Find os og følg os:

Hi, what are you looking for?

Hotel

Derfor er det så vigtigt at få Hilton tilbage

Sidste år forlod Hilton Hotels Danmark, da hotellet ved Københavns Lufthavn blev overtaget af Clarion Hotels. Men i 2020 vender Hilton stærkt tilbage med et nyt hotel i Nordeas tidligere hovedsæde på Christianshavn. Hiltons tilbagevenden er vigtig, lyder det fra HORESTA, VisitDenmark og Wonderful Copenhagen.

(Foto: Albert Bridge/Creative Commons)
Hilton måtte sidste år trække sig ud af Danmark. Men i 2020 er kæden tilbage i Danmark. (Arkivfoto: Albert Bridge/Creative Commons)
(Foto: Albert Bridge/Creative Commons)

Hilton måtte sidste år trække sig ud af Danmark. Men i 2020 er kæden tilbage i Danmark. Billedet er fra vedligeholdelse af Hiltons hotel i Belfast. (Arkivfoto: Albert Bridge/Creative Commons)

Sidste år forlod Hilton Hotels Danmark, da Hiltons adresse ved Københavns Lufthavn blev overtaget af Clarion Hotels.

Men i 2020 vender Hilton stærkt tilbage med et nyt hotel i Nordeas tidligere hovedsæde på Christianshavn, og det vækker glæde hos både VisitDenmark, Wonderful Copenhagen og HORESTA.

HVIS DU SYNES OM VORES ARTIKLER, SÅ KLIK PÅ DETTE LINK OG BLIV VEN MED TURISME.NU PÅ FACEBOOK

LÆS OGSÅ: Hilton slår tilbage

Hvad er det, som Hilton kan?

Med de mange nye hotel-byggerier undervejs i København, kan man måske undre sig over, hvorfor det overhovedet er vigtigt, at en kæde som Hilton vil tilbage til byen?

Det tidligere Nordea-hovedkvarter, i folkemunde kaldet Ørkenfortet, bliver ombygget til hotel. Hilton Copenhagen City skal stå klar i 2020. (Illustration: BC Hospitality Group)

Det tidligere Nordea-hovedkvarter, i folkemunde kaldet Ørkenfortet, bliver ombygget til hotel. Hilton Copenhagen City skal stå klar i 2020. (Illustration: BC Hospitality Group)

“Hilton øger byens internationale værdi . Vi har et godt udbud af hotelværelser i alle kategorier i København, men størstedelen hører til danske og nordiske kæder. Og det hører nu engang med til at være en international storby at have internationale hotelkæder,” siger Flemming Bruhn, der er direktør i VisitDenmark.

“Derfor er det dejligt at få et stærkt international brand som Hilton tilbage på en prominent placering, og det er godt at se, at man gerne vil investere i Københavns turisme,” siger han.

[box type=”info” align=”alignleft” class=”” width=”150″]Hilton er en af verdens største hotelkæder. Under navnet Hilton Hotels findes 578 hoteller i 88 lande. På globalt plan råder kæden, der bl.a. dækker over Waldorf-Astoria og DoubleTree by Hilton, over 856.115 hotelværelser og 5284 ejendomme i 105 lande. Hiltons eget fordelsprogram, Hilton Honors, har over 71 millioner medlemmer. Kilde: Hilton[/box]

“Hilton har sine egne markedsføringskanaler, som kan få flere turister til København og for erhvervsturismen har det stor betydning, at der også er internationale hoteller, når der skal bydes på internationale kongresser og events,” siger VisitDenmarks direktør Flemming Bruhn.

Han bakkes op af kollegerne i Wonderful Copenhagen, der ligeledes ser frem til, at Hilton kan tiltrække nye gæster:

”Det er en rigtig god nyhed og godt for destinationen, at Hilton vender tilbage til København. Hilton er et stærkt internationalt brand, som styrker destinationens samlede produkt, hvor et differentieret hoteludbud er vigtigt i forhold til matche forskellige segmenters ønsker og behov,” siger Kit Lykketoft, kongreschef i Wonderful Copenhagen.

Glæde hos HORESTA

Også hos HORESTA er der glæde over, at den internationale kæde vender tilbage til det danske hotelmarked:

 ”Hilton er et navn, som er både anerkendt og velkendt over hele kloden. Når internationale kæder slutter sig til det danske marked, så bidrager de til markedsføringen af landet, og det har en kæmpe værdi,” fortæller Nadeem Wasi, medlemschef i HORESTA

“Via kædernes loyalitetsprogrammer kan de få rejsende til at vende blikket mod et marked som det danske, som turisterne måske ellers ikke havde overvejet at rejse til,” siger Nadeem Wasi.

 

 

Abonnér på nyhedsbrevet

Konvulut

Modtag vores artikler direkte i din indbakke – så går du ikke glip af noget:



(Vi bruger MailChimp til at sende nyhedsbreve. Læs mere hos MailChimp.)

Fik du læst ...

Analyse

De danske destinationer har i år måtte kæmpe hårdt om danskernes opmærksomhed. Vi går tæt på sommerens overnatningstal.

Bag kampagnen

I Covid-19s spæde begyndelse i Danmark trykkede Visit Lolland-Falster på knappen og lancerede deres kampagne ‘Det er måske ikke … men det er tæt...

Nyheder

Der mangler akut gode outdoor-oplevelser, som der kan tjenes penge på. Et nyt innovationsprogram går på jagt efter de gode ideér.

Portræt

Tonny Skovsted Thorup er manden i spidsen for det nye Destination Nord. Turisme.nu tegner et portræt.

Copyright © 2020 Turisme.nu. Turisme.nu c/o Willmore Lavendelstræde 17 C, 4. DK-1462 København K