Find os og følg os:

Hi, what are you looking for?

Hotel

Best Western præsenterer kædens hidtil største digitale satsning

Best Western Hotels & Resorts lancerer en ny, global hjemmeside, hvor hotelgæster i Skandinavien bliver blandt de første til at opleve det nye indhold og de forbedrede funktioner.

Best Western-kæden har netop lanceret ny hjemmeside. (PR-foto)
Best Western-kæden har netop lanceret ny hjemmeside. (PR-foto)
Best Western-kæden har netop lanceret ny hjemmeside. (PR-foto)

Best Western-kæden har netop lanceret ny hjemmeside. (PR-foto)

DIGITALT: Best Western Hotels & Resorts har netop lanceret en ny, global hjemmeside, hvor hotelgæster i Skandinavien bliver blandt de første til at opleve det nye indhold og de forbedrede funktioner.

Indholdet på siden varierer fra land til land ud fra hotelkædens viden om, hvad der er vigtigt for hotelgæster rundt omkring i verden. Siden tilbyder flere nye funktioner, der har til formål at maksimere bookingoplevelsen og give adgang til lokale tilbud, lyder det i en pressemeddelelse fra Best Western Hotels & Resorts.

Ved at analysere lokale markeder, globale trends og den digitale udvikling i den internationale turistbranche har Best Western udviklet en digital platform med fokus på dagens købsadfærd. Analysen ligger til grund for arbejdet med Best Westerns største digitale satsning nogensinde.

“Eftersom vi er en af verdens største hotelkæder, er det vigtigt, at vi kan nå ud med tilbud og information, der er specifik for vores lokale markeder,” siger Per Telander, Web Strategy Manager hos Best Western Hotels & Resorts og skandinavisk projektleder for den nye platform.

LÆS OGSÅ: København får sit første Best Western Plus hotel

Fokus på stamkunderne

Ud over tilbud og lettilgængelige tjenester for førstegangsbesøgende har det været vigtigt at forbedre servicen over for kædens loyalitetsmedlemmer, bl.a. ved at gøre deres tidligere bookinger synlige.

En forenkling af bookingprocessen er en naturlig del af den nye side.

Mange af Best Westerns gæster er rutinerede bookere, der ofte booker via mobilen, når de er på farten. Derfor er siden designet med særlig fokus på mobil og tablet. Som en yderligere hjælp i bookingen får ratings fra TripAdvisor mere plads og fremhæves for at gøre det nemmere for den besøgende at vælge hotel.

“Vi vil forenkle bookingprocessen for rejsende på farten, samtidig med at vi tror, at den forenklede proces også gør det nemmere for førstegangsbrugeren,” siger Per Telander.

“Tidligere gæsters anmeldelser og rating er en vigtig kvalitetssikring, der gør det nemmere for vores besøgende at vælge hotel, og derfor har vi valgt at fremhæve dette på hjemmesiden.”

Arbejdet med den nye platform har været et amerikansk initiativ, og den skandinaviske organisation har spillet en aktiv rolle i kravstillingen og udformningen af de skandinaviske hjemmesider.

Den 6. november blev den nye hjemmeside lanceret i Danmark.

LÆS OGSÅ: Best Western Hotel Fredericia opgraderes

Abonnér på nyhedsbrevet

Konvulut

Modtag vores artikler direkte i din indbakke – så går du ikke glip af noget:



(Vi bruger MailChimp til at sende nyhedsbreve. Læs mere hos MailChimp.)

Fik du læst ...

Analyse

De danske destinationer har i år måtte kæmpe hårdt om danskernes opmærksomhed. Vi går tæt på sommerens overnatningstal.

Bag kampagnen

I Covid-19s spæde begyndelse i Danmark trykkede Visit Lolland-Falster på knappen og lancerede deres kampagne ‘Det er måske ikke … men det er tæt...

Nyheder

Der mangler akut gode outdoor-oplevelser, som der kan tjenes penge på. Et nyt innovationsprogram går på jagt efter de gode ideér.

Portræt

Tonny Skovsted Thorup er manden i spidsen for det nye Destination Nord. Turisme.nu tegner et portræt.

Copyright © 2020 Turisme.nu. Turisme.nu c/o Willmore Lavendelstræde 17 C, 4. DK-1462 København K