Connect with us

Hvad søger du?

Morten Priesholm, projektkoordinator, LAG Småøerne. (PR-foto)
Morten Priesholm, projektkoordinator, LAG Småøerne. (PR-foto)

Ordet er dit

Social bæredygtighed i turismebranchen: Har vi værktøjerne – og viljen?  

Er vi gode nok til at bygge en turisme, der udvikles i samarbejde med de lokale beboere, spørger Morten Priesholm i Ordet er dit.

Lokalsamfund bliver i disse år forvandlet til nye, velbesøgte feriemål. Skal det føre til lokale problemer, eller kan vi blive verdensmestre i en lokal, social bæredygtig turisme, vi kan være stolte af og skilte med?

Af Morten Priesholm, projektkoordinator hos LAG Småøerne

En række steder udenfor storbyerne er de seneste år blevet forvandlet til nye populære feriemål. Steder, hvor turismen ikke tidligere spillede nogen særlig rolle, er nu blevet regulære tilløbsstykker.

Der er typisk tale om steder med stedbundne attraktioner: En særlig natur, specielle landskabsformer, et aktivt lokalsamfund, nye, lokale besøgsmål osv.

Eksempler på steder, der for alvor er kommet på turistkortet de seneste år, kunne være:

  • Thorupstrand
  • Det sydlige Stevns med Stevns Klint
  • Fejø
  • Endelave
  • Fur
  • Kragenæs (med Dodekalitten)

Andre steder har turismen en lang tradition, men nu er den lokale turisme nærmest eksploderet. Her er en lille håndfuld eksempler: Klitmøller, Mandø, Anholt, Fur, Det østlige Møn (med Møns Klint).

Det er bestemt positivt, at vi som danskere får øjnene op for nye hjørner af vores land, at vi oplever mangfoldigheden og landets mange natur- og landskabsformer, og at vi på støder på andre, danske kulturer og livsformer, end dem vi færdes i til daglig.

Det kan berige vores liv og øge forståelsen for det samfund (= nationale fællesskab), vi lever i.

Hverdagen skal også fungere

Det er også godt, at udbuddet af turismeprodukter på den måde bliver udvidet – også overfor vores udenlandske, tilrejsende kunder, som oplever, at der er nye varer på hylderne.

Men det giver også udfordringer, når ‘uberørte’ steder bliver forvandlet til steder, der skal udvikles og markedsføres.

I mit indlæg i Ordet er dit i december 2021 nævnte jeg nogle af de udfordringer, som beboerne på de nye feriemål kan opleve.

Min tekst gav mange reaktioner, og her er nogle eksempler:

 … Alting har en pris. Vi øboere er glade for vores gæster og vi værdsætter de ting som følger med, men vores hverdag skal også fungere.

… I mange år har der været overfokus på at øge turismen, så er det ikke på tide at sætte hverdagen før sommerfesten?

 … Den udvikling sætter gang i en turistificering. Events og det spektakulære er synligt, og dét er nemt at skabe projektøkonomi omkring. Vores hverdagsliv er i den sammenhæng aldeles usexet…

Disse og andre bemærkninger har fået mig til at tænke på, om vi herhjemme er dygtige nok til at arbejde med udvikling af steder og lokalsamfund, der forvandles til attraktioner og feriemål?

Om vi er gode nok til at samarbejde om at finde de rigtige former for lokal turisme?

Afsæt i civilsamfundet

Mit udgangspunkt er 27 små øsamfund.

Vi kalder os ‘småøerne’, og jeg er projektkoordinator i foreningen LAG Småøerne.

Foreningen er udsprunget af civilsamfundet (= beboerforeningerne), men det ligger i vores dna, at vi har forpligtelser overfor de tre store samfundssektorer:

  • Civilsamfundet,
  • det private erhvervsliv og
  • den offentlige sektor.

Vi er ikke en erhvervsforening, men med afsæt i vores bånd til civilsamfundet har skiftende bestyrelser alligevel gennem årene haft fokus på virksomheder og erhverv.

Det er derfor også naturligt, at turismeerhvervet (og dermed også turisme som fænomen) fylder mere og mere i vores arbejde.

I 2009 var vi nogle stykker der udformede et ‘turismemanifest’, og det kickstartede vores turismeindsats, som både omfatter tilskud til virksomhederne og større udviklingsprojekter (med fokus på turismestrategi, forretningsudvikling, markedsføring og infrastruktur). 

Det seneste eksempel er vores eget projekt Ø-HAVNEN: Forretning, samarbejde og udvikling hos småøernes havne.

Turistificering eller social bæredygtighed

Nu vover jeg, at tage ordet ‘bæredygtighed’ i min mund.

Egentlig synes jeg ofte ‘bæredygtig turisme’ fremstår som et diffust og tandløst begreb.

Egentlig synes jeg ofte ‘bæredygtig turisme’ fremstår som et diffust og tandløst begreb

Morten Priesholm

Men på den anden side set kan begrebet måske være anledningen til, at vi begynder at se mere nuanceret på turismen og konsekvenserne (for lokalsamfundet, naturen, klimaet osv.).

Jeg kan blandt andet se, at der er flere og flere i turismebranchen, der begynder at tale om social bæredygtighed og sætter begrebet i sammenhæng med lokalsamfund og lokal levedygtighed. Det er godt.

