Connect with us

Hvad søger du?

turisme.nuturisme.nu

Hotel

Small Danish Hotels høster (også) fremgang i 2016

2016 betød fremgang for hotellerne i Small Danish Hotels. (PR-foto)

2016 betød fremgang for hotellerne i Small Danish Hotels. (PR-foto)

Det går godt i den danske hotelbranche. Også for den frivillige hotelkæde Small Danish Hotels var 2016 et år med positive tendenser.

Kæden har netop præsenteret årsregnskabet for 2016 på sin årlige generalforsamling på Hotel Sabro Kro ved Aarhus. Kæden melder om rekordhøj omsætning pr. medlem.

Med en omsætning på 109 millioner kroner går Small Danish Hotels frem med 7 procent i forhold til 2015, hvilket i gennemsnit svarer til en fremgang på 14 procent pr. kædens 82 medlemmer. Det er rekord. Dog er resultaterne forskellige fra region til region.

”De seneste år har samlet set været gode for den danske hotelbranche, og set pr. medlem er årsresultatet historisk godt for Small Danish Hotels. Samlet set betragter vi resultaterne som tilfredsstillende og som et godt udgangspunkt for 2017,” siger direktør i Small Danish Hotels, Jørgen Christensen, i en pressemeddelelse.

Sidste år nåede Danmark det højeste antal overnatninger fra udlandet nogensinde, og hos Small Danish Hotels afspejler tendensen sig i stadig flere udenlandske overnatninger. Også de danske overnatninger er for opadgående, og i en tid hvor konkurrencen fra andre destinationer og uafhængige internationale bookingsites vokser hastigt, er der tale om en særdeles positiv udvikling.

Small Danish Hotels vil bekæmpe OTA’er

For at hjælpe udviklingen yderligere på vej har hotelkæden netop relanceret gæsteklubben, Benefits, der præmierer de gæster, der booker overnatninger direkte hos kædens hoteller.

”Vi har lagt kræfter i at dirigere reservationerne i retning af vores hoteller, så vi sikrer, at indtjeningen går til medlemmerne og de loyale gæster frem for de internationale bookingsites. Samme indsats skal holdes fremover. I 2016 har vi set en stigende opbakning fra vores loyale gæster, og den skal vi både værne om og udbygge,” siger Jørgen Christensen.

Udskiftning i bestyrelsen

Generalforsamlingen bød desuden på udskiftning i bestyrelsen, idet næstformand Ulla Mosich fra Aalbæk Gl. Kro, blev afløst af direktør Mads Friis fra Benniksgaard Hotel.

Øvrige medlemmer i bestyrelsen er formand Hilding Hvid, Gjerrild Kro, direktør Jakob Wätjen, Hotel Sabro Kro, direktør
Henrik Green, Hotel Kirstine, direktør Finn Steffensen, Nymindegab Kro samt direktør Flemming Jacobsen, Hotel Vejlefjord.

 

Fik du læst ...

Iværksætteri

Backlands Gravel Festival vil være den to-hjulede pendant til Heartland-festivalen. Odsherred bliver første vært – flere destinationer tripper for at være med.

Iværksætteri

Maj Fjord Nielsen og Torben Fjord Petersen er i gang med deres første sæson som ejere af Nystrup Camping i Klitmøller. Det var kærlighed...

Outdoor

Gravel – cykling på grusstier på robuste cykler - stormer frem i popularitet, og det giver nye muligheder for turismens aktører.

Politik

Frederikshavn satser benhårdt på turismen og vejen til vækst går gennem de nye, store destinationsselskaber, siger borgmester Birgit S. Hansen.