesthimmerlandske del af Hærvejen og ikke mindst de samarbejdspartnere, der er tilknyttet vandrepakken”, siger Jimmi Petersen.
Vandrerpakken er allerede klar til salg og mere information om turen kan ses på visitvesthimmerland.dk/haervejen-i-vesthimmerland
VisitVesthimmerland har flere pakker i støbeskeen, som vil komme på markedet i løbet af 2018.
Alle – uanset om man er samarbejdspartner eller ej, der har en ide til nye oplevelsesprodukter, er velkommen til at kontakte VisitVesthimmerland for at høre om mulighederne for samarbejde.