Find os og følg os:

Hi, what are you looking for?

Hotel

Boutique-hoteller vil danse med i Pride-festival

Gadefest og debatarrangementer er en god måde at involvere sig i byens liv og samtidig skabe oplevelser for både hotellets gæster og naboerne, lyder det fra Brøchner Hotels.

For Brøchner Hotels er Copenhagen Pride en god mulighed for at skabe både en gadefest og en roof-top fest. Samtidig indleder hotelkæden fra september en række såkaldte Pride-talks. (Foto: Brøchner Hotels)

For Brøchner Hotels er Copenhagen Pride en god mulighed for at skabe både en gadefest og en roof-top fest. Samtidig indleder hotelkæden fra september en række såkaldte Pride-talks. (Foto: Brøchner Hotels)

I denne uge rammer det efterhånden traditionsrige Copenhagen Pride Festival hovedstaden.

For Brøchner Hotels er det en oplagt mulighed for at skabe oplevelser for hotellets gæster og byens borgere. Derfor afholder hotelkæden to fester i anledning af festivalen.

“Vi har en stærk musik- og eventprofil på vores hoteller, der hele året rundt arrangerer koncerter og events,” siger Tanja Ibsen Nørskov, der er salgs- og marketingdirektør hos Brøchner Hotels.

“Så når byens største begivenhed løber af stablen, og Hotel SP34 og Hotel Danmark er placeret i epicenteret af Copenhagen Pride, støtter vi som hotelkæde naturligvis op ved at arrangere vores største årlige event for både københavnerne, vores hotelgæster og turister.”

[box type=”success” align=”” class=”” width=””]Der er fri adgang til LOVE FEST på både Hotel SP34 fra klokken 15-20 og på The Rooftop på Hotel Danmark fra klokken 16-23 – og alle er velkommen.[/box]

HVIS DU SYNES OM VORES ARTIKLER, SÅ KLIK PÅ DETTE LINK OG BLIV VEN MED TURISME.NU PÅ FACEBOOK

Nyt event-koncept: Pride Talks

Udover at arrangere fester i forbindelse med Copenhagen Pride og være sponsor, har Brøchner Hotels indgået et partnerskab med Copenhagen Pride og deres menneskerettighedsprogram om et nyt eventkoncept, der er døbt Pride Talks.

Alle interesserede kan den første onsdag i måneden, fra 5. september 2018, deltage i gratis foredrag, debatter og få kreative indspark om forskellige emner såsom ’Hvorfor Pride?’ og ’Køn og normer’ ved Pride Talks på Hotel Danmark.

“Vores fester i forbindelse med Copenhagen Pride er et signifikant event for vores gæster, medarbejdere og virksomheden, og det er vores samarbejde med Copenhagen Pride i særdeleshed også, ” siger Tanja Nørskov Ibsen.

“Derfor har vi valgt at udvide vores samarbejde, da Pride Talks stemmer godt overens med vores eventprofil og på samme tid reflekterer vores by og dens åbenhed.”

LÆS OGSÅ: Odense klar med usædvanlig festival

 

Fik du læst ...

Analyse

De danske destinationer har i år måtte kæmpe hårdt om danskernes opmærksomhed. Vi går tæt på sommerens overnatningstal.

Ordet er dit

Det er på tide, at dansk turisme tænker mindre over, hvad der er smart og mere over, hvordan man skaber forretningsmæssigt bæredygtige digitale løsninger.

Bag kampagnen

I Covid-19s spæde begyndelse i Danmark trykkede Visit Lolland-Falster på knappen og lancerede deres kampagne ‘Det er måske ikke … men det er tæt...

Attraktioner & museer

Her i sommervarmen har de fleste sikkert lykkeligt glemt, at sommeren 2017 var ganske våd. Men trods regn og blæst lykkedes det for de...

Copyright © 2020 Turisme.nu. Turisme.nu c/o Willmore Lavendelstræde 17 C, 4. DK-1462 København K