Connect with us

Hvad søger du?

Hotel

Krydstogtsgæster får ny service i København

Cunard Lines krydstogtsskib Queen Victoria fotograferet under et besøg i København. I 2017 kommer der i alt 491 krydstogtsskibe på besøg i Danmark. (Arkivfoto: Stephan Deutsch)
Cunard Lines krydstogtsskib Queen Victoria fotograferet under et besøg i København. I 2017 kommer der i alt 491 krydstogtsskibe på besøg i Danmark. (Arkivfoto: Stephan Deutsch)
Cunard Lines krydstogtsskib Queen Victoria fotograferet under et besøg i København. I 2017 kommer der i alt 491 krydstogtsskibe på besøg i Danmark. (Arkivfoto: Stephan Deutsch)

Cunard Lines krydstogtsskib Queen Victoria fotograferet under et besøg i København. I 2017 kommer der i alt 491 krydstogtsskibe på besøg i Danmark. Nu tilbyder BC Hospitality Group en shuttlebus for gæsterne. (Arkivfoto: Stephan Deutsch)

Det skal være slut med, at krydstogtsgæster må traske med kufferten på slæb fra krydstogtsterminalen i Københavns Nordhavn hele vejen til Nordhavns S-togsstation.

I hvert fald lancerer BC Hospitality Group en ny Cruise Shuttle Bus service til gavn for de mange udenlandske krydstogtsgæster, der i sommerens løb overnatter på et af gruppens hoteller.

Den nye service – med kick off i forbindelse med den københavnske krydstogtssæsonstart den 30. april – vil også komme koncernens ferie- og erhvervsturismekunder til gode.

Shuttlebussen skal anvendes til at transportere krydstogtgæster fra koncernens hoteller, Crowne Plaza Copenhagen Towers, AC Bella Sky Copenhagen og Copenhagen Marriott, til den nye krydstogtterminal i Nordhavn, men vil i det resterende tidsrum kunne bookes til turistkørsel blandt andre interesserede kundesegmenter.

”Den ny Cruise Shuttle Bus service er et helt naturligt næste skridt i en kundefokuseret strategi, der sætter kundeorienterede løsninger i højsædet og gør koncernens produkter endnu mere attraktive over for både vore krydstogts-, ferie- og erhvervsturismegæster,” siger koncernchef for BC Hospitality Group, Allan L. Agerholm i en pressemeddelelse.

”Krydstogtterminalernes beliggenhed i Nordhavn har skabt et stort behov for effektive transportløsninger for de mange krydstogtgæster, der skal til og fra centrum og hotellerne, og den udfordring tager vi gerne op. Vi har længe været det eneste hotelselskab herhjemme med egen daglig Shuttle Bus service mellem Københavns Lufthavn og vore hoteller i Ørestad. Nu øger vi atter gæsteservicen med ubesværet og hurtig bustransport fra alle tre hoteller i koncernens portefølje til krydstogtterminalerne, og som en sidegevinst tilbyder vi tillige turistkørsel for andre kundegrupper,” tilføjer Agerholm.

Kort om BC Hospitality Groups ny Shuttle Bus service:

Den ny Cruise Shuttle Bus service betjener krydstogtselskaber med turnaround i København og kører i krydstogtsæsonen på 65 udvalgte dage fra henholdsvis Crowne Plaza Copenhagen Towers og AC Hotel Bella Sky Copenhagen samt på 43 dage fra Copenhagen Marriott til krydstogtterminalen i Nordhavn.
Billetprisen for transport med Shuttlebussen er 125 dkk. per voksen og 75 dkk per barn

Fik du læst ...

Iværksætteri

Nyt liv på havnen: Hvad får et norsk-amerikansk surferpar til at starte et surfcenter op på Møn? Og hvad får Møn ud af det?

Nyheder

Sønderjyske borgmestre og turismeaktører sender fælles nødråb i brev til ministre og Folketinget.

Ideer

En ny lokal bookingportal i Skagen er meget mere end et opgør med de udskældte OTA'er.

Iværksætteri

Pia Stigaard Skammelsen og hendes iværksætteridé Oh So Quiet har stor succes i Thy og Nordvestjylland - nu breder hun konceptet ud.