
Udsigten fra Amager Bakke er et postkort værdigt. Værten på cykelturen Lars Schmidtsdorff udpeger seværdigheder for Giwhan fra Seoul i Sydkorea. (Foto: Julie Lindgaard Larsen/ http://www.imagerybyjulie.com
Udsigten fra toppen af Amager Bakke er bare i særklasse.
360 graders udsyn ud over hovedstaden – og selv om man som undertegnede har boet i byen siden dengang vi blev Europamestre, så kan man altså stadig blive overrasket.
Vores lille gruppe af cykelturister har parkeret cyklerne og er kørt med elevator til toppen af Amager Ressource Center, og nu står vi altså på Amager Bakke.
Amager Bakke bliver et ‘must-see’
Selv om der er nogle måneder til Bjarke Ingels genistreg åbner for offentligheden (og der stadig mangler en del arbejde, inden man kan begynde at stå på ski ned ad kunststof-banen) så er der ingen tvivl om, at den her attraktion bliver et absolut og stensikkert trumfkort på listen over attraktioner i København.
Det skal gå meget galt, hvis ikke Amager Bakke bliver et ‘must-see’ på linje med Den Lille Havfrue, Tivoli og Nyhavn.
Vi er på cykeltur med Lars Schmidtsdorff fra Active Copenhagen.
På Airbnb Experiences, der netop er gået i luften i København, tilbyder Lars en 5-6 timers lang cykeltur til turister i København, der kommer rundt til Lars’ foretrukne steder i København.
Og Lars får altså alle gæsterne til at tabe øre, mund og næse ved at tage os med op på toppen af Amager Bakke som et af de allerførste stop på turen.
HVIS DU SYNES OM VORES ARTIKLER, SÅ KLIK PÅ DETTE LINK OG BLIV VEN MED TURISME.NU PÅ FACEBOOK
Turist i København

Før indgangen til Christiania er det tid til det obligatoriske gruppefoto. Giwhan får indskærpet, at han ikke må fotografere på Pusherstreet. (Foto: Julie Lindegaard Larsen/ http://www.imagerybyjulie.com)
”Ruten er lagt efter mine favoritsteder i byen, og samtidig så vi kan nå at se så meget af København som muligt. Kendte steder, lokale steder og byområder,” siger Lars lidt senere, mens vi får en kop kaffe hos La Banchina på Refshaleøen.
La Banchina er en hyggelig café/restaurant/kaffebar/hangout, der ligger lige præcis så langt væk fra centrum, at det nok kun er de lokale, der finder frem til stedet.
Og det er netop det, der er tanken med Airbnb Experiences; at folk med lokalkendskab skal vise deres hemmelige eller i hvert fald mindre kendte steder frem til byens turister.
Med på cykelturen er også Giwhan fra Sydkorea, der for første gang er turist i København. Han er på en rundrejse i de nordiske lande og vil gerne opleve byen som de lokale – det vil sige på cykel.
Giwhan er tæt ved at få sin kaffe galt i halsen, da der pludselig kommer tre halvnøgne unge københavnere springende ud af en sauna og løber forbi kaffeselskabet, inden de hopper direkte ud i det aprilkolde havnevand.
Det bliver ikke ret meget mere autentisk.
ARTIKLEN FORTSÆTTER PÅ NÆSTE SIDE ->
