Find os og følg os:

Hvad søger du?

Hotel

Hotel Faaborg Fjord bliver en del af Small Danish Hotels

Hotelkæden Small Danish Hotels udvider med Hotel Faaborg Fjord. Dermed styrker hotelkæden sin tilstedeværelse på Fyn og sit fokus på danske cykeldestinationer.

Hotel Faaborg Fjord bliver en del af Small Danish Hotels. Forude venter også en større modernisering med spa- og wellness samt en Green Key-certificering. (PR-foto)
Hotel Faaborg Fjord bliver en del af Small Danish Hotels. Forude venter også en større modernisering med spa- og wellness samt en Green Key-certificering. (PR-foto)

Hotelkæden Small Danish Hotels udvider med Hotel Faaborg Fjord. Dermed styrker hotelkæden sin tilstedeværelse på Fyn og sit fokus på danske cykeldestinationer.

Hotelkæden har indgået et samarbejde med sydfynske Hotel Faaborg Fjord, som med sine 128 værelser hører blandt Fyns største hoteller.

”Hotel Faaborg Fjord er et rigtig godt match til vores danske, tyske og skandinaviske gæster. Hotellets beliggenhed tæt ved Danmarks længste cykelrute, Østersøruten, tapper lige ind i markedets efterspørgsel på kombinationen af aktiv ferie og højkvalitets overnatningsophold,” siger Jørgen Christensen, der er direktør i Small Danish Hotels.

“Hotellets gastronomiske profil, nordiske designindretning og kommende spa og wellness miljø passer perfekt til vores gæsters behov. Samtidig har stedet et solidt tag omkring erhvervsturisme, hvilket understøtter vores fokus på forretningsgæster.”

HVIS DU SYNES OM VORES ARTIKLER, SÅ KLIK PÅ DETTE LINK OG BLIV VEN MED TURISME.NU PÅ FACEBOOK

Større modernisering undervejs

Hotel Faaborg Fjord, der har rødder helt tilbage til 1808, har netop taget hul på andet step af en større modernisering.

Den tocifrede millioninvestering betyder, at i løbet 2020 vil hotellet kunne modtage gæsterne i en ny nordiskinspireret reception med tilhørende lounge.

Samtidig kan gæsterne se frem til en spa og wellness-afdeling, der kommer til at tælle blandt andet spa- og dampbade, vandpejs og koldvandsdyp både ude og inde.

”Vi ser frem til, at Small Danish Hotels skal være med til at styrke vores profil særligt over for ferie- og fritidsgæster,” siger administrerende hoteldirektør hos Hotel Faaborg Fjord, Ulrich Bastrup.

“Vi har en stærk position som kursus- og konferencehotel, og vi investerer nu tungt i, at vores hotel bliver lige så attraktivt for ferieturister. Med den friske fjord i forhaven, skov i baghaven og nem adgang til Ø-hop, fynske kulturskatte og ikke mindst velvære til både ganen og kroppen, stræber vi efter at få et stærkere fodfæste på det danske, tyske og skandinaviske marked,” siger han.

Hotel Faaborg Fjord vil nu have bedre fat i leisuresegmentet, fortæller hotellets direktør, Ulrich Bastrup. (PR-foto)
Hotel Faaborg Fjord vil nu have bedre fat i leisuresegmentet, fortæller hotellets direktør, Ulrich Bastrup. (PR-foto)

På vej mod Green Key-certificering

Den tocifrede millioninvestering omfatter også, at hotellets restaurant Vinoteket, kommer til at fremstå i nye klæder, der matcher hotellets nordiske stil.

Samtidig har hotellet fokus på at bringe naturen inden for både i bogstaveligste forstand med materialer af træ og sten, men også med respekt for miljø og bæredygtighed.

Således har hotellet iværksat en miljøstrategi frem mod 2025, ligesom der venter en Green Key certificering lige om hjørnet.

Abonnér på nyhedsbrevet

Konvulut

Modtag vores artikler direkte i din indbakke – så går du ikke glip af noget:



(Vi bruger MailChimp til at sende nyhedsbreve. Læs mere hos MailChimp.)

Fik du læst ...

Analyse

De danske destinationer har i år måtte kæmpe hårdt om danskernes opmærksomhed. Vi går tæt på sommerens overnatningstal.

Ordet er dit

Det er på tide, at dansk turisme tænker mindre over, hvad der er smart og mere over, hvordan man skaber forretningsmæssigt bæredygtige digitale løsninger.

Bag kampagnen

I Covid-19s spæde begyndelse i Danmark trykkede Visit Lolland-Falster på knappen og lancerede deres kampagne ‘Det er måske ikke … men det er tæt...

Hotel

Det familiedrevne Hotel Allinge på Bornholm tjekker nu ind hos Small Danish Hotels. Dermed er hotelkæden repræsenteret på en af Danmarks mest populære feriedestinationer.

Copyright © 2020 Turisme.nu. Turisme.nu c/o Willmore Lavendelstræde 17 C, 4. DK-1462 København K