Connect with us

Hvad søger du?

Nyheder

Michelin-succes er guld værd for Danmarks brand i udlandet

Mandagens uddeling af Michelin-stjerner blev igen en markering af dansk gastronomis eliteniveau, og det er godt for turismen, vurderer HORESTA.

Restaurant Kadeau formåede at hente den 2. Michelin-stjerne. (Foto: WOCO/Marie Louise Munkegaard)
Restaurant Kadeau bevarede sine 2 Michelin-stjerner og fik samtidig Den Grønne Femkløver. (Arkivfoto: WOCO/Marie Louise Munkegaard)

Dansk gastronomi markerede sig mandag endnu engang som gastronomisk supermagt, da årets Michelin-stjerner blev uddelt.

Triumfen kommer tilmed i et år, hvor Brian Mark Hansen fra Søllerød Kro i forvejen har hentet guld hjem til Danmark, da han i januar blev verdensmester for kokke.

”Dagens Michelin-uddeling viser, at dansk gastronomi står stærkere end nogensinde. Betydningen af det kan ikke overvurderes,” siger Pia E. Voss, adm. direktør i HORESTA.

“Dansk gastronomis succes smitter af på Danmarks brand i udlandet, hvor det sammen med for eksempel vores design og bæredygtighed bidrager til at skabe et billede Danmark som cool og hot på samme tid,” siger Pia E. Voss.

Hun forventer, at endnu en markering af dansk gastronomis høje niveau vil få endnu flere højtforbrugende turister til at søge mod Danmark.

Samme melding lød allerede inden uddelingen af mandagens stjerner fra VisitDenmark.

Succes i provinsen

HORESTA kæmpede for år tilbage for at få Michelin Guiden til også at søge uden for hovedstaden.

Det har ført en række nye Michelin-stjerner med sig i store dele af landet, og denne udvikling fortsatte i aften. Det glæder Pia E. Voss:

”Det er utrolig glædeligt, at endnu flere restauranter i provinsen er kommet i søgelyset hos Michelin.”

“Nord, vest og syd for hovedstaden findes der mange spændende spiseoplevelser på et meget højt, gastronomisk niveau. De skal ses og anerkendes på præcis samme måde, som restauranterne i hovedstaden bliver det,” siger Pia E. Voss.

Danmark har med årets uddeling 45 Michelin-stjerner fordelt på 32 restauranter. Fire restauranter har samtidig fået ‘den grønne femkløver’ for bæredygtighed.

Nye etstjernede restauranter

  • Domæne, Herning
  • Tri, Agger
  • Villa Vest, Lønstrup
  • Aro, Odense
  • Grand Royal, Vejle

Nye tostjernede restauranter

  • Koan, København (fra nul til to)

Disse restauranter mistede deres stjerner

  • Kiin Kiin, København
  • Kokkeriet, København

Fødekæden

Hun ser dog med en vis bekymring på fremtiden, for det ser ud til, at det bliver sværere og sværere at tiltrække unge til kokke- og tjeneruddannelserne.

”Ligesom i en række andre erhverv, står vi allerede i dag med stor mangel på elever, og det ser ud til, at det kun bliver værre.”

“Lykkes det ikke at knække kurven, vil fødekæden af talenter blive mindre, og det vil ramme dansk gastronomi hårdt. Så hårdt, at det bliver svært at fortsætte mange års uafbrudt fremgang”, siger Pia E. Voss.

Uddannelserne til kok, tjener, receptionist og smørrebrød/cater har oplevet et fald i søgningen på 47 % på fire år.

Pia E. Voss mener, der skal sættes ind på flere fronter for at få flere unge til at søge ind på kokke- og tjeneruddannelserne.

”Generelt skal vi som samfund blive meget bedre til få de unge til at vælge en erhvervsuddannelse.”

“Der er alt for mange, som vælger gymnasievejen, men ikke kommer i gang med en videregående uddannelse. Samtidig skal vi som erhverv blive bedre til at fortælle de unge, hvilke utrolig spændende karrieremuligheder, vores erhverv rummer.”

“Endelig er der brug for er endnu mere attraktive uddannelsesmiljøer på både erhvervsskoler og ude i virksomhederne,” siger Pia E. Voss.

En af de virksomheder i turismen, der har taget ekstra skridt i arbejdet med at tiltrække elever, er Hotel Nyborg Strand, der sidste år åbnede en decideret elevrestaurant.


Restauranter, der beholder deres stjerner

Tre stjerner

  • Geranium, København
  • Noma, København

To stjerner

  • AOC, København
  • Alchemist, København
  • Frederikshøj, Aarhus
  • Henne Kirkeby Kro, Henne
  • Jordnær, Gentofte
  • Kadeau, København
  • Kong Hans Kælder, København
  • Koks, Grønland

Én stjerne

  • Alouette, København
  • Domestic, Aarhus
  • Dragsholm Slot Gourmet, Hørve
  • Formel B, København
  • Frederiksminde, Præstø
  • Gastromé, Aarhus
  • Jatak, København
  • Kadeau, Bornholm
  • Lyst, Vejle
  • Marchal, København
  • Mota, Nykøbing Sjælland
  • The Samuel, Hellerup
  • Substans, Aarhus
  • Syttende, Sønderborg
  • Søllerød Kro, Holte
  • Ti Trin ned, Fredericia

Den grønne femkløver for bæredygtighed

  • Novel, Aarhus
  • Kadeau, København
  • Kadeau, Bornholm
  • Bistro Lupa, København

Fik du læst ...

Bæredygtig turisme

Drop skåltalerne om arbejdspladser og skatteindtægter. Kommuner, destinationer og private aktører bør i højere grad tænke lokalbefolkningen ind i turismeprojekter.

Kulturturisme

VisitAarhus er lykkedes med at tiltrække specifikke målgrupper året rundt – bl.a. 'kulturudforskerne'. Her fortæller marketingchef Johan Friis Bergholt om erfaringerne og giver konkrete...

Maskinrummet

Iværksætter Katja Piil har gjort sin kærlighed til alpacaerne til sin levevej med Alpacapark. "Den største udfordring er at få udbredt kendskabet til parken,"...

Camping & feriehuse

2023 ser overraskende positivt ud for campingpladserne. Fremover skal væksten dog hentes på nye forretningsområder, lyder det fra DK-Camps formand.

Copyright © 2022 Turisme.nu

Turisme.nu

c/o Willmore

Ryesgade 106A, 2. th.

DK-2100 København Ø

Turisme.nu er tilmeldt pressenævnet