Connect with us

Hvad søger du?

featured

Nye choktal: Hotelovernatningerne faldt med 85 pct. i maj

Nye tal fra Danmarks Statistik viser, at der blot var 226.000 hotelovernatninger i maj. Til sammenligning var der flere end 1,5 mio. i samme måned sidste år.

Nye tal fra Danmarks Statistik viser, at der blot var 226.000 hotelovernatninger i maj. Til sammenligning var der flere end 1,5 mio. i samme måned sidste år. (Foto: Marten Bjork)
Nye tal fra Danmarks Statistik viser, at der blot var 226.000 hotelovernatninger i maj. Til sammenligning var der flere end 1,5 mio. i samme måned sidste år. (Foto: Marten Bjork)

Nye tal fra Danmarks Statistik viser, at der blot var 226.000 hotelovernatninger i maj. Til sammenligning var der flere end 1,5 mio. i samme måned sidste år.

Selvom genåbningen af restauranterhvervet fandt sted i maj, og mange hoteller fulgte efter, så var genåbningen svær at aflæse i tallene for antallet af hotelovernatninger.

Hotellerne oplevede et fald i overnatninger i maj på hele 85,4 pct. sammenlignet med 2019, og værst stod det til i de større byer, viser nye tal fra Danmarks Statistik.

En knockout

I Region Hovedstaden var det næsten ni ud af ti overnatninger, der forsvandt, og ser man isoleret på udenlandske overnatninger, så faldt antallet med hele 97,5 pct. i København og omegn. På landsplan faldt antallet af udenlandske overnatninger med 96,2 pct.

”Krisen var en knockout for overnatningserhvervet, og restriktionerne har gjort det tæt ved umuligt for mange virksomheder at rejse sig igen. Faldet i udenlandske overnatninger viser tydeligt, hvordan en stor del af hotellernes forretningsgrundlag der blev fjernet, og hvorfor virksomhederne lider lige nu,” siger HORESTAs formand Jens Zimmer Christensen.

I Danmarks Statistik seneste konjunkturbarometer for juni svarer 49 pct., at det frygter at måtte lukke inden for de kommende tre måneder. Og i dag er den sidste dag i de eksisterende hjælpepakker.

”Der er ingen tvivl om, at hotelerhvervet stadig har brug for hjælp. I de større byer hører vi om hoteller, der kæmper med at få belagt bare ti pct. af værelserne lige nu. Og det er vel og mærke i en tid, der normalt er deres absolutte højsæson. Der er brug for at fjerne restriktioner, så virksomhederne har mulighed for at skabe omsætning, der kan bidrage til deres overlevelse,” siger HORESTAs formand.

Region Sjællands hoteller havde størst succes med at begrænse tabet af overnatninger i maj. Dog var faldet stadig på hele 74,8 pct.

I marts, april og maj har hotelerhvervet mistet 81,4 pct, at det samlede antal overnatninger i forhold til sidste år. Det svarer til næsten 3,3 mio. færre hotelovernatninger.

Abonnér på nyhedsbrevet

Konvulut

Modtag vores artikler direkte i din indbakke – så går du ikke glip af noget:



(Vi bruger MailChimp til at sende nyhedsbreve. Læs mere hos MailChimp.)

Fik du læst ...

Nyheder

LAG Småøerne og FLID, Foreningen af Lystbådehavne i Danmark, har søsat et nyt turismesamarbejde der sætter fokus på de danske øers herligheder.

Nyheder

I perioden marts til medio juli 2021 er antallet af tyske søgninger på danske sommerhuse steget med 580 procent, melder Novasol.

Nyheder

Nyt isfjordscenter i Grønland tilbyder enestående naturnær oplevelse i UNESCO-beskyttet område.

Kultur

Alle med en sød tand får nu muligheden for at spise sig igennem Tønders midtby, mens Danmarks bedste brödtorte bliver kåret. En Sønderjysk Kagefestival...