Her er et to eksempler fra de seneste par måneder:

… vi ser turisme som en løftestang for lokal udvikling, og det er vigtigt med en bred tilgang til bæredygtig turisme, som tager hensyn til klima, økonomi, kultur og social sammenhæng’ (Realdania om et projekt ved Stevns Klint).

‘… vi skal have fokus på den sociale- og økonomiske bæredygtighed i turismeudviklingen på øen med inddragelse af borgere, erhvervsdrivende og øvrige repræsentanter. Loftet nås, hvis øens menneskelige ressourcer render ud, så dem skal vi have som første prioritet’ (Destination Kystlandet om Endelave).

Et ægte samarbejde

Det er en begyndelse, at vi erkender, at der er udfordringer, vi skal tage hånd om.

Men er vi i stand til at skabe en turisme, der er bæredygtig, også for lokalsamfundet og beboerne?

Er vi herhjemme gode nok til at bygge en turisme, der udvikles i samarbejde med de lokale beboere?

Eller er det sådan, at turismen de nye steder løftes med markedsføringskampagner og/eller store bygge- og anlægsprojekter uden at have udgangspunkt i det lokale civilsamfund?

Mangler vi værktøjerne til at skabe bæredygtig turisme i en social/lokal sammenhæng?

Det er mit indtryk, at vi famler lidt i blinde.

Morten Priesholm

Jeg tror stadig, at vi mangler det fokus og den vilje, som får os til tage lokalsamfundet alvorligt.

Og vi har ikke rigtig de arbejdsmetoder, som får os til automatisk at indlede et tæt samarbejde med de mange interessenter fra stedet.

Det er let at udrulle kampagner og at stille an med nye anlæg og bygninger. Men det er svært at udvikle et sted i ægte samarbejde med de mennesker, der har deres hverdag der, hvor turisterne også skal være.

Greenwashing

Jeg tror, der er brug for et arbejde, der er mere ‘vidtgående’ end borgerinddragelse, involvering og samskabelse.

Jeg tror, jeg efterlyser et reelt samarbejde – og dermed en ægte interesse for, at det er lokalsamfundet og de lokale mennesker, der er i centrum.

Vi skal løfte blikket – og ikke forfalde til at se stedet som et produkt og de mennesker, der bor på der, som en ressource.

Vi skal bygge broer – mellem de mange forskellige interesser, der er i og omkring lokalsamfundet og stedet.

Vi skal skabe fælles indsigt – i stedets udfordringer og potentialer. Vi skal mødes på kryds og tværs – og på den måde samle en mangfoldighed af stemmer med et forhold til stedet.

Jeg ved godt, at disse synspunkter ikke kan stå alene. De skal stå ved side af andre udsagn og spørgsmål:

  • Lokalsamfundet er naturligvis en del af et større samfund (fx en kommune), som også har en legitim interesse i stedet.
  • Det er ikke nødvendigvis de mennesker, der har adresse og ejer en matrikel i et område, der har ejerskab til stedets værdier.
  • Der er økonomiske (og måske miljømæssige) interesser og forhold, der taler for at udvikle en lokal turisme, selvom det kan have negative effekter for lokalsamfundet.

Men vi slipper ikke udenom at tage den lokale, sociale bæredygtighed alvorligt.

Ellers risikerer vi, at turismebranchen ender med at blive beskyldt for ‘greenwashing’, når bæredygtigheden skal markedsføres.

Verdensmestre i bæredygtighed

Hvis alt for mange lokale beboere opfatter turisterne som del af en turistficering, så er der noget, der ikke er lykkes. Hvordan gør vi det bedre? Hvordan prioriterer vi at få det gjort? Hvordan får vi sat ressourcer af og får begyndt rigtigt?

Jeg har ikke svarene.

Men vi bliver nødt til at have viljen, og vi er nødt til at sætte penge og tid af til dette arbejde.

Vi skal erkende, at turismen er en særlig branche med store effekter på det lokalsamfund, som erhvervet udfolder sig i. Vi skal udvikle samarbejde og brobygning.

Vi skal udvikle vores arbejdsmetoder og vores faglighed, så samarbejde, brobygning og indsigt vægter højt.

Vi er gode til kampagner, oplevelsesøkonomi og arkitektur. Kan vi også blive verdensmestre i en lokal, social bæredygtig turisme, vi kan være stolte af og skilte med?


Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg i Ordet er Dit skal overholde de presseetiske regler.
Debatindlæg og kronikforslag kan sendes til redaktion@turisme.nu

Fik du læst ...

Camping & feriehuse

LØKKEN: Nyt sommerhusudlejningsbureau vil give tilbage til lokalområdet.

Camping & feriehuse

HVIDE SANDE: I deleøkonomiens tegn åbner Esmark Feriehusudlejning både sit nye vaskeri og værksted for naboerne.

Tendenser

Det tyske marked har på visse områder forandret sig markant, siger Mads Schreiner, markedschef for VisitDenmark i Tyskland.

Analyse

Filmturisme, en ny bølge af wellness, comeback for storbyturismen og hotelophold med 'value for money' er de nye tendenser for 2023.

Copyright © 2022 Turisme.nu

Turisme.nu

c/o Willmore

Ryesgade 106A, 2. th.

DK-2100 København Ø

Turisme.nu er tilmeldt pressenævnet