BLOG: Uanset hvilken attraktion eller kulturinstitution vi repræsenterer, så er gæstens besøg forbundet med udgifter. Vi skal finde den rigtige pris på adgangsbilletten, men det kan være en kompleks størrelse – nogle får kommunalt tilskud, nogle er private med en aktionærgruppe og andre drives af frivillige.
Blogindlæg af Christian Federspiel, direktør, Water & Wellness
Der findes omtrent lige så mange svar og holdninger til selve entréprisen, som det antal mennesker, du spørger.
Spørgsmålet er blot; Hvis entreprisen skal holdes nede – hvem skal så betale?
Skal der være forskel på entréprisen for turister og lokale? Skal kommunen betale i form af tilskudsordninger? Eller er præmissen forkert – skal vi hellere spørge, hvorfor vi overhovedet ønsker at holde prisen kunstigt nede?
Gæsterne undrer sig
I min dagligdag som privat driftsoperatør af to badelande, wellnessafdelinger og svømmehaller med over 500.000 besøgende om året, møder frontdesk-personalet ofte udsagnet, at det er ’dyrt’ at komme ind.
Men hvad er referencerammen for at mene, at noget er ’dyrt’? Vi svarer jo ikke ”kender du driftsudgifterne for bl.a. el, vand og varme”!
Vores kundesegment er både lokale og turister . Vi oplever mange besøgende, som ingen problemer har med at betale hvad det koster.
Vi ved, at specielt hos turisterne sidder pengepungen mere løst, og man betaler, hvad det koster, og alligevel er det dem, som nogle gange får indgangen billigere.
CV
- 2017 – nu Direktør Water & Wellness (Frederiksberg og Randers)
- 2015 – 2017 Salgschef Vortex Aquatics Structures Intl. (Danmark, Sverige, Norge, Tyskland)
- 2014 Souschef Lalandia, Rødby (Aquadome)
- 2020 – nu Advisory Board medlem i VisitAarhus
- 2019 – nu Bestyrelsesmedlem i Lederne Østsjælland
- 2018 – nu Medlem af Dansk Erhverv Turisme- og Oplevelsesudvalg
- 2018 – 2020 Partnergruppen VisitRanders
- 2015 – 2017 Hovedbestyrelsesmedlem: Det Danske Spejderkorps
Dilemmaet i prissætningen
Dilemmaet i prissætningen er også, at når vi udarbejder markedsføringskampagner for at tiltrække flere gæster, sker det gennem kampagnetilbud, rabatordninger, procenter og vouchers, ofte målrettet for at tiltrække turisterne eller engangsgæster.
Vi skal lokke dem til attraktionen, i stedet for at de går til konkurrenten. Ergo; dyr konverteringsgrad – fra reklame til besøgende.
Vi oplever, at der er en gammeldags opfattelse af, at det skal være billigt at komme i svømmehallen.
Derfor er problemstillingen i prisreguleringen, specielt hvis vi som privat alternativ til tidligere kommunal opgave prissætter efter bl.a. reelle omkostning, forbrug og antal besøgende, uden at modtage offentlige støtte.
Det har borgerne svært ved at gennemskue, og forstår ikke prisforskellen, der kan være mellem den kommunalt drevne svømmehal og det private alternativ.
Vores loyale og trofaste lokale kunder kan ligefrem opleve entréprisen som som glubsk og ond kapitalistisk tankegang.
Vi sammenligner ofte vores badelandsoplevelse med en tur i biografen.
Hos os koster en adgang til svømmehallen 43,- og adgang til badeland fra kr. 55 for børn / kr. 65,- for voksne i hverdage. Går man i biografen, ligger prisen omkring kr. 100 pr. person.
Hos os kan hele familien være samlet – vi har aktiviteter fra baby til voksen. Om man ønsker at slappe af eller gøre brug af vilde vandrutchebaner, så kan hele familien være samlet om en aktiv oplevelse i utallige timer – i modsætning til biografen, hvor alle aldersgrupper skal blive enige om én film. Er det så dyrt?
Det kræver fingerspitzgefühl
Vi kæmper alle om den samme dyrebare tid, og vi kommer ikke uden om, at pris spiller en vigtig rolle for, hvorfor vi gør det ene og ikke det andet.
Modsætningsforholdet i at være central turismeoperatør i kommunen, der aktivt bruges for at tiltrække turisten, samt sikrer en aktivitet, når det regner, og samtidig også være et sundhedsfremmende tilbud til lokalbefolkningen, kræver fingerspitzgefühl i kompleksiteten i prisstrukturen.
Vi bevæger os på en knivsæg, hvor den rigtige pris skal opfylde flere mål :
Den skal kunne tiltrække gæsterne, understøtte et lokalt udviklingstiltag og samtidig skal prissætningsstrukturen sikre både en konkurrenceven og et opgør med ’plejer’.
