Connect with us

Hvad søger du?

Hotel

Scandic bygger sit hidtil største hotel i København

Danmarks og Nordens største hotelkæde opfører koncernens største hotel med beliggenhed på Kalvebod Brygge. Hotellet får 632 værelser, flere restauranter, fitnesscenter samt de obligatoriske møde- og konferencefaciliteter.

Scandic vil også have et hotel ved Kalvebod Brygge. Scandic Spectrum står efter planen klar i 2021 og bliver med 632 værelser Scandic-kædens største hotel. (PR-foto Scandic)

Scandic vil også have et hotel ved Kalvebod Brygge. Scandic Spectrum står efter planen klar i 2021 og bliver med 632 værelser Scandic-kædens største hotel. (PR-foto Scandic)

Scandic, der er Nordens største hotelkæde, opfører koncernens hidtil største hotel med beliggenhed på Kalvebod Brygge. Scandic Spectrum får 632 værelser, flere restauranter, fitnesscenter samt de obligatoriske møde- og konferencefaciliteter. Det skriver Scandic i en pressemeddelelse.

Med placeringen på Kalvebod Brygge får det nye Scandic Hotel ikke kun den ikoniske Københavns Politigård som nabo.

På den modsatte side af vejen har det 5-stjernede Marriott adresse, og inden Scandic Spectrum står færdig, vil Arp-Hansen Hotel Group allerede næste år være klar med endnu et Wake Up-hotel på hjørnet af Bernstorffsgade og Kalvebod Brygge.

Og så må vi heller ikke glemme, at norske Petter A. Stordalen og hans Nordic Choice Hotels allerede i 2020 vil være klar med et luksushotel i den gamle postbygning ved Københavns Hovedbanegård og Tivoli.

Det nye Scandic Hotel opføres og indrettes i samarbejde mellem udlejeren HM 2 A/S, arkitekektfirmaet Dissing+Weitling og Scandic som lejer. Hotellet bliver Scandic koncernens største hotel med 632 værelser. Det samlede areal udgør ca. 40.000 m2 inkl. parkeringskælder.

Hotellet opføres i syv etager og vil byde på restauranter, barer, cafe, bageri og på øverste etage placeres en skybar med udendørs tagterrasser.

Der bliver fokus på at skabe grønne pusterum i form af indre lysgårde på hotellet – hvilesteder med sol eller i skygge. Hotelfaciliteterne kommer også til at byde på en 25 meter pool.

Scandic er dybt involveret i hele projektet fra start til slut, og deltager både i udviklingen, projekteringen og byggeprocessen.

“København og Danmark er et prioriteret marked for os. Med flere store hotelprojekter i pipeline de kommende år i København styrker vi vores position yderligere på markedet og udvider vores tilstedeværelse,” siger Even Frydenberg, CEO i Scandic Hotels Group.

“Vi ser et potentiale i konstant at videreudvikle vores portefølje baseret på vores stærke viden om hoteldrift. Det er derfor med stor begejstring, at vi ser frem til at kunne byde velkommen til Scandic koncernens største hotel, når vi i maj 2021 åbner Scandic Spectrum i København,” udtaler Jens Mathiesen, adm. direktør Scandic Danmark.

 

Abonnér på nyhedsbrevet

Konvulut

Modtag vores artikler direkte i din indbakke – så går du ikke glip af noget:



(Vi bruger MailChimp til at sende nyhedsbreve. Læs mere hos MailChimp.)

Fik du læst ...

Nyheder

LAG Småøerne og FLID, Foreningen af Lystbådehavne i Danmark, har søsat et nyt turismesamarbejde der sætter fokus på de danske øers herligheder.

Iværksætteri

Erhvervsmanden Steen Bonke Sørensen har forelsket sig i Rødvig på Stevns. Her vil han med inspiration fra Cold Hawaii skabe et nyt surferparadis. På...

Nyheder

I perioden marts til medio juli 2021 er antallet af tyske søgninger på danske sommerhuse steget med 580 procent, melder Novasol.

Nyheder

Nyt isfjordscenter i Grønland tilbyder enestående naturnær oplevelse i UNESCO-beskyttet område.