Connect with us

Hvad søger du?

Navne

‘Gammel kending’ bliver spydspids i ny turisme-satsning

Anne-Mette Knattrup, indtil for nylig direktør i VisitRanders og mangeårig formand for Dansk Turismefremme, bliver spydspidsen i nyt initiativ, der vil samle bolden op og sikre lokalt drive i turisme-indsatsen efter VisitRanders er lukket.

GoRanders blev forleden lanceret på Hotel Randers. Fra venstre direktør Anne-Mette Knattrup, stifter GoRanders Aps Christian Krogh og formand for Turistforeningen Peder V. Poulsen. GoRanders blev forleden lanceret på Hotel Randers. Fra venstre direktør Anne-Mette Knattrup, stifter GoRanders Aps Christian Krogh og formand for Turistforeningen Peder V. Poulsen. (Foto: GoRanders)
GoRanders blev forleden lanceret på Hotel Randers. Fra venstre direktør Anne-Mette Knattrup, stifter GoRanders Aps Christian Krogh og formand for Turistforeningen Peder V. Poulsen. (Foto: GoRanders)

Anne-Mette Knattrup, indtil for nylig direktør i VisitRanders og mangeårig formand for Dansk Turismefremme, bliver spydspidsen i nyt initiativ, der vil samle bolden op og sikre lokalt drive i turisme-indsatsen efter VisitRanders er lukket.

Kort tid efter at Randers turistkontor er lukket, er byens turistforening klar med et nyt lokalt forankret samarbejde, der skal sikre øget omsætning til den enkelte virksomhed i kølvandet på den øgede turismesatsning.

Som en helt nyetableret og privat drevet ‘incomingbureau’ vil GoRanders bygge videre på det know how og den lokale ekspertise, som folkene bag det nye incoming-bureau har fået gennem et mangeårigt samarbejde med turismens aktører i byen.

”Med et indgående kendskab til de mange virksomheders muligheder og potentiale, kan vi formidle et frugtbart samarbejde mellem de lokale aktører i centrum,” lyder det fra bestyrelsen i Randers turistforening.

“Det har været vigtigt for os at finde vores helt naturlige rolle i det nye turismelandskab, og vi har vurderet efter mange dialogmøder, at der er et behov. Der har ligefrem været en efterspørgsel.”

Potentiale for øget turisme

”Den massive internationale markedsføring, der nu lanceres for hele det østjyske område, giver mulighed for øget turisme i Randers. Den udfordring skal vi være klar til at tage imod på et økonomisk bæredygtigt grundlag, og få mest mulig omsætning til virksomhederne i Randers,” siger Anne-Mette Knattrup, der får titel af direktør i GoRanders.

GoRanders ser den omfattende internationale markedsføring, som Destination VisitAarhus gennemfører for hele det østjyske område som en vigtig forudsætning for etablering af GoRanders.

”Derfor er vi også i positiv dialog med VisitAarhus,” siger direktøren.

”Vi vurderer, at der nu er grobund for en lokal forankret virksomhed, der på helt kommercielle vilkår bringer målrettet salg af Randers-oplevelser på markedet,” siger Anne-Mette Knattrup.

”Det er en logisk konsekvens af den omfattende branding af Destinationen, at der også er behov for målrettede salgsinitiativer for Randers, udover hvad den enkelte virksomhed kan præstere”.

Mange projekter på tegnebrættet

De drivende kræfter sammen med turistforeningen er Christian Krogh som stifter og altså den tidligere turistchef Anne-Mette Knattrup som direktør.

Hun tiltræder formelt den 1. februar efter lige knap 20 år som turistchef i byen. Hun kommer end videre med erfaring som marketing- og udviklingschef i VisitAarhus, formand i 10 år for Dansk Turismefremme, ligesom hun har været projektleder for flere regionale udviklingsprojekter.

I løbet af de næste uger og måneder vil GoRanders lancere en række nye tiltag. GoRanders skal bl.a. udvikle koncepter for møde- og konferencemarkedet for at kunne koordinere og servicere større møder i Randers. GoRanders skal endvidere arbejde med sightseeing- grupper sammen med en stab af lokale guider.

Gratis e-bog

ebog

Modtag vores gratis nyhedsbrev direkte i din indbakke + vores nye e-bog om turismen i Odsherred

Vil du modtage e-bog 'Turismen i Odsherred'?

Fik du læst ...

Hotel

Den familieejede hotelkæde Milling Hotels, der står bag 10 hoteller, ser store muligheder for vækst i porteføljen.

Destinationsudvikling

En ny analyse af destinationsselskabernes turismestrategier viser, at bæredygtighed, branding samt viden og data er en prioritet. Til gengæld mangler der fokus på innovation...

Navne

Jesper Olesen vinker farvel til Clarion for at blive direktør på AC Hotel Bella Sky

Bookingportaler

Kampen om at blive den foretrukne bookingplatform for naturnære overnatninger spidser til, når danske Owayy og norske Campanyon går sammen.

Discover more from turisme.nu

Subscribe now to keep reading and get access to the full archive.

Continue reading