Find os og følg os:

Hi, what are you looking for?

Hotel

Scandic lander kæmpeaftale med staten

Moderniseringsstyrelsen har på vegne af den danske stat netop indgået en ny, udvidet konferenceaftale med Scandic. Den nye aftale omfatter nu 16 af kædens hoteller, og dermed er Scandic landets største leverandør af konference- og mødefaciliteter til staten.

Scandic Palace Hotel får pr. 1. januar 2017 ny hoteldirektør, når Mads Brockmann overtager posten. (PR-foto: Scandic)
Scandic Palace Hotel får pr. 1. januar 2017 ny hoteldirektør, når Mads Brockmann overtager posten. (PR-foto: Scandic)
Scandic Palace Hotel på Rådhuspladsen er en del af den nye konferenceaftale mellem staten og hotelkæden. (PR-foto: Scandic)

Scandic Palace Hotel på Rådhuspladsen er en del af den nye konferenceaftale mellem staten og hotelkæden. (PR-foto: Scandic)

Den danske stat udvider aftalen med Scandic om leverance af møde- og konferencefaciliteter.

Den nye konferenceaftale inkluderer nu 16 af kædens hoteller, hvilket er en stigning på 33 procent i forhold til den udløbne aftale.

Scandic bliver med den nye konferenceaftale landets største leverandør af møde- og konferencefaciliteter til den danske stat.

Aftalen gælder for alle statslige ansatte og er videre et tilbud til medarbejdere i kommunerne og regionerne.

”Vi er stolte over, at den danske stat igen har valgt Scandic som hovedleverandør af møde- og konferencefaciliteter til statslige ansatte,” siger Casper Puggaard, Scandics kommercielle direktør i Danmark i en pressemeddelelse.

“Møde- og konferenceafholdelse er et fokusområde for os og et helt centralt element i Scandics forretningsstrategi. Vi er glade for at være største leverandør i Danmark og ser frem til kunne byde endnu flere statslige ansatte velkommen på vores mange hoteller,” siger Casper Puggaard.

HVIS DU SYNES OM VORES ARTIKLER, SÅ KLIK PÅ DETTE LINK OG BLIV VEN MED TURISME.NU PÅ FACEBOOK

Nye hoteller med i aftalen

Den danske stat har i den nye aftale valgt at inkludere en række Scandic-hoteller, som ikke tidligere har været med.

I Jylland er Scandics hoteller i Frederikshavn, Horsens, Herning og Silkeborg tilføjet den nye konferenceaftale. Videre omfatter aftalen også fem nye hoteller på Sjælland og i hovedstadsområdet.

LÆS OGSÅ: The Mayor igen en del af Scandic

Ønsker om økologi og miljøarbejde

Moderniseringsstyrelsen har haft en række krav og ønsker til leverandørerne i forbindelse med indgåelse af den nye konferenceaftale.

Der har blandt andet været ønsker til mødelokalernes kvalitet og indretning, brug af økologiske råvarer i forplejningen samt ønsker til leverandørens miljøarbejde.

”Vi har i 25 år arbejdet med bæredygtighed i Scandic, og alle vores hoteller er i dag Svanemærket af Miljømærkning Danmark. Videre har vi engageret os i samarbejder med lokale, danske leverandører, når det gælder den kød og fisk, vi serverer på hotellerne. Vi glæder os over, at Moderniseringsstyrelsen tilvælger vores bæredygtighedsarbejde på vegne af den danske stat og de statslige ansatte,” siger Casper Puggaard.

 

[toggle title=”Disse Scandic-hoteller er med i konferenceaftalen” state=”close”]Følgende Scandic-hoteller er inkluderet i den nye konferenceaftale: Sjælland Scandic Palace, Scandic Copenhagen, Sydhavnen, Sluseholmen, Hvidovre, Glostrup, Ringsted, Roskilde, Eremitage Jylland The Reef (Frederikshavn), Aalborg Øst, Aarhus Vest, Herning, Silkeborg, Horsens Fyn Odense[/toggle]

Fik du læst ...

Analyse

De danske destinationer har i år måtte kæmpe hårdt om danskernes opmærksomhed. Vi går tæt på sommerens overnatningstal.

Ordet er dit

Det er på tide, at dansk turisme tænker mindre over, hvad der er smart og mere over, hvordan man skaber forretningsmæssigt bæredygtige digitale løsninger.

Bag kampagnen

I Covid-19s spæde begyndelse i Danmark trykkede Visit Lolland-Falster på knappen og lancerede deres kampagne ‘Det er måske ikke … men det er tæt...

Attraktioner & museer

Her i sommervarmen har de fleste sikkert lykkeligt glemt, at sommeren 2017 var ganske våd. Men trods regn og blæst lykkedes det for de...

Copyright © 2020 Turisme.nu. Turisme.nu c/o Willmore Lavendelstræde 17 C, 4. DK-1462 København K