Find os og følg os:

Hi, what are you looking for?

Hotel

Historisk københavnerhotel først med ny gadget

Efter måneders renovering står Hotel Østerport 1. maj klar med nye værelser, og i den forbindelse introducerer hotellet som det første i Danmark en hotel-gadget, som giver gæsterne fri internet og tale på tværs af kontinenter.

Samtlige værelser på Hotel Østerport er blevet totalrenoveret. (PR-foto)
Samtlige værelser på Hotel Østerport er blevet totalrenoveret. (PR-foto)
Samtlige værelser på Hotel Østerport er blevet totalrenoveret. (PR-foto)

Samtlige værelser på Hotel Østerport er blevet totalrenoveret. (PR-foto)

Nyt design, moderne tv-løsninger og Danmarkspremiere på den trådløse smartphone Handy.

Det er, hvad der venter gæsterne, der fra 1. maj checker ind på det københavnske Hotel Østerport.

Samtlige af hotellets 170 værelser har fået pillet indmaden ud, og ind er kommet nye møbler, smart-tv og wifi.

Badekarret er taget ud til fordel for plads og miljøhensyn – og så kan gæsterne fremover ligge i sengen og omkostningsfrit ringe til Kina eller USA.

”Vi har set meget frem til denne renovering. Den vil uden tvivl løfte hotellets image og imødekomme efterspørgslen på et rigtig godt produkt til en fornuftig pris, da vi fortsætter driften som 3-stjernet hotel,” siger Inge Fredsholt, direktør, Hotel Østerport i en pressemeddelelse.

LÆS OGSÅ: Erfaren hotelmand ny direktør på Adina

Hotelgadget første gang i Danmark

Som led i de nye rammer vil Hotel Østerport fremover tilbyde alle hotellets gæster en Handy Smartphone under deres ophold.

Med Handy får gæsterne ubegrænset brug af data og telefoni både på og udenfor hotellet, hvilket ud over i Danmark gælder hele Europa, USA, Rusland, Kina og Indien. Derudover har Handy installeret en elektronisk guide over København.

”Forbindelse til omverdenen og mulighed for at være online er vigtigere end nogensinde for at opleve en storbyferie i dag. Med Handy tjenesten forbinder vi gæsterne med onlineverdenen, så de kan nyde København, opdage lokale seværdigheder undervejs og dele deres oplevelser på de sociale medier, så meget de har lyst til,” siger Inge Fredsholt.

LÆS OGSÅ: Zleep Hotels: Der er plads til flere hoteller ved Københavns Lufthavn

Hotel med historie 

Hotel Østerports historie går helt tilbage til 1947, men det blev for alvor et insted i 60’erne, hvor folk valfartede til hotellet på det mondæne Østerbro for at feste med vennerne.

I 1981 og otte år frem huserede den legendariske kok Erwin Lauterbach i Restaurant Saison, hvor han serverede sit fransk-inspirerede cuisine for nogle af tidens største kunstnere, herunder maleren Jørgen Nash.

Siden april 2016 har Hotel Østerport været ejet af den svenske ejendomskoncern Balder, som i forvejen ejer en række hoteller i Skandinavien.

LÆS OGSÅ: Det nye Svinkløv Badehotel skal være klar i 2019

Fik du læst ...

Analyse

De danske destinationer har i år måtte kæmpe hårdt om danskernes opmærksomhed. Vi går tæt på sommerens overnatningstal.

Bag kampagnen

I Covid-19s spæde begyndelse i Danmark trykkede Visit Lolland-Falster på knappen og lancerede deres kampagne ‘Det er måske ikke … men det er tæt...

Nyheder

Der mangler akut gode outdoor-oplevelser, som der kan tjenes penge på. Et nyt innovationsprogram går på jagt efter de gode ideér.

Ideer

Beata Dobsa vidste intet om, hvordan man udvikler en app. Alligevel satte hun sig for at skabe app'en Travelli, der er målrettet kvindelige turister....

Copyright © 2020 Turisme.nu. Turisme.nu c/o Willmore Lavendelstræde 17 C, 4. DK-1462 København K