Connect with us

Hvad søger du?

Outdoor & Miljø

Outdoor-turismen i Danmark skal have sin egen køreplan

Som en del af indsatsen inden for aktiv naturturisme vil Dansk Kyst- og Naturturisme i samarbejde med turismedestinationer, friluftsorganisationer og myndigheder udarbejde en handleplan for udviklingen af outdoor-turismen i Danmark.

Handleplanen for outdoor-turismen i Danmark forventes klar i 2019. (Arkivfoto)

Handleplanen for outdoor-turismen i Danmark forventes klar i 2019. (Arkivfoto)

Som en del af indsatsen inden for aktiv naturturisme vil Dansk Kyst- og Naturturisme i samarbejde med turismedestinationer, friluftsorganisationer og myndigheder udarbejde en handleplan for udviklingen af outdoor-turismen i Danmark.

Med en styrkeposition som cykelland og gode muligheder for blandt andet vandring, lystfiskeri og vandsport har Danmark et stort potentiale for at være rejsemål for outdoor-turister.

LÆS OGSÅ: Pilotprojekt: Nationalpark Mols Bjerge på jagt efter outdoor-turister

Outdoor er i fokus

Derfor har Dansk Kyst- og Naturturisme i samarbejde med Erhvervsministeriet taget initiativ til at udarbejde en handleplan, der skal være med til at indfri og understøtte det potentiale.

”Outdoor-turisme er et fokusområde i regeringens nationale strategi for dansk turisme. Der er i gennem mange år investeret mange ressourcer i udvikling af oplevelsesrig natur og gode friluftstilbud inden for blandt andet cykling, lystfiskeri, vandsport og vandring,” siger Niels-Henrik Larsen, chefkonsulent i Erhvervsministeriet ifølge Dansk Kyst- og Naturturismes nyhedsbrev.

”Tiden er nu kommet, hvor en række af disse tilbud også skal omdannes til attraktive ferietilbud, der kan skabe vækst og arbejdspladser i dansk turisme. Handleplanen for outdoor-turisme har netop til formål at skabe rammer, retningslinjer og modeller for udvikling af en forretningsorienteret og lønsom outdoor-turisme i Danmark,” siger Niels-Henrik Larsen.

LÆS OGSÅ: Dragør og DGI vil skabe outdoormekka på Kongelundsfortet

Hvad giver succes?

”Handleplanen vil blandt andet identificere succesfaktorer, forretningsmodeller og effektive samarbejdsformer, og på den måde hjælpe aktørerne til at kommercialisere deres forretning yderligere,” supplerer Christine Jürgensen, udviklingskonsulent i Dansk Kyst- og Naturturisme.

Sammen med følgegruppen, som består af repræsentanter fra turismedestinationer, friluftsorganisationer og erhverv samt myndigheder, vil Dansk Kyst- og Naturturisme indsamle og bearbejde erfaringer fra kommerciel forretningsudvikling af outdoor-turisme.

Erfaringerne skal blandt andet komme fra en række igangværende udviklingsprojekter, hvor omdrejningspunktet er aktiv naturturisme, og den forventes færdig i starten af 2019.

Abonnér på nyhedsbrevet

Konvulut

Modtag vores artikler direkte i din indbakke – så går du ikke glip af noget:



(Vi bruger MailChimp til at sende nyhedsbreve. Læs mere hos MailChimp.)

Fik du læst ...

Portræt

Fra København til Ærøskøbing. Chris Hammeken skiftede ministerium ud med jobbet som erhvervs- og turistdirektør på Ærø.

Ordet er dit

Detailhandlen siger, at julehandlen er afgørende for at sikre årsresultatet! Men hvad med landets restauranter og caféer, der har levet med langt hårdere restriktioner...

Nyheder

Alle turismens aktører kan nu give deres indspark til den kommende nationale strategi for dansk turisme. Du har indtil 31. januar til at give...

Ordet er dit

Hoteller og konferencecentre over hele landet styrtbløder, og samtidig må man frustreret spejde langt efter pengene fra hjælpepakker og kompensationsordninger, skriver Peder J. Madsen,...