Connect with us

Hvad søger du?

Ordet er dit

Ingen gider være turist i et nybyggerkvarter

Hvis vi ønsker, at turister også om 10 år, 50 år eller 100 år kommer for at nyde vores historiske byer, er det vigtigt, at vi sætter ind nu, skriver dagens gæsteskribenter.

VækMus
Lea Helding Nordstrøm, Pernille Hagbart Sonne Bolander, Sabina Bechmann Hejlesen, VærKuMus

Mange danske byer oplever i disse år, at kommuner godkender nedrivning af historiske og bevaringsværdige bygninger for at gøre plads til det ’nye og moderne’, der sjældent blive tilpasset til det historiske miljø, hvori de bliver placeret.

Vi vil i dette indlæg argumentere for, at dette på sigt, hvis ikke allerede, vil være et problem i forhold til at markedsføre lokal herlighedsværdi til turister.

Af: Lea Helding Nordstrøm, Pernille Hagbart Sonne Bolander, Sabina Bechmann Hejlesen, VærKuMus 

Turister ønsker den autentiske oplevelse, som sjældent indfinder sig, når der pludselig skyder et modernistisk monument i glas og beton til det antroprosene op mellem de historiske røde mursten.

Den autentiske helhed

Men hvad er autencitet?

Svaret på det spørgsmål har mange facetter, der hele tiden bevæger og ændrer sig, ud fra hvem man spørger.

Nogle retninger inden for kultur og kulturbevarelse vil mene, at autenticiteten ligger i det materielle, og at autenticitet kun kan bevares gennem en direkte fredning.

Vi vil dog argumentere for, at hos noget så foranderligt og dynamisk som byer, hvor 100% materiel fredning, vil sætte en stopper for lokalsamfundets udvikling, er autenticitet lidt noget andet.

Vi taler i denne sammenhæng ud fra autenticitet som en immateriel og subjektiv oplevelse – den følelse som lokalmiljøet som helhed giver den besøgende.

Det betyder, at en bygning ikke nødvendigvis behøver at have alle de originale vinduer for at blive opfattet som autentisk, og alle husene i en gade behøver ikke være fra samme historiske periode.

Det vigtigste er, at miljøet bliver opfattet som en autentisk helhed.

Denne idé om autencitet som en immateriel og subjektiv oplevelse åbner op for muligheden for renoveringer, nybyggerier og generel omrokering, uden at dette nødvendigvis ændrer på autenticiteten, så længe man gør det med respekt for den eksisterende sted-identitet.

Selvom autenticiteten ikke nødvendigvis lider skade af nybyggerier og renovationer, mener vi dog stadig, at man skal fare med lempe. En forceret kopi bliver aldrig helt det samme som den umiddelbare original.

Måske vil denne artikel også interessere dig …

En god turistby er også en god by for dens indbyggere

Perle-byerne, eller ’The gem cities’ (Ashworth & Tunbridge) indeholder tre kerneprincipper:

(1) en setting,

(2) aktiviteter og

(3) ressourcer.

’Settingen’ er selvfølgelig byen, ’aktiviteter’ i denne sammenhæng er turismen, mens ’ressourcer’ er den kulturarv byen indeholder og repræsenterer.

Byens kulturarv er altafgørende for, at byen kan tiltrække turister og dermed udfolde sine mange aktiviteter, der gør byen til et levende og dynamisk sted at leve.

Kulturarven er den hovedpulsåre, der skaber den aktivitet, de muligheder for indkøb, shopping, restauranter og andre tilbud, der gør en by tiltrækkende, ikke kun for turister, men også for byens indbyggere.

Ja, når man tænker over det, giver det jo meget god mening.

De fleste af os rejser jo gerne til f.eks. Prag og Rom – og det er jo sjældent for at se på byernes moderne arkitektur.

Vi tror på, at danskerne skal genopdage de flotte og spændende historiske byer, vi har lige her i vores baghaver, præcis som de genopdagede vores skønne natur sidste sommer under corona.

Historien gemmer sig ikke kun på museer, men også i det offentlige rum, og det skal udnyttes.

På mange måder, er vores historiske byer vores es i ærmet, de emmer af identitet, kultur og autenticitet.

Det er dét, der skal frem i lyset og bevares, så både danskerne og de udenlandske turister igen får øjnene op for de danske byer – store som små.

‘Lad os bygge smukt igen’ – en fælles sag

Et helt konkret eksempel på kampen mellem nybyg og kulturbevaring er det ramaskrig, der gav genlyd gennem Aarhus, da planerne om nedrivningen af Hjørnehuset, Spanien 65, på Aarhus Sydhavn blev kendt i 2015.

