Find os og følg os:

Hi, what are you looking for?

Outdoor & Miljø

Copenhagen Wild Water Park – vilde planer om kunstig flod i Dragør

Kan Dragør kopiere Klitmøllers succes og blive et trækplaster for turister med hang til våde fornøjelser?
Copenhagen White Water Park’ vil gerne opføre et nyt udendørs vandsportsanlæg, der skal give lokale og turister i Dragør helt nye muligheder for at komme på vandet.

White water rafting prøves hvert år af flere millioner mennesker i hele verden. Derudover dyrkes rafting som konkurrencesport hvor Danmark har deltaget ved EM og VM siden 2001. (Foto: Dansk Surf & Rafting Forbund)
White water rafting prøves hvert år af flere millioner mennesker i hele verden. Derudover dyrkes rafting som konkurrencesport hvor Danmark har deltaget ved EM og VM siden 2001. (Foto: Dansk Surf & Rafting Forbund)
Riversurfing giver mulighed for timevis af surfing og skaber et rigtig godt læringsmiljø for nye udøvere. Inspirationen til Copenhagen White Water Park er bl.a. hentet i Glasgow. (Foto: Dansk Surf og Rafting Forbund)

Riversurfing giver mulighed for timevis af surfing og skaber et rigtig godt læringsmiljø for nye udøvere. Inspirationen til Copenhagen White Water Park er bl.a. hentet i Glasgow. (Foto: Dansk Surf og Rafting Forbund)

Kan Dragør kopiere Klitmøllers succes og blive et trækplaster for turister med hang til våde fornøjelser?

Copenhagen White Water Park’ vil gerne opføre et nyt udendørs vandsportsanlæg, der skal give lokale og turister i Dragør helt nye muligheder for at komme på vandet.

Der er hvide skumtoppe på vandet, som bruser gennem parken, hvor folk med surf- og stand up paddle boards, havkajakker og raftingbåde boltrer sig i bølgerne. I parkens sandbeklædte loungeområde spiser en familie frokost i solen.

Sådan ser rammerne ud for Danmarks første kunstige flod ’Copenhagen White Water Park’(CWWP), som kan blive realiseret i Dragør Kommune.

Folkene bag projektet har tidligere forsøgt at etablere en lignende park – først i Høje Taastrup og siden i den nye københavnske bydel Nordhavn, hvor projektet løb ud i sandet i 2014. Nu håber man på mere velvilje i Dragør.

Det udendørs vandsportsanlæg er bygget op omkring en pumpestrøm, der skaber et vandflow som en naturlig flod eller elv.

Det kan ikke bare give lokalsamfundet helt nye muligheder for at prøve kræfter med aktiviteter i, under og på vand, men også gøre Dragør til en stærk profil indenfor vandsporten.

LÆS OGSÅ: Brandvarm attraktion åbner på Københavns Havn

De lokale kan dyrke mere vandsport

I Copenhagen White Water Park bliver der også plads til Stand Up Paddle, der giver mange sjove timer på vandet, hvor stående bølger er en del af legen. (Foto: Dansk Surf & Rafting Forbund.)

I Copenhagen White Water Park bliver der også plads til Stand Up Paddle, der giver mange sjove timer på vandet, hvor stående bølger er en del af legen. (Foto: Dansk Surf & Rafting Forbund.)

En af dem, der ser positivt på, at CWWP har henvendt sig til Dragør Kommune med ønsket om et samarbejde, er borgmesteren i Dragør Eik Dahl Bidstrup.

”Alle vores børn og unge lærer at sejle og dyrke vandsport. Vi har jo nok en af Danmarks bedste udeskoler, og så har vi rigtig mange aktive borgere, som sejler kajak, Stand Up Paddle og alle mulige former for vandsport. Jeg tror, at White Water parken vil kunne give endnu flere aktiviteter for vores aktive borgere,” siger Eik Dahl Bidstrup i en pressemeddelelse.

Det er Dansk Surf & Rafting Forbund og Copenhagen Watersports, der står bag initiativet med fokus på at udbrede vandsporten og skabe grobund for aktivt udeliv, friluftsliv og et socialt opholds- og mødested.

Projektleder Morten Bertelsen er heller ikke i tvivl om, at parken kan gavne lokalsamfundet.

