Connect with us

Hvad søger du?

Camping & feriehuse

Fyn kan prale af glade gæster

Turisterne på Fyn er mere tilfredse end gennemsnittet. Det er konklusionen på baggrund af en undersøgelse, som i løbet af 2022 blev gennemført blandt turister på Fyn. Især camping er et hit.

De fynske campingpladser kan se tilbage på fem år med stor vækst. Her Vindebyøre Camping på Tåsinge. (Foto: Destination Fyn)
En ny undersøgelse viser, at turisterne på Fyn er meget glade for oplevelsen. Især camping er et hit. (Foto: Destination Fyn)

De turister, der sidste år besøgte Fyn, var rigtig godt tilfredse med den oplevelse, de fik. Så tilfredse at langt de fleste med stor sandsynlighed også vil anbefale andre at tage til Fyn og holde ferie.

Det viser Turistundersøgelsen 2022, som er gennemført af Wilke for VisitDenmark og Destination Fyn.

Særligt Svendborg har formået at vinde turisternes hjerter og har fået næsten fuld valuta, når det gælder ambassadører for området.

Det oplyser Destination Fyn i en pressemeddelelse.

“Vi er naturligvis bragende stolte over, at turisterne har været så glade for det, vi kan tilbyde her på Sydfyn,” lyder det fra Svendborgs borgmester, Bo Hansen.

“Vi har både i 2021 og sidste år haft over en halv mio. overnatninger, og vi ser et stort potentiale i at øge tiltrækningen yderligere de kommende år, når nu turisterne er så klar til at anbefale os til andre.”

Den såkaldte Net Promoter Score er udtryk for villigheden til at anbefale og belønner især de steder, der har mange turister på allerøverste hylde af tilfredshedsskalaen og meget få decideret utilfredse.

Med en høj score på 98 topper Svendborg listen over fynske steder, turisterne vil give en anbefaling med på vejen.

Den samlede fynske NPS ligger flot på 71, og er altså noget højere end det foreløbige landsgennemsnit.

Hvorfor er fynsk camping populær?

Ifølge Turistundersøgelsen såvel som Danmarks Statistiks overnatningstal var camping fortsat den mest populære måde at tilbringe natten på for turisterne på Fyn i 2022.

Faktisk har den fynske campingbranche siden 2017 oplevet en markant fremgang.

Turisme.nu undersøgte i en artikelserie, hvorfor de fynske campingpladser har så stor succes.

Det kan du læse mere om i artiklerne herunder:

Fakta om Turistundersøgelsen 2022 

  • Turistundersøgelsen blev gennemført med interviews i løbet af 2022 af Wilke for VisitDenmark
  • Undersøgelsen baserer sig på 13.000 interview med overnattende turister i Danmark. Heraf 743 på Fyn indsamlet mellem 1. april og 30. september.
  • Der er tale om foreløbige resultater fra den landsdækkende undersøgelse, der reguleres med de endelige overnatningstal ultimo april.
  • Undersøgelsen gennemføres p.t. hvert tredje år, men var i 2020 og 2021 udskudt grundet coronapandemien.

Fik du læst ...

Hotel

Jette Nielsen og Christian Outzen anede ikke, hvordan man driver et hotel, da de overtog den gamle skole i Løkken. I dag – syv...

Tendenser

Off-grid-resortet Stedsans gør bæredygtighed til business. Men det kræver tålmodighed, tid og penge. Og fremfor alt ægthed.

Data & Tek

På trods af eksisterende digitale løsninger målrettet outdoorfolket, vil Destination Fyn bruge 7 mio. kr. på sin egen løsning.

Rekruttering

Vil du tiltrække de unge i Generation Z, er det vigtigt at forstå, hvem de er – og forstå generationsforskellene, siger Oluf Valdemar Nielsen,...

Copyright © 2022 Turisme.nu

Turisme.nu

c/o Willmore

Ryesgade 106A, 2. th.

DK-2100 København Ø

Turisme.nu er tilmeldt pressenævnet