Connect with us

Hvad søger du?

Kampagner & Projekter

Sydfynsexpressen vil fragte københavnere direkte til sydfynsk idyl

Nu bliver det lettere for københavnerne at besøge Ærø – også uden for højsæsonen. Sydfynsexpressen er navnet på en ny, direkte busrute, der både sigter efter turister og elever på efterskolerne i det sydfynske. Første tur bliver 25. august. For at måle interessen er der foreløbig planlagt afgange i fire uger.

Fra den 25. august søsættes et nyt initativ - en ekspres-busrute mellem København og Ærø. I første omgang er der tale om et forsøg på fire uger. (Foto: Ærø Turist & Erhverv)
Fra den 25. august søsættes et nyt initativ - en ekspres-busrute mellem København og Ærø. I første omgang er der tale om et forsøg på fire uger. (Foto: Ærø Turist & Erhverv)
Fra den 25. august søsættes et nyt initativ - en ekspres-busrute mellem København og Ærø. I første omgang er der tale om et forsøg på fire uger. (Foto: Ærø Turist & Erhverv)

Fra den 25. august søsættes et nyt initativ – en ekspres-busrute mellem København og Ærø. I første omgang er der tale om et forsøg på fire uger. (Foto: Ærø Turist & Erhverv)

Nu bliver det lettere for københavnerne at besøge Ærø – også uden for højsæsonen. Sydfynsexpressen er navnet på en ny, direkte busrute, der både sigter efter turister og elever på efterskolerne i det sydfynske.

Første tur bliver 25. august. For at måle interessen er der foreløbig planlagt afgange i fire uger med intropriser, forklarer initiativtager Allan Harsbo, Ærøtours:

“Vi har haft god succes med at lave ture til Ærø omkring jul og påske, og vi blev opfordret til at lave en fast busrute, så det kaster vi os ud i nu,” siger Allan Harsbo til Turisme.nu.

En returbillet tur med SydfynsExpressen koster i introperioden 250 kr., hertil kommer færgebilletten på 80 kr. Efter introperioden stiger busbilletten til 295 kr.

“De lokale hoteller på Ærø og Svendborg har været rigtig gode til at bakke op omkring ideen med at lave pakketilbud, så nu håber jeg, at gæsterne vil tage imod initiativet, så busruten kan blive til en fast forbindelse.”

Ifølge direktøren for Ærøtours Allan Harsbo er det et længe næret ønske om at åbne for en helt ny strøm af turister til Ærø i en større del af året, samtidig med at Svendborg kobles på, der ligger bag busrutens etablering.

“Med det øgede statstilskud til færgerne uden for højsæsonen er det blevet markant billigere at tage færgen til Ærø, og det er med til at give os en stor optimisme og tro på, at flere vil besøge vores dejlige ø,” siger Allan Harsbo.

Der er allerede etableret samarbejde med Hotel Christiansminde i Svendborg, der vil benytte bussen til salg af weekendophold, og Ærøtours satser på at, der kan etableres et samarbejde med de ærøske overnatningssteder, så der kan tilbydes turpakker med overnatning og oplevelser og dermed få flere turister til Ærø hele året.

På samme måde bliver det ganske let for ærøboerne at tage et smut til København i weekenden, og her vil Ærøtours præsentere turpakker som indeholder både ophold og oplevelser som opera, koncerter og sportevents.

Hos Ærø Turist er turist og erhvervsdirektør Carl Jørgen Heide henrykt ved udsigten til det nye initiativ:

“Allan Harsbo er igen kommet med et nyt og spændende initiativ, der bringer hovedstaden tættere på Ærø og tilbyder en attraktiv rejsemulighed for gæster til Ærø, men også for ærøboer der ønsker en weekend i København. Allan Harsbo og Ærøtours har en stor ære for den succes Ærø har haft de senere år med et konstant stigende besøgstal. Vi byder med stor glæde den nye rute velkommen,” siger Carl Jørgen Heide.

LÆS OGSÅ: Læsø vil satse på handicappede turister

LÆS OGSÅ: Bornholm fanger madglade gæster med glittet magasin

Direkte til den sydfynske idyl

På Hotel Christiansminde i Svendborg er udsigten til en direkte busrute til København også en kærkommen nyhed.

“Vi har på hverdagene i kursus- og mødesæsonen stor succes med busafhentning på stationen i Nyborg for dem som bl.a. kommer fra Hovedstaden. Nu gør vi forsøget med en direkte rute i weekenden. Vi forventer, at især det klassiske weekendophold- og miniferiemarked vil benytte transportmuligheden, men også det voksende marked for cykel- og vandreturisme i det sydfynske naturparadis og øhop rundt på de sydfynske øer som er blevet et tilløbsstykke efter at priserne på sejlads er blevet billige,” siger Holger Brodersen, der er direktør på Hotel Christiansminde.

“Knaldhamrende godt initiativ”

Også på Ærø Hotel i Marstal forventer man en positiv effekt af den nye direkte bus til København.

Direktør Flemming Skov betegner buslinjen som et “knaldhamrende godt initiativ” og udtaler stor sympati og støtte for projektet.

Ærø Hotel vil i løbet af kort tid publicere weekend tilbud, der matcher SydfynsExpressens fartplan.

Hotellet har allerede i dag en del weekend gæster, der ankommer uden bil – og for dem vil tilbuddet være særdeles attraktivt, idet de så undgår de mange skift undervejs – og ikke mindst kan få turen til en attraktiv pris, lyder det fra Ærø Hotel.

LÆS OGSÅ: Fynsk campingplads tænker megastort

LÆS OGSÅ: Fyn-cyklen er årets cykelturisme-løsning

Fakta om Sydfynsexpressen til Svendborg og Ærø:

Der køres fredage og søndage fra DGI-byen i København til Ærøfærgen i Svendborg.

Der er stop ved Høje Tåstrup, Nyborg Station og ved ungdoms- og efterskolerne på Fyn. Efter et smut omkring Hotel Christiansminde køres til havnen i Svendborg og endestation er Havnepladsen i Svendborg ved Ærøfærgerne. Bussen føres ikke med til Ærø. Første køredag bliver fredag den 25. august, og der køres fire weekends for at måle interessen.

Bussen medtager passagerer til og fra Ærø og Svendborg samt de øvrige stop undervejs til København. Der returneres fra Svendborg umiddelbart efter Ærøfærgens ankomst til København med de samme stop undervejs.

Bussen medtager cykler og der køres i moderne langtursbusser med gratis WIFI.

OPDATERET 3/8-17 med oplysninger om priser og udtalelser fra Allan Harsbo.

Fik du læst ...

Sæsonrapporter

Branchen ser tilbage: Vejret i højsæsonen var skrækkeligt, mens de svenske og norske gæster blev væk. Men til gengæld strømmede nye gæstegrupper til.

Destinationsudvikling

Pandemien fik omsider folk til at bruge deres sommerhuse meget mere. Og det har stor økonomisk betydning for Odsherred, mener Morten Egeskov, direktør i...

Navne

48-årige Torben Kylling Petersen får ansvaret for at videreudvikle turismen i Destination Vesterhavet.

Destinationsudvikling

Ny plan sætter retningen for, hvordan turismen bliver katalysator for det gode liv. Via en 1% ’natur-afgift’ skal turisterne bidrage til Møns natur.

Copyright © 2022 Turisme.nu

Turisme.nu

c/o Willmore

Ryesgade 106A, 2. th.

DK-2100 København Ø

Turisme.nu er tilmeldt pressenævnet