Connect with us

Hvad søger du?

Kyst

Ekstra turisme-boost på vej til fire udvalgte destinationer

Yderligere fire geografiske områder er nu prioriteret til igangsættelse af vækstprojekter under Dansk Kyst- og Naturturismes masterplan for destinationsudvikling.

Kystturismen er den store motor i dansk turisme. Netværk vil have endnu flere turister på mountainbike til Vestkysten. PR-foto VisitDenmark

Fire udvalgte danske destinationer kan nu se frem til yderligere assistance fra Dansk Kyst- og Naturturisme. (Arkivfoto: VisitDenmark)

Nu skal der ekstra fart på turismeudviklingen i fire udvalgte geografiske områder. Det skriver Dansk Kyst- og Naturturisme i en pressemeddelelse.

Dansk Kyst- og Naturturismes bestyrelse har på sit seneste møde besluttet at igangsætte fire såkaldte ‘destinationsudviklingsprojekter’ med gearing fra fondens udviklingsmidler.

Indsatsen er omdrejningspunkt i masterplanen for destinationsudvikling i Dansk Kyst- og Naturturismes Handlingsplan for kyst- og naturturismen 2016-2018.

Bestyrelsen har vurderet, at der i de fire områder er mulighed for at aktivere et større vækstpotentiale blandt andet baseret på områdernes stærke feriesteder, der alle har en nuværende eller potentiel stor tiltrækningskraft som vækstmotorer.

Udvælgelsen er konkret baseret på analyser af potentialer, kritisk masse og oplevelsesprofiler.

  • De fire geografiske områder er i prioriteret rækkefølge:
    Djursland og Aarhus
    Fyn (Destination Fyn)
    Frederikshavn Kommune/Skagen
    Nordsjælland og Odsherred

”Formålet er at skabe et antal stærke destinationer, der har så stor tiltrækningskraft, at de kan være vækstmotorer i Danmarks kyst- og naturturisme. I nogle tilfælde går områderne på tværs af kommunegrænser og kan rumme flere stærke feriesteder. Her er der en stærk sammenhængskraft mellem feriestederne i forhold til værdikæder og udbud af oplevelsesprodukter,” siger Jens Hausted, direktør i Dansk Kyst- og Naturturisme.

Dansk Kyst- og Naturturisme går nu i dialog med de prioriterede områder om det konkrete indhold i vækstprojekterne, som vil tage udgangspunkt i områdernes styrker og potentialer.

Den samlede projektsum vil minimum være otte millioner kroner, hvoraf Dansk Kyst- og Naturturisme har afsat to millioner kroner til projekterne. Heraf er der afsat forskellige økonomiske rammer ud fra den overordnede prioritering. Projekterne vil have en forventet varighed på op til to år.

Dansk Kyst- og Naturturisme igangsatte i efteråret 2016 planlægningen af de første fire vækstprojekter og besluttede samtidig at igangsætte op til yderligere fire vækstprojekter under programmet i løbet af 2017, hvilket nu er iværksat.

De første fire vækstprojekter er i områderne Ringkøbing-Skjern og Varde, Jammerbugt og Hjørring, Bornholm samt Møn.

 

Fik du læst ...

Outdoor

Det unge par har skabt en iværksættersucces i Nordvestjylland, hvor de sælger cykel- og vandreferier. Omsætningen er 30-doblet på få år.

Hotel

Jette Nielsen og Christian Outzen anede ikke, hvordan man driver et hotel, da de overtog den gamle skole i Løkken. I dag – syv...

Tendenser

Off-grid-resortet Stedsans gør bæredygtighed til business. Men det kræver tålmodighed, tid og penge. Og fremfor alt ægthed.

Hotel

For et år siden åbnede Hotel Nyborg Strand en restaurant, der udelukkende er drevet af hotellets elever. Vi dykker ned i de første erfaringer.

Copyright © 2022 Turisme.nu

Turisme.nu

c/o Willmore

Ryesgade 106A, 2. th.

DK-2100 København Ø

Turisme.nu er tilmeldt pressenævnet