![Hjerting Badehotel efterlyser faglærte kokke og tjenere. (Arkiv Foto Florian Plag (Flickr: Serve chilled.) [CC BY 2.0 (http://creativecommons.org/licenses/by/2.0)], via Wikimedia Commons](https://i2.wp.com/www.turisme.nu/wp-content/uploads/2017/01/Waiter_in_a_restaurant_Paris_2011-1024x687.jpg?resize=618%2C415)
Der er hårdt brug for dygtige faglærte tjenere og kokke lyder det fra bl.a. Hjerting Badehotel. (Arkivfoto Florian Plag [CC BY 2.0 ] via Wikimedia Commons)
Men på lidt længere sigt kan det blive svært at fortsætte væksten, såfremt manglen på faglærte kokke og tjenere bliver forværret.
Hjerting Badehotel: Vi er ikke de eneste, der mangler folk
”Specielt fra de to grupper af faglærte får vi ikke mange ansøgere til jobbene. Derudover har vi søgt en tjenerelev i snart et år uden at få pladsen besat. For få år siden havde vi en liste af interesserede, som vi kunne tage fra. Vi er ikke de eneste i branchen, der oplever manglen på ansøgere,” siger Peter Petersen i en pressemeddelelse som Horesta har udsendt.
Hjerting Badehotel beskæftiger ca. 75 medarbejdere, heraf 14 faglærte kokke, og efter et dyk i foråret i hotelbranchen i Esbjerg har der været fremgang siden maj. Men udsigten til, at der i disse år uddannes færre kokke og tjenere bekymrer.
Peter Petersen har gjort fælles front med en række andre jyske hoteller og restauranter i en henvendelse til brancheorganisationen Horestas uddannelsesudvalg. Manglen på faglærte og de små årgange på uddannelserne er et stort tema i Horesta.