”Den kan tilføre Dragør et anderledes idræts- og læringsperspektiv og en kontekst, hvor man kan tænke nyt omkring fysisk aktivitet – både i foreningslivet, men også i idrætten i skolen,” siger Morten Bertelsen.

Aktivitetstilbuddene i CWWP henvender sig til en brede målgruppe af brugere, der med aktivitetsmuligheder som blandt andet stand up paddle, riversurfing, rafting, kajakpolo, livredning, svømning og strømdykning er tiltænkt både idrætsforeninger, skoler, institutioner, erhverv og selvorganiserede udøvere.

LÆS OGSÅ: Kæmpe attraktion skal løfte turismen i Ringkøbing-Skjern fra 2020

White Water parken kan løfte turismen

White water rafting prøves hvert år af flere millioner mennesker i hele verden. Derudover dyrkes rafting som konkurrencesport hvor Danmark har deltaget ved EM og VM siden 2001. (Foto: Dansk Surf & Rafting Forbund)

White water rafting prøves hvert år af flere millioner mennesker i hele verden. Derudover dyrkes rafting som konkurrencesport hvor Danmark har deltaget ved EM og VM siden 2001. (Foto: Dansk Surf & Rafting Forbund)

Ser man på udviklingen af Dragør som by kan CWWP ifølge Eik Dahl Bidstrup også især give Dragørs turisme et løft.

”Vi arbejder rigtig meget, og har gjort det de seneste år, med at få flere turister til vores by og gøre turistlivet til et erhverv, som man rent faktisk kan leve af. Der ser jeg jo en enorm god mulighed med White Water parken,” siger han.

CWWP’s vandsportsaktiviteter slår sig på en fri og inviterende kultur, og Dragørs beliggenhed ved Øresund med strandområder og natur skal være med til at profilere Dragør som en by med god mulighed for både nye og traditionelle vandsportsaktiviteter.

”Nordjyderne har jo det her Cold Hawaii, som er blevet en succes, og der ser jeg muligheder med Dragør. Parken vil kunne blive en pendant til det (red.: Cold Hawaii) for de aktive turister, og så ligger Dragør kun et stenkast fra København, så du skal jo ikke ud og køre på lange landeveje for at komme hertil,” siger Eik Dahl Bidstrup.

CWWP er inspireret af et tilsvarende anlæg i Glasgow, men udbygget med en surf-kanal og videreudviklet arkitektonisk til Dragør.

LÆS OGSÅ: Millionindsprøjtning skal løfte en af Danmarks bedste strande

Godt match med byudviklingen

En visualisering af en kunstig flod. En white water flod kan gøre et grønt område attraktivt og helt unikt. (Foto: Dansk Surf & Rafting Forbund)

En visualisering af en kunstig flod. En white water flod kan gøre et grønt område attraktivt og helt unikt. (Foto: Dansk Surf & Rafting Forbund)

Ifølge Eik Dahl Bidstrup vil White Water parken kunne blive et godt supplement til de planer, Dragør Kommune allerede arbejder på.

”Vi har jo rigtig mange kulturturister i vores by pga. den gamle by og vores kulturhistoriske status, men vi kunne også godt tænke os flere aktive turister,” siger han og forklarer, at der samarbejdes med Naturpark Amager og arbejdes på en cykelfærge mellem Dragør og Lindhamn, så man kan cykle hele Sjælland og Skåne rundt.

”Hvis man så samtidig kan få den anden side med vandaktiviteter med – jamen så har vi jo alt, hvad man kan byde på til aktive turister,” siger Eik Dahl Bidstrup.

LÆS OGSÅ: Fyn vil være eventyr-ø for cykelturister

 Vandsporten tiltrækker nye udøvere

CWWP er ikke kun et supplement til de borgere eller turister, som allerede dyrker vandsport. Morten Bertelsen forklarer, at de anderledes bevægelsesmuligheder og rammer gør, at CWWP også henvender sig til dem, som ikke går til fodbold, håndbold eller ishockey og gerne vil noget andet.

