Connect with us

Hvad søger du?

turisme.nuturisme.nu

featured

Dragsholm Slot optages på fornem liste

Dragsholm Slot optages i den prestigefyldte hotel- og restaurant-guide Relais & Châteaux og bliver del af foreningen, der rummer hotel- og restaurant-scenens verdenselite.

Fotograf: Kirstine Fryd
Fotograf: Kirstine Fryd

[envira-gallery id=”5401″]

Det har i mere end ti år været Dragsholm Slots mål at nå på niveau med Relais & Châteauxguiden for en dag at indtræde i foreningen.

Slottet er netop blevet godkendt som medlem efter en længere ansøgningsproces, der har budt på uanmeldte inspektørbesøg og nøje gennemgange af slot, restauranter, hotelværelser, værtskab og service.

En stolt ejer og direktør, Mads Hylleholt Bøttger, glæder sig over udsigten til at blive del af foreningen:

“Ligesom vi længe havde en Michelin-stjerne i kikkerten, har vi i mange år haft fokus på Relais & Châteaux ikke mindst med sigte på vores hotel, værtskab og service. Det er en forening hvis niveau, vision og mission passer perfekt til vores ambitioner og ønsker for Dragsholm Slot, og jeg er meget stolt over, at vi er lykkedes med at komme gennem nåleøjet.”

Forening for unikt værtsskab

Foreningen er etableret i Frankrig i 1954 med ambitionen om at sprede unikt værtskab over hele kloden og tæller i dag godt 500 medlemmer i 60 lande.

Relais & Châteaux er kendt for sine strenge adgangskrav og for at være garanter for den ypperste service på unikke steder verden over.

Kvalitet er kernen i Relais & Châteaux’s metier. Personlig service er konge. Det handler om ægthed, lidenskab og inspiration, og det handler om at sætte gæsten i centrum under hele opholdet.

Cadeau til medarbejderne på Dragsholm Slot

“Det er en stor cadeau til alle medarbejdere på Dragsholm Slot, og jeg er stolt over at mange års hårdt og ambitiøst arbejde nu bringer os ind i denne eksklusive forening. Den oplevelse, vi tilbyder og tror på, er unik. Den kombinerer en lang landskabshistorie med slottets 800 år lange kulturhistorie, Lammefjordens terroir og årstidernes skiften. Oplevelsen understøttes af et godt og nærværende værtskab og personlig service, der giver vores gæster ro til at fordybe s oplevelsen. Jeg glæder mig til at få foreningens sparring og inspiration i det fortsatte arbejde med slottet og hele gæsteoplevelsen,” siger Mads Hylleholt Bøttger.

Dragsholm Slot indtræder i Relais & Châteaux som det kun andet danske hotel sammen med Falsled Kro og bliver med Dragsholm Slot Gourmet også del af foreningens Relais Gourmet.

Fik du læst ...

Bæredygtighed

”Pomfrit-turismens tid er ovre. I stedet vil vi se en stor udvikling i de lokale turistbrancher,” fortæller fremtidsforsker Anne Skare Nielsen.

Ordet er dit

Danmark står stærkt som outdoor-destination, men hvis potentialet skal forløses, er der behov for en langsigtet planlægning og sammenhængende udvikling af den rekreative infrastruktur.

Året Der Gik 2021

"Med corona er vi som organisation blevet udfordret på opgaver, ansvar og beslutninger, som vi aldrig har stået i før." Peter Schelde, Comwell Hotels,...

Ordet er dit

Stedets ånd kan spille en vigtig rolle i destinationsudviklingen, skriver lektor Anna Hammershøy i Ordet er dit.