Find os og følg os:

Hi, what are you looking for?

Hotel

Hilton får ansigtsløftning og nyt navn

(Foto: Jay Rex Solis)
(Foto: Jay Rex Solis)
(Foto: Jay Rex Solis)

Hilton i Københavns Lufthavn skifter navn til Clarion og hotellet får en renovering til 70 mio. kr. (Foto: Jay Rex Solis)

Hilton-hotellet i Københavns Lufthavn bliver opgraderet for 70 mio. kr. og skifter navn til Clarion, der oplyser Københavns Lufthavn i en pressemeddelelse.

Fra 1. april 2017 skifter hotellet i Københavns Lufthavn navn til Clarion Hotel Copenhagen Airport. Samtidig løftes hotellet med en gennemgribende opgradering af både værelser, restaurant, mødelokaler og lobby.

Københavns Lufthavne A/S, der ejer hotellet, har indgået et partnerskab med Nordens førende hoteloperatør, Nordic Choice Hotels, der overtager hotellets drift og fører det videre under sit high-end-brand Clarion Hotel.

”Hotellet er vigtigt for mange af vores rejsende. Derfor er det afgørende for os, at det i endnu højere grad afspejler den nordiske stemning og høje kvalitet, som vi ønsker at tilbyde de rejsende. Dét kan Nordic Choice Hotels levere, og jeg er overbevist om, at vi i dem har fundet den helt rigtige partner,” siger Thomas Woldbye, administrerende direktør for Københavns Lufthavne A/S.

Han takker samtidig Hilton for samarbejdet, siden hotellet åbnede i 2001:

”Vi har haft et rigtig godt samarbejde med Hilton, der har drevet hotellet flot og professionelt, og vi er glade for, at de dygtige medarbejdere kan fortsætte under det nye Clarion-brand.”

Hotel bliver genfødt

Nordic Choice Hotels er Skandinaviens største operatør af lufthavnshoteller, og i forbindelse med at de overtager opgaven med at drive hotellet, gennemføres en større opgradering:

”Clarion Hotel er vores high-end-hotelkæde med et stærkt full-service-koncept, og det sætter en høj standard for design, interiør, kunst, mad og drikke. Det er vores ambition, at hotellet her skal genfødes som en endnu større succes. Clarion Hotel Arlanda Airport er kåret som Sveriges bedste businesshotel og Europas mest luksuøse lufthavnshotel, og erfaringerne herfra vil komme hotellet i Københavns Lufthavn til gode,” siger Petter A. Stordalen, ejer af Nordic Choice Hotels.

Clarion Hotel er en af de mest kendte hotelkæder i både Norge og Sverige, og kæden er kåret som bedste hotelkæde i Sverige i de seneste syv år.

Fakta om Clarion Copenhagen Airport Hotel

Nordic Choice Hotels overtager pr. 1. april 2017 driften af hotel Hilton Copenhagen Airport.
Hotellet vil blive en del af Nordic Choice Hotels high-end-brand Clarion og vil fremover hedde Clarion Copenhagen Airport Hotel.
Nordic Choice Hotels driver i alt 190 hoteller i Norden og Baltikum, heraf 76 Clarion-hoteller.
Hotellet bliver opgraderet, og det betyder bl.a., at værelser, mødelokaler, lobby og restaurant sættes gennemgribende i stand. Opgraderingen koster 70 mio. kr.

Clarions restaurantkoncept, ”Kitchen & Table By Marcus Samuelsson”, indføres. Samuelsson er en verdenskendt kok med restauranter i bl.a. New York, og som er kendt for at være tidligere præsident Obamas favoritkok.
Om Nordic Choice Hotels

Nordic Choice Hotels er et af Nordens største hotelkoncerner med 190 hoteller og 13.000 medarbejdere i Skandinavien og Baltikum. Selskabet markedsfører kæderne Comfort Hotel, Quality Hotel og Clarion Hotel samt 21 fritstående hoteller.

Petter Anker Stordalen (f. 1962) er en norsk hotelejer, ejendomsudvikler og investor. Han blev direktør for et storcenter i Trondheim som 24-årig og åbnede sit første hotel som 34-årig. I løbet af 10 år voksede det hotel til at blive en af Nordens førende hotelkoncerner under navnet Nordic Choice Hotels.

Abonnér på nyhedsbrevet

Konvulut

Modtag vores artikler direkte i din indbakke – så går du ikke glip af noget:



(Vi bruger MailChimp til at sende nyhedsbreve. Læs mere hos MailChimp.)

Fik du læst ...

Analyse

De danske destinationer har i år måtte kæmpe hårdt om danskernes opmærksomhed. Vi går tæt på sommerens overnatningstal.

Bag kampagnen

I Covid-19s spæde begyndelse i Danmark trykkede Visit Lolland-Falster på knappen og lancerede deres kampagne ‘Det er måske ikke … men det er tæt...

Portræt

Tonny Skovsted Thorup er manden i spidsen for det nye Destination Nord. Turisme.nu tegner et portræt.

Nyheder

Der mangler akut gode outdoor-oplevelser, som der kan tjenes penge på. Et nyt innovationsprogram går på jagt efter de gode ideér.

Copyright © 2020 Turisme.nu. Turisme.nu c/o Willmore Lavendelstræde 17 C, 4. DK-1462 København K