Connect with us

Hvad søger du?

Outdoor & Miljø

Grønt lys til Naturpark Lillebælt

Trekantområdet kan nu prale af landets største naturpark. Friluftsrådets bestyrelse har nemlig godkendt Naturpark Lillebælts ansøgning om at blive naturpark. Det betyder flere naturoplevelser til både borgere og turister.

(Fpto: Karim Pedersen)
Fredericia, Middelfart og Kolding har søsat et fælles projekt om at skabe Naturpark Lillebælt. Forslaget er nu sendt i høring. (Foto: Karim Pedersen)
(Fpto: Karim Pedersen)

Fredericia, Middelfart og Kolding har nu fået Friluftsrådets godkendelse af Naturpark Lillebælt.(Arkivfoto: Karim Pedersen)

Med godkendelsen fra Friluftsrådet kan Naturpark Lillebælt nu kalde sig Danmarks største naturpark.

Samtidig vil Friluftsrådet støtte naturparken med 1,1 mio. kr. til at etablere støttepunkter for friluftsliv og naturformidling.

Borgmester i Kolding Kommune, Jørn Pedersen, fremhæver samarbejdet omkring naturparken og glæder sig over udsigten til flere oplevelser for borgere og turister:

“Det er fire års ihærdigt arbejde og et forbilledligt samarbejde mellem de tre kommuner og lodsejerne i naturparkens område, vi nu kan krone med udnævnelsen som naturpark,” siger han.

“At vi nu har en naturpark vil utvivlsomt bidrage til at gøre Lillebælt og kystlandskabet til et endnu større aktiv for alle os der bor her og for de hundredtusindvis af gæster, der hvert år besøger vores smukke område.”

Det er Friluftsrådet, der godkender, hvem der bliver Dansk Naturpark:

“Vi er glade for at optage endnu en naturpark i Danske Naturparker, især når det sker med et så stærkt samarbejde på tværs af kommunegrænserne om at åbne naturen for borgerne og skabe naturoplevelser i Lillebælt, der jo rummer helt særlige oplevelser. Friluftsrådet ønsker de tre kommuner et stort tillykke med udmærkelsen og held og lykke med udviklingen af Naturparken fremover,” siger Flemming Larsen, der er formand for Danske Naturparkers Nationalkomité.

 

Forskel på Nationalpark og Naturpark

Naturparkerne har mange lighedspunkter med nationalparker – store natur- og kulturhistoriske værdier, og fokus på friluftsliv og formidling. Der er dog en væsentlig forskel på naturparker og nationalparker:

Nationalparker er oprettet ved lovgivning og modtager statslig finansiering. For eksempel er Nationalpark Kongernes Nordsjælland netop blevet en realitet. 

Danske Naturparker er en mærkningsordning administreret af Friluftsrådet for større sammenhængende naturområder, der sætter fokus på at benytte og beskytte naturen i Danmark. Naturparkerne modtager ikke direkte statslige midler.

Der findes seks naturparker og Naturpark Lillebælt bliver nummer syv. Derudover findes tre pilot-naturparker.

Som pilotpark har de tre kommuner allerede i fire år arbejdet sammen om flere projekter, som f.eks. unge naturparkguide, nye sten- og dykkerrev samt afholdelse af en lang række arrangementer som f.eks. spis Lillebælt, drageevent, Lillebælts hemmeligheder.

 

Se afgrænsningen af naturparken her

Naturparken bygger på frivillighed.

Der gælder samme lovgivning og regler indenfor som udenfor en naturpark.

Fokus for Naturpark Lillebælt er de konkrete projekter og frivillige samarbejder, som naturparken skal arbejde med i perioden fra 2018 – 2022. Du kan finde alle 42 projekter beskrevet i naturparkplanen. Et par eksempler er:

  • En flydende og flytbar platform til formidling af det levende univers af planter og dyr der findes under havoverfladen
  • Fælles markedsføring med turisterhvervet af oplevelser i naturparken fx ved fiskeguide og kajakguide
  • Forbedring af faciliteter på udvalgte strande ved Lillebælt
  • Et stort forskningsprojekt om fødekæden i Lillebælt – med DTU, SDU, AAU og bæltfiskerne
  • Unge naturparkguider – børn uddannes til at formidle om Lillebælt

Link til naturparkplan:

Naturparkplan i pdf

Fakta om Naturpark Lillebælt

For at blive Dansk Naturpark efter Friluftsrådets mærkningsordning, skal man opfylde 10 kriterier.

En af dem er, at minimum 50 % af naturparkens areal skal være beskyttet natur.

I Naturpark Lillebælt er dette opfyldt med en god margin. Naturpark Lillebælt er på 36.950 ha (ca. 370 km2), og der er 20.121 ha beskyttet natur inden for afgrænsningen. Over 54 % af området er altså allerede eksisterende beskyttet natur.

Naturpark Lillebælt er Danmarks største naturpark med cirka 370 km2. Til sammenligning er Naturpark Vesterhavet 225 km2.

Nationalparkerne er en anden ordning administreret af staten. De to største nationalparker i Danmark er Kongernes Nationalpark Nordsjælland (246 km2) og Nationalpark Vadehavet (1460 km2). Region Syddanmark har nu altså både den største naturpark og nationalpark.

Naturpark Lillebælt er særlig, fordi det er en marin naturpark med ca. 70 % hav. Her findes noget af Danmarks helt særlige vilde natur. For eksempel de små hvaler, marsvinene, sæler og mange forskellige fisk og havplanter.

Se de 10 kriterier for at være naturpark her:

http://www.friluftsraadet.dk/media/524080/kriterier_danske_naturparker.pdf

Kilder: Nationalpark Lillebælt og Danmarks Nationalparker.

Fik du læst ...

Iværksætteri

Nyt liv på havnen: Hvad får et norsk-amerikansk surferpar til at starte et surfcenter op på Møn? Og hvad får Møn ud af det?

Nyheder

Sønderjyske borgmestre og turismeaktører sender fælles nødråb i brev til ministre og Folketinget.

Ideer

En ny lokal bookingportal i Skagen er meget mere end et opgør med de udskældte OTA'er.

Iværksætteri

Pia Stigaard Skammelsen og hendes iværksætteridé Oh So Quiet har stor succes i Thy og Nordvestjylland - nu breder hun konceptet ud.