Connect with us

Hvad søger du?

Outdoor & Miljø

Hestefolk vil trække flere turister til Danmark

Der er 11 millioner tyskere, der elsker heste, og som søger nye oplevelser på hesteryg. Hvis blot en brøkdel af dem tog til Danmark, ville det give hestesektoren og dansk turisme et stort boost. En række danske entusiaster har netop afholdt konference om emnet hesteturisme.

Hesteturisme rummer et stort potentiale, mener en række danske hesteentusiaster. (Foto: Ferierytter)
Hesteturisme rummer et stort potentiale, mener en række danske hesteentusiaster. (Foto: Ferierytter)
Hesteturisme rummer et stort potentiale, mener en række danske hesteentusiaster. (Foto: Ferierytter)

Hesteturisme rummer et stort potentiale, mener en række danske hesteentusiaster. (Foto: Ferierytter)

Hesteturisme indeholder et kæmpe uindfriet potentiale, og det skal der gøres noget ved, mener en gruppe danske heste-entusiaster.

Derfor var godt hundrede interesserede hestefolk, kommunalpolitikere, embedsmænd og forskere fornylig samlet til en konference om hesteturisme i Danmark.

Mere fritid og flere ønsker om autentiske oplevelser i naturen har banet vej for fænomener som cykel-, lystfisker- og vandreturisme. Nu melder hestesektoren sig i koret.

“For hver otte til ti heste dannes der en arbejdsplads. Det viser undersøgelser af hestesektorens økonomiske betydning allerede,” siger Liv Malmskær, antropolog med hesteturisme som speciale.

Andre konferencedeltagere arrangerer rideture med turister, udlejer ‘hestehoteller’, tager heste i træning mv. Andre er engagerede i at oprette rideruter, så man kan komme rundt i fantastiske landskaber og fra det ene rideområde til det andet.

De får blandt andet inspiration fra Frankrig, hvor der netop er indviet ca 4.000 kilometer rideruter under navnet d´Artagnanruten.

“Der er store muligheder i at udvikle hesteturismen i Danmark. Men Danmark har også konkurrenter, for i udlandet findes der fremragende rideferier. Danmark er leveringsdygtig i unik kulturarv på hesteområdet, vi har enestående naturområder, og hesteturisme er også meget andet andet end ridning – så det er bare om at komme i gang,” siger Annelise Bach Nielsen fra Foreningen FerieRytter, arrangør af konferencen.

Merethe Kepp og Annelise Bach Nielsen fra Foreningen FerieRytter håber, at der kan dannes fælles front for at styrke hesteturismen i Danmark. (PR-foto)

Merethe Kepp og Annelise Bach Nielsen fra Foreningen FerieRytter håber, at der kan dannes fælles front for at styrke hesteturismen i Danmark. (PR-foto)

Blandt opgaverne for det netværk, der skal løfte hesteturismen i Danmark er rideområder og sammenhængende rideruter med aftaler med lodsejere én, certificering af stalde og feriepakker en anden. Og ikke mindst er sikkerhed og hestevelfærd i hesteturismen en opgave, der skal løftes.

“En rigtig stor og spændende opgave bliver nok at få hestefolk til at se hinanden som samarbejdspartnere og kolleger i samme branche. Vi har en tendens til at være meget glade for vores egne heste og den brug, vi gør af dem, og rynke på næsen af de andres måder at gøre tingene på. Det er der ikke plads til, når opgaven skal løftes i flok,” supplerer Merethe Kepp fra FerieRytter.

Konferencen var støttet af Hestegruppen Gribskov, Gribskov Kommune, Frederiksborgcentret, Guldborgsund Kommune og Troels Jørgensen ApS. DI Dansk Islandshesteforening og DRF Dansk Ride Forbund har også bakket op om konferencen.

Seneste jobopslag

Ingen jobopslag pt.

Abonnér på nyhedsbrevet

Konvulut

Modtag vores artikler direkte i din indbakke – så går du ikke glip af noget:



(Vi bruger MailChimp til at sende nyhedsbreve. Læs mere hos MailChimp.)

Fik du læst ...

Nyheder

Alle turismens aktører kan nu give deres indspark til den kommende nationale strategi for dansk turisme. Du har indtil 31. januar til at give...

Ordet er dit

2020 er et overstået kapitel – langt om længe. Men vi skal huske, at krisen ikke kun har medført negative konsekvenser, skriver Sanne Nørbjerg,...

Karriere og navne

Det bliver en erfaren direktør, der den 1. april sætter sig i førersædet for en af Danmarks største destinationer. Peer Heldgaard Kristensen er efter...

Ordet er dit

Hoteller og konferencecentre over hele landet styrtbløder, og samtidig må man frustreret spejde langt efter pengene fra hjælpepakker og kompensationsordninger, skriver Peder J. Madsen,...