Modstanden mod nedrivningen omfattede demonstrationer, debatindlæg, offentligt brev til kommunalpolitikere og foreningsdannelser, der forsøgte at stoppe nedrivningen af den historiske bygning, der siden 1908 har huset alt fra administrationen af flere af Aarhus’ gamle industrimagnater, til Aarhus Universitets Institut for Økonomi, til øvelokale for Jørn Okbo, til nødherberg for Aarhus’ socialt udsatte.

I sidste ende vandt pengene, og Aarhus Kommune solgte byggerettighederne til Danske Bank, hvis nye kontorbygning stod færdig på grunden i 2019. 

Den hvide bygning fra begyndelsen af 1900-tallet blev erstattet med den massive, sorte glas-og-metal bygning, der nu ligger som en skærende kontrast til de røde mursten, der udgør det gamle andelsslagteri fra 1895, der ligger overfor den nye bygning.

Voksende interesse

I det hele taget har Aarhus’ Sydhavn været en ’kampplads’ de sidste mange år, hvor kommunale planer om nybyggerier og højhuspolitikker kæmper med borgernes idé om kulturmiljøer og kulturbevaring – en kamp, man nok kan genkende i de fleste andre historiske byer rundt om i Danmark.

Vores undren over valget af nybyggerier helt uden for skala og æstetisk sammenhæng i historiske områder står vi langt fra alene med.

Vores undren over valget af nybyggerier helt uden for skala og æstetisk sammenhæng i historiske områder står vi langt fra alene med

Der har de sidste år været en voksende interesse fra både almene borgere og kulturpersoner i bevarelsen af historiske områders autenticitet – både i forhold til bevarelsen og fredningen af de faktiske/materielle bygninger, men også en interesse i, at nybyggerier bliver bygget ’smukt igen’ som sloganet på den skandinaviske bevægelse ’Arkitekturoprøret lyder.

Vejen frem er bevaring af vores fælles kulturarv

Hvis vi ønsker, at turister også om 10 år, 50 år eller 100 år kommer for at nyde vores historiske byer, er det vigtigt, at vi sætter ind nu.

Det er ikke bare bevarelsen af gamle bygninger, det er også en genopdagelse, en bevarelse og en stolthed over vores lokalidentitet.

For på trods af, at byer er under evig udvikling, kan udviklingen gå så stærkt, at vi glemmer helheden, og den identitet vi forbinder med vores lokalsamfund, lige pludselig ikke længere stemmer overens med, hvad vi ser omkring os, og det er der, at autenticiteten går tabt.

Ikke nok med, de bygninger vi færdes iblandt, er med til at forme vores lokalidentitet, så kan velbevarede bygninger også øge lokalsamfundets omsætning.

Realdania har i en undersøgelse fra 2015 beskrevet at ⅔ af turisterne i Ribe kommer pga. bygningsarven – altså alle de historiske bygninger.

Realdania slår også fast, at bevaringsværdige enfamiliehuse har højere salgspriser end almindelige huse.

Ribe er heldigvis ikke alene om at have idylliske kulturhistoriske bymiljøer, og dermed ligger der et stort uudnyttet potentiale for mange mindre danske byer.

Vores råd for bygningsarven og turismen:

  • restaurér byernes eksisterende bygninger! Det betyder ikke kun, at vi kan bevare det historiske og autentiske udtryk i vores lokalmiljøer, men det er også langt bedre for vores samlede CO2-udledning, da det ikke er nær så tungt som at rive ned og bygge op fra bunden. 
  • markedsfør de idylliske danske byer! Den danske idyl og sjæl er i høj kurs ude i den store verden, og der er potentiale for den autentiske oplevelse i langt de fleste danske byer.

Så stop nedrivningen!

Lad os bevare, restaurere og genfortolke vores lokalmiljøer.

Det giver autenticitet til turismen, lokalidentitet til beboere og det er godt for klimaet, hvad er der ikke at elske?


Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg i Ordet er Dit skal overholde de presseetiske regler.
Debatindlæg kan sendes til redaktion@turisme.nu

Abonnér på nyhedsbrevet

Konvulut

Modtag vores artikler direkte i din indbakke – så går du ikke glip af noget:



(Vi bruger MailChimp til at sende nyhedsbreve. Læs mere hos MailChimp.)

Fik du læst ...

Nyheder

En bred vifte af Folketingets partier blev tirsdag enige om en 4-trins plan for gradvis genåbning af grænserne.

Iværksætteri

Fra træt industrihavn til dynamisk udviklingssted for hele Nordsjælland. Vi tegner et portræt af en havn under forvandling.

Nyheder

Mennesker, der vil gøre en forskel, skal være med til at skabe unikke oplevelser for turister i landsdækkende projekter, der støttes af Danmarks Erhvervsfremmebestyrelse.

Nyheder

Hærvejen har et uforløst potentiale som turistattraktion. Nu går 15 kommuner sammen om at løfte den gamle vej til internationalt niveau.