Connect with us

Hvad søger du?

Hotel

Tysk hotelgruppe vil erobre det danske marked: Første skridt er badehotel på Rømø

Heimathafen Hotels træder nu ind på det danske marked med opførelsen af et badehotel på Rømø. Borgmester har svært ved at få armene ned.

Jens Sroka, CEO i Heimathafen Hotels, er klar til at rykke ind på det danske hotelmarked. Første skridt bliver et helårsbadehotel på Rømø. (Foto: Christian Perl)
Jens Sroka, CEO i Heimathafen Hotels, er klar til at rykke ind på det danske hotelmarked. Første skridt bliver et helårsbadehotel på Rømø. (Foto: Christian Perl)

Et nyt badehotel med op mod 100 værelser og 55 lejligheder på tegnebrættet i Lakolk på Rømø.

Det er den tyske hotelgruppe Heimathafen Hotels med CEO Jens Sroka i spidsen, der står bag hotelprojektet på Rømø i Tønder Kommune.

Projektet markerer den tyske hotelinvestors entré på det danske marked.

”Vi har længe haft blikket rettet mod det danske marked, og derfor er vi også utroligt glade for, at vi nu kan realisere det første hotelprojekt i landet,” siger Jens Sroka, CEO i Heimathafen Hotels i en pressemeddelelse.

Han forklarer, at det er ambitionen at badehotellet på Rømø bliver første skridt i en større ekspansion på det danske hotelmarked, og Heimathafen Hotels vil åbne flere hoteller i Danmark i de kommende år.

“Vi tror på, at tiden lige nu er den rigtige med den stabile fremgang i både overnatninger og omsætning i dansk turisme, og samtidig har vi mødt en stor velvilje i forbindelse med vores sonderinger,”  lyder det fra Jens Sroka.

Syv hoteller i porteføljen

Heimathafen Hotels har 20 års track-rekord og driver i dag syv hoteller ved kysten i det nordlige Tyskland, mens yderligere tre er under udvikling.

Hotelgruppen har ca. 500 ansatte, og præsenterer sig selv som en hotelkæde med ’fokus på design og lifestyle’.

“Vi ved fra vores erfaringer i Tyskland, at konceptet fungerer, og på Rømø er omkring 80% af gæsterne tyske, så markedet er uden tvivl til stede.”

”Samtidig råder vi over en meget loyal kundeportefølje, hvorfra vi kan trække nye gæster til området. Derfor er vi forsikrede om, at vi vil trække nye tyske gæster til Rømø og Danmark, og samtidig håber vi naturligvis også, at vores hotelkoncept vil tale til danskerne,” lyder det fra Jens Sroka.

Området ved Lakolk, hvor Heimathafen Hotels vil opføre et helårsbadehotel. (Foto: DKNT)
Området ved Lakolk, hvor Heimathafen Hotels vil opføre et helårsbadehotel. (Foto: DKNT)

En ‘blå-stempling’

Processen, der nu har ført til en konkret aftale mellem Heimathafen Hotels og Tønder Kommune, der har udbudt området på Rømø, hvor det nye badehotel skal opføres, er hjulpet på vej af initiativet Invest in Coastal Tourism in Denmark under Dansk Kyst- og Naturturisme.

Og hos DKNT kalder Investment Manager Claus Hyttel Skrubbeltrang det en ‘blåstempling’ af dansk kystturisme, at den tyske hotelkæde nu vil ind i Danmark:

“Med deres indtræden på markedet udvikles branchen yderligere, og det er virkelig glædeligt,” siger Claus Hyttel Skrubbeltrang.

Glad borgmester i Tønder

Ifølge projektets bagmænd kan man forvente 100.000 ekstra overnatninger til Tønder Kommune samt skabe omkring 150 helårsjobs og bidrage med ca. 40 millioner kroner i ekstra årlig omsætning på Rømø.

Borgmester i Tønder Kommune, Jørgen Popp Petersen, ser derfor også frem til færdiggørelsen af det nye badehotel på Rømø.

“Vi har svært ved at få armene ned over dette projekt.”

“Det er vores helt klare forventning, at Heimathafens nye badehotel vil give et kæmpe boost ikke bare til Rømø men hele Tønder Kommune.”

Jørgen Popp Petersen, borgmester, Tønder

“For os har det været afgørende at tiltrække et hotelprojekt, der bidrager med liv og vækst i både Lakolk og det omkringliggende område, og særligt attraktivt er det, at dette hotelprojekt bidrager med omsætning og jobs hele året.”

“Håbet er at kunne genvinde tidligere tiders storhed med et badehotel på Lakolk. Det er med til at skabe muligheder for de borgere, der bor tæt på men også liv for de øvrige borgere i lokalområdet,” siger Jørgen Popp Petersen.

Gratis e-bog

ebog

Modtag vores gratis nyhedsbrev direkte i din indbakke + vores nye e-bog om turismen i Odsherred

Vil du modtage e-bog 'Turismen i Odsherred'?

Fik du læst ...

Destinationsudvikling

En ny analyse af destinationsselskabernes turismestrategier viser, at bæredygtighed, branding samt viden og data er en prioritet. Til gengæld mangler der fokus på innovation...

Bookingportaler

Kampen om at blive den foretrukne bookingplatform for naturnære overnatninger spidser til, når danske Owayy og norske Campanyon går sammen.

Navne

Jesper Olesen vinker farvel til Clarion for at blive direktør på AC Hotel Bella Sky

Attraktioner

Medio april åbner Volvo et nyt oplevelsescenter i Gøteborg. World of Volvo skal meget mere end underholde bilentusiaster og tekniknørder.

Discover more from turisme.nu

Subscribe now to keep reading and get access to the full archive.

Continue reading