Connect with us

Hvad søger du?

Ordet er dit

Du Danske Sommer, Jeg Elsker Dig …

Turisme.nu’s redaktør ser tilbage på et travlt og lærerigt første halvår og frem mod et spændende efterår.

Sommerferie 2021
Redaktørens sommerferie 2021 går til Nordvestjylland, Ærø, Kerteminde og selvfølgelig bliver der også tid til at opleve København. (Foto: Lars Bo Axelholm)

Kufferten er pakket – og kursen er sat mod Nordvestjylland og Det Sydfynske Øhav. Efter et intenst 1. halvår 2021 på Turisme.nu er det tid til at komme ud i den danske sommer, samle nye indtryk og koble lidt af.

Kære læser …

Allerførst vil jeg skynde mig at ønske dig en forrygende sommer – og hvis du hører til blandt aktørerne i dansk turisme- og oplevelseøkonomi, vil jeg også krydse fingre for, at det bliver en travl højsommer.

Som du måske ved, så relancerede vi Turisme.nu i slutningen af 2020 – og vi er – når jeg selv skal sige det – kommet stærkt fra start.

Det har mildest talt været en tumultarisk periode for dansk turisme – og det var derfor ikke uden en vis nervøsitet, at vi valgte at indføre betaling for artiklerne på Turisme.nu.

Rigtig mange læsere har valgt at tegne et abonnement – og det er jeg dybt taknemmelig for.

Når du tegner et abonnement, er du med til at sikre, at vi kan fortsætte med at skrive artikler, reportager og tendenshistorier om og til dansk turisme.

Hurtig adgang til betalings-artikler

Men der er selvfølgelig plads til endnu flere læsere.

Som en særlig sommer-gave får nye læsere let og hurtig adgang til et gratis prøveabonnement.

Hvis du gerne vil læse med her i sommerperioden, skal du blot udfylde nogle få felter i en formular og trykke ‘ja tak’ – så er du straks i gang.

Du får 14 dages gratis adgang de artikler, der normalt er forbeholdt vores abonnenter.

Hvis du allerede er abonnent, så håber jeg, at du vil anbefale Turisme.nu til dine kolleger, venner og hvem du nu synes, kunne have gavn af vores indhold.

Du finder formularen på denne side 👇

Med vores mange nye abonnenter ombord forpligter selvfølgelig, og jeg kan love, at vi har en række stærke historier og aktiviteter på vej efter sommerferien.

For eksempel har jeg allerede nu et interview med Sønderborgs borgmester Erik Lauritzen undervejs, som bliver til 3. afsnit i vores artikelserie med borgmestre, der har turismen tæt inde på livet.

Hvis du har misset de to første artikler, så finder du artiklen med Nyborgs Kenneth Muhs her – og artiklen med Vardes Erik Buhl lige her.

Vi vil også løbende sætte fokus på iværksætteri og arbejdet med bæredygtig turisme. Og meget mere …

Flere webinarer

Kort før sommerferien havde vi premiere på webinarer, hvor vi fik en spændende gennemgang af de 9 vigtigste turismetrends i dansk turisme 2021.

Webinarer er en anderledes og mere direkte formidlingsform end vores webartikler, som jeg glæder mig til, at vi skal udforske endnu mere i fremtiden.

Hvis du sidder inde med en idé til et webinar, så hører jeg meget gerne fra dig.

Kom med dine forslag

Her ved indgangen til sommerferien vil jeg også rette en varm tak til alle jer, der bidrager med input og forslag til gode historier. Bliv endelig ved med det.

Vi lærer hele tiden – og arbejder konstant på at ‘fintune’ vores indhold – og i den proces er alle jeres forslag og tilbagemeldinger meget velkomne.

Skriv til mig på larsbo@turisme.nu hvis du har gode idéer eller kommentarer.

Nu drosler vi ned for aktiviteten her på Turisme.nu i juli, mens redaktionen, it- og salgsafdelingen holder ferie – og vi er tilbage til august.

Med ønsket om en forrygende sommer.

Lars Bo Axelholm

Stifter og redaktør

Abonnér på nyhedsbrevet

Konvulut

Modtag vores artikler direkte i din indbakke – så går du ikke glip af noget:



(Vi bruger MailChimp til at sende nyhedsbreve. Læs mere hos MailChimp.)

Fik du læst ...

Nyheder

LAG Småøerne og FLID, Foreningen af Lystbådehavne i Danmark, har søsat et nyt turismesamarbejde der sætter fokus på de danske øers herligheder.

Iværksætteri

Erhvervsmanden Steen Bonke Sørensen har forelsket sig i Rødvig på Stevns. Her vil han med inspiration fra Cold Hawaii skabe et nyt surferparadis. På...

Nyheder

I perioden marts til medio juli 2021 er antallet af tyske søgninger på danske sommerhuse steget med 580 procent, melder Novasol.

Nyheder

Nyt isfjordscenter i Grønland tilbyder enestående naturnær oplevelse i UNESCO-beskyttet område.