”White Water Parken slår på nogle kropslige elementer, som også er tilgængelige for dem, der normalt er idrætsudfordrede – de tunge eller bevægelseshæmmede kan måske godt sidde i en raft og få den her vilde, kropslige oplevelse, som bare er mega intens og unik,” siger Morten Bertelsen.

Blandt de unge borgere i Dragør Kommune ser Eik Dahl Bidstrup også muligheder i projektet.

”Vi har jo en rigtig, rigtig aktiv ungdomsskole, som er meget begejstrede for forslaget. De gør meget i forhold til sport og fritidsaktiviteter, og lige nu er vi i gang med et spændende projekt med DGI omkring Kongelundsfortet, så jeg tænker jo i samspil mellem de her forskellige områder, at det både vil være godt for vores egne unge og turister,” siger han.

Et rekreativt vandområde

Dragør Kommune er i øjeblikket i gang med at bygge en ny svømmehal og renovere Dragørs store sportshal, ’Hollænderhallen’ og har sat 20 millioner af til forbedringerne.

”Min drøm er, at Hollænderhalsområdet, som er et relativt stort område, kan blive centrum for sport og fritidsaktiviteter i Storkøbenhavn,” siger Eik Dahl Bidstrup.

Derudover er Dragør i gang med at etablere udearealer med muligheder for street- parkour- og skateaktiviteter, som bl.a. skal gavne børn og skoler i nærområdet.

”Hvis vi så også kan bidrage med en white water park oven i – jamen så vil hele området jo blive unikt i forhold til hele Danmark,” siger Eik Dahl Bidstrup.

LÆS OGSÅ: Stor pose penge skal booste nye ideer i turisterhvervet

Lokale politikere lunkne

Men selv om planerne altså lyder forjættende, og borgmesteren er positivt indstillet, kan det vise sig svært at realisere ideen. I hvert fald melder den lokale avis, Amagerbladet, om tøven i Dragør Byråd:

Skal White Water Parken se dagens lys, må der først findes et politisk flertal i Dragørs byråd, og det har ikke kunnet lade sig gøre ved budgetforhandlingerne de seneste to år.

Konservatives gruppeformand i Dragør Byråd, Kenneth Gøtterup ser ifølge Amagerbladet projektet som sympatisk og superinteressant.

»Men indtil nu har finansieringen været uklar, og projektet har end ikke været på nogen dagsorden i de politiske udvalg. Det er svært at sige, hvad man synes om projektet, når det ikke er ordentligt belyst. Det er et absolut interesant projekt, men man er nødt til at komme ind ad hoveddøren med et oplæg,« siger Kenneth Gøtterup til den lokale avis.

FAKTA OM COPENHAGEN WHITE WATER PARK
Copenhagen White Water Park er en selvejende institution, som igennem 15 år har arbejdet på at skabe en kunstig flod i Danmark som rammen for en park, hvor borgere kan være fysisk aktive, nyde naturen og de unikke omgivelser.

Projektet skal hovedsageligt finansieres via offentlige fonde og en mindre kommunal finansiering.

Samlede omkostninger er vurderet til 41 mio. kroner + grundens værdiansættelse.
Dansk Surf & Rafting Forbund og Copenhagen Watersports står bag initiativet.

Læs mere om Copenhagen White Water Park her: www.cwwp.dk

 

Abonnér på nyhedsbrevet

Konvulut

Modtag vores artikler direkte i din indbakke – så går du ikke glip af noget:



(Vi bruger MailChimp til at sende nyhedsbreve. Læs mere hos MailChimp.)

Fik du læst ...

Analyse

De danske destinationer har i år måtte kæmpe hårdt om danskernes opmærksomhed. Vi går tæt på sommerens overnatningstal.

Bag kampagnen

I Covid-19s spæde begyndelse i Danmark trykkede Visit Lolland-Falster på knappen og lancerede deres kampagne ‘Det er måske ikke … men det er tæt...

Portræt

Tonny Skovsted Thorup er manden i spidsen for det nye Destination Nord. Turisme.nu tegner et portræt.

Nyheder

Der mangler akut gode outdoor-oplevelser, som der kan tjenes penge på. Et nyt innovationsprogram går på jagt efter de gode ideér.

Copyright © 2020 Turisme.nu. Turisme.nu c/o Willmore Lavendelstræde 17 C, 4. DK-1462 København K