Connect with us

Hvad søger du?

Outdoor & Miljø

Dragør og DGI vil skabe outdoormekka på Kongelundsfortet

Et nyt projekt skal over de kommende tre år udvikle Kongelundsfortet på Amager til et centrum for idræt, motion og fællesskaber i naturen. Dragør Kommune og DGI Storkøbenhavn står bag projektet, som er støttet af Nordea-fonden med 5,2 mio. kr.

Kongelundsfortet skal være et kraftcenter for outdooraktiviteter. (Arkivfoto)

Kongelundsfortet skal være et kraftcenter for outdooraktiviteter. (Arkivfoto)

Et nyt projekt skal over de kommende tre år udvikle Kongelundsfortet på Amager til et centrum for idræt, motion og fællesskaber i naturen.

Dragør Kommune og DGI Storkøbenhavn står bag projektet, som er støttet af Nordea-fonden med en økonomisk uddeling på 5,2 mio. kr.

Det tidligere militærfort er placeret på sydspidsen af Amager og er omgivet af hav, strand, skov og fuglereservat.

Dette muliggør et væld af aktiviteter, som orienteringsløb, mountainbike, havkajak og vandaktiviteter.

Samtidig indbyder selve fortet til rappelling fra radartårnet, stand-up-paddling i voldgraven og parkour og crossfit i fæstningsanlæggets terræn.

Projektet skal først og fremmest skabe en masse aktiviteter, der forener naturoplevelser, idræt og friluftsliv – alt sammen med udgangspunkt i fortets placering og historie.

”Dragør Kommune glæder sig over det fremtidige samarbejde med DGI. Ikke mindst fordi vi får endnu et aktiv til kommunen til gavn for borgere i alle aldre. Det aktive udeliv har allerede gode betingelser i Dragør – og det bliver løftet yderligere! Jeg ser store muligheder for, at Kongelundsfortet bliver et kraftcenter både for Dragør og de omkringliggende kommuner,” siger Dragørs borgmester Eik Bidstrup.

LÆS OGSÅ: Pilotprojekt: Nationalpark Mols Bjerge går på jagt efter outdoor-turister

LÆS OGSÅ: Europas største kæde af ferieparker overtager Dayz Resorts og har appetit på mere

Fortet bliver et sted for mange mennesker

Når projektet er i gang, vil der være formidlingsaktiviteter for skoleklasser i dagtimerne, idræts- og bevægelsesaktiviteter for selvorganiserede og foreninger eftermiddag og aften, samt familieaktiviteter i weekender og store events som ‘Kongelundsfortet i bevægelse-dagen’ og Naturens Dag.

“DGI vil sammen med Dragør kommune og lokale idrætsforeninger skabe et kraftcenter for outdoor aktiviteter. Målet er at skabe idræt, motion, leg og læring for skoleklasser, børnefamilier og naturoplevelser for borgerne i Dragør, Tårnby og København,” siger Mogens Kirkeby, politisk ansvarlig for DGI Outdoor.

Der skal skabes aktiviteter for mere end 10.000 deltagere, der omfatter børn og unge i skole- og institutionsregi, forenings­- og selvorganiserede idrætsudøvere, børnefamilier og borgere fra Dragør, Tårnby og København samt resten af Hovedstadsområdet.

Udover de mange aktivitetsmuligheder som Kongelundsfortet rummer i sig selv, vil det også fungere som en aktiv indgang til Naturpark Amager.

”Kongelundsfortet bliver ’konge’ som et naturens lærings- og aktivitetscenter for børn og unge. Initiativet er desuden også en vigtig brik i udviklingen af Naturpark Amager,” siger Henrik Lehmann Andersen, direktør i Nordea-fonden.

Fakta om projektet Kongelundsfortet

  • Forløber i 3 år fra maj 2018
  • 10-12.000 børn og unge skal aktiveres
  • Bidrager til udvikling af stærke lokale foreninger
  • Målgruppe: alle borgere i Dragør, Tårnby og Københavns Kommune

LÆS OGSÅ: Copenhagen Wild Water Park – vilde planer om kunstig flod i Dragør

 

Fik du læst ...

Nyheder

En stor investering i nye glamping-løsninger skal gøre det let og lækkert for både garvede og uprøvede glampister på Mariager Camping.

Nyheder

Nu kan friluftsfolket snart booke den næste sheltertur i vadehavsområdet online.

Ordet er dit

Hvis det danske turisme- og kulturerhverv skal overleve, bliver vi simpelthen nødt til at gøre op med danskernes idé om det ’kulturløse leverpostejs-Danmark’, og...

Iværksætteri

Danmark skal være verdenskendt som elbilens fødested, mener iværksætter Jacob Askham-Christensen. Første skridt er etableringen af et Ellert Eventyr og jagten er gået ind...