Find os og følg os:

Hi, what are you looking for?

featured

Small Danish Hotels lukker ‘hul i Danmarkskortet’

For anden gang i år udvider kæden af danske privatejede hoteller og kroer nu medlemsskaren. Denne gang med Hotel Residens Møen, der bliver kædens første hotel på den sydsjællandske ø.

Hotel Residens Møen er nu medlem af Small Danish Hotels. Hotellet bliver kædens første medlem på Møn. (Foto: Small Danish Hotels)
Hotel Residens Møen er nu medlem af Small Danish Hotels. Hotellet bliver kædens første medlem på Møn. (Foto: Small Danish Hotels)

For anden gang i år udvider kæden af danske privatejede hoteller og kroer nu medlemsskaren. Denne gang med Hotel Residens Møen, der bliver kædens første hotel på den sydsjællandske ø.

Small Danish Hotels indgår samarbejde med Hotel Residens Møen i Stege, og hermed kan kæden af danske individuelt ejede hoteller, kroer, herregårde og slotte præsentere årets anden medlemsudvidelse.

I januar annoncerede hotelkæden sit nye samarbejde med Skovshoved Hotel, og er nu klar med endnu en sjællandsk tilføjelse til rækken af danske kroer, hoteller og herregårde. Denne gang med et hyggeligt hotel på Møn ud for den sydsjællandske østkyst.

”Ved at indgå samarbejde med Hotel Residens Møen lukker vi et hul på Danmarkskortet og styrker vores placering på Sjælland, hvor vi gerne vil være endnu stærkere til stede,” siger Jørgen Christensen, direktør i Small Danish Hotels.

“Hotellet ligger i en idyllisk del af Danmark, hvor vi ser frem til at kunne tilbyde danske og udenlandske gæster et weekendophold i naturskønne rammer og med et herligt og serviceorienteret værtspar. Med sin charmerende atmosfære og det varme værtsskab passer Hotel Residens Møen glimrende ind i vores koncept om hyggelige oplevelser i alle Danmarks kroge,” siger Jørgen Christensen.

HVIS DU SYNES OM VORES ARTIKLER, SÅ KLIK PÅ DETTE LINK OG BLIV VEN MED TURISME.NU PÅ FACEBOOK

Hotel Residens Møen håber på mere synlighed

Hotel Residens Møen lægger til dagligt hus til ferie- og weekendophold i sine 31 værelser, hvoraf nogle har balkon og udsigt over Stege Bugt og Bøgestrømmen.

Hotellet tilbyder alt fra dobbeltværelser til hotellejligheder og –suiter, og med sin nordiskinspirerede café og restaurant kan hotellet rumme alt fra romantisk weekendophold til store bryllupsfester og ferie med hele familien.

Med det nye samarbejde håber hotelejer Christian Petersen på at opnå bedre eksponering af Møn som feriedestination både i Danmark og udadtil i Europa.

”Ved at indgå samarbejde med Small Danish Hotels håber vi at kunne sætte en streg under Møn som feriedestination på lige fod med andre populære danske turistmål såsom Skagen, Bornholm og Vestkysten. Vi håber også, at det nye samarbejde kan gøre os klogere på hotelbranchen med gode netværk og mulighed for sparring,” siger hotelejer Christian Petersen.

Selv købte og istandsatte han hotellets bygninger tilbage i 2014 sammen med sin kone, inden de åbnede Hotel Residens Møen to år senere.

Han beskriver hotellet som et sted, hvor hygge og nærvær er i højsædet, og hvor personalet er i øjenhøjde med gæsterne.

Ifølge Christian Petersen skal det nye samarbejde hjælpe med at øge hotellets synlighed, og derfor vil gæsterne ikke komme til at opleve nogen ændringer i hotellets varme atmosfære.

LÆS OGSÅ: Ferieparker når grøn milepæl

LÆS OGSÅ: Madglade turister er blevet mere tilfredse med Danmark

Fik du læst ...

Analyse

De danske destinationer har i år måtte kæmpe hårdt om danskernes opmærksomhed. Vi går tæt på sommerens overnatningstal.

Ordet er dit

Det er på tide, at dansk turisme tænker mindre over, hvad der er smart og mere over, hvordan man skaber forretningsmæssigt bæredygtige digitale løsninger.

Bag kampagnen

I Covid-19s spæde begyndelse i Danmark trykkede Visit Lolland-Falster på knappen og lancerede deres kampagne ‘Det er måske ikke … men det er tæt...

Attraktioner & museer

Her i sommervarmen har de fleste sikkert lykkeligt glemt, at sommeren 2017 var ganske våd. Men trods regn og blæst lykkedes det for de...

Copyright © 2020 Turisme.nu. Turisme.nu c/o Willmore Lavendelstræde 17 C, 4. DK-1462 København K