Connect with us

Hvad søger du?

Iværksætteri

Millionpakke til turismens iværksættere

Et nyt virksomhedsprogram på 800 mio. kr. skal hjælpe SMV’ere og iværksættere til at blive mere grønne og digitale. En pulje på 20 mio. er øremærket turismen.

Arkivfoto: Amelie & Niklas Ohlrogge.
Arkivfoto: Amelie & Niklas Ohlrogge.

Regeringen og et flertal af Folketingets partier har afsat 800 mio. kr. til små og mellemstore virksomheder og iværksættere. Midlerne skal være et rygstød til erhvervslivet, så virksomhederne på trods af coronakrisen kan ruste deres forretning med nye teknologier, udstyr eller kompetenceudvikling. 200 millioner kroner skal gå til iværksættere, og en pulje på 20 mio. kroner er afsat til at understøtte turismens iværksættere.

”Vores virksomheder bekræfter igen og igen, at de kan omstille sig under corona,” siger erhvervsminister Simon Kollerup.

“Derfor er jeg meget glad for, at vi nu giver iværksætterne og de mindre virksomheder en solid saltvandsindsprøjtning, så de kan styrke deres forretning og gøre den endnu mere grøn og innovativ.”

Grønt og digitalt

600 mio. kr. går til et virksomhedsprogram målrettet små og mellemstore virksomheder, hvor der blandt andet kan gives tilskud til grøn og digital omstilling, kickstart af eksport og støtte til de erhverv, som har været særligt hårdt ramt af corona.

Danmarks Erhvervsfremmebestyrelse står for den konkrete udmøntning af de 800 mio. kr., og bestyrelsesformand Jakob Riis er glad for, at rammerne nu er på plads:

”Vi står nu klar til at få hjælpen ud til virksomhederne hurtigst muligt, så de kan komme tilbage på sporet efter krisen. Virksomhedsprogrammet bliver enkelt, fleksibelt og behovsdrevet, og virksomhederne får nye og udvidede muligheder for at søge tilskud til det de har brug for, for at styrke forretningen. ”

Boost til danske iværksættere

Også de danske iværksættere har kunne mærke krisen, og mange har haft svært ved at komme ordentligt i gang med at udvikle deres forretning.

Derfor afsættes 200 mio. kr. til, at iværksættere inden for danske styrkepositioner såsom grøn omstilling og life science kan sætte turbo på udviklingen, og til at spirende iværksættere kan få værktøjerne til at gøre en god idé til en god forretning.

Virksomheder, som er interesseret i at få del i puljen, kan få vejledning gennem deres lokale erhvervshus, og det forventes at de kan sende ansøgninger afsted via virksomhedsguiden.dk til sommer.

Pulje til turismens iværksættere

Af særlig interesse for turisme- og oplevelseserhvervet er en pulje på 20 millioner kroner, der er afsat til projektet: ‘Specialiseret iværksætterindsats for turisme‘, der ligeledes er administreret af Danmarks Erhvervsfremmebestyrelse og som er åben for ansøgninger indtil den 28. maj 2021.

Der modtages ansøgninger fra:

‘Konsortier af offentlige turismeaktører, de tre nationale turismeudviklingsselskaber, Danske Destinationer og øvrige relevante partnere, som vil gennemføre et projekt, der skal styrke iværksættere inden for turismeerhvervet’. 

Målgruppen

Ifølge Erhvervsfremmebestyrelsen er formålet med projektet bl.a. at:

  • Styrke startups i turismeerhvervet og bidrage til, at flere iværksættere udvikler sig til vækstiværksættere. Skaleringspotentialet skal ses i lyset af de aktuelle udfordringer i turismeerhvervet som følge af COVID-19 og særligt fokusere på grønne og digitale iværksættere.
  • Indsatsen skal bidrage til en stærkere bro mellem iværksætterne og relevante økosystemer.

Læs mere om denne pulje på Erhvervsfremmebestyrelsens hjemmeside.

Fik du læst ...

Iværksætteri

Nationalpark Kongernes Nordsjælland får en ny oplevelsesrute. Turisme.nu cyklede med på den første prøvetur.

Karriere og navne

Direktør i Destination Vesterhavet, Peer H. Kristensen, har fået plads i Kraks Blå Bog.

Ordet er dit

Coronakrisen skal ikke afløses af en ny krise, hvor mangel på kvalificeret arbejdskraft spænder ben for hotel- og restaurationsbranchens udvikling. Peder J. Madsen skriver...

Politik

Turismen har enorm betydning for Nyborg - og den bliver endnu vigtigere i fremtiden, fortæller borgmester Kenneth Muhs i første artikel i vores nye...