Connect with us

Hvad søger du?

featured

Til angreb på myten om ‘adgang forbudt’

Flere borgere skal finde vej til naturens oplevelser, lyder det fra Ringkøbing-Skjern kommune. Derfor har man udviklet en ny app, der viser stisystemer og ruter i fire lokalsamfund i kommunen. Initiativet har egentlig som formål at øge bosætningen i kommunen, men turister kan også anvende vejviserne.

En ny app viser vej til oplevelser i naturen i Ringkøbing-Skjern Kommune. (Foto:Can Aslan/Unsplash)
En ny app viser vej til oplevelser i naturen i Ringkøbing-Skjern Kommune. (Foto:Can Aslan/Unsplash)
En ny app viser vej til oplevelser i naturen i Ringkøbing-Skjern Kommune. (Foto:Can Aslan/Unsplash)

En ny app viser vej til oplevelser i naturen i Ringkøbing-Skjern Kommune. (Foto:Can Aslan/Unsplash)

Skov, hede, klit, enge og moser.

Det er ikke for ingenting, at Ringkøbing-Skjern Kommune kalder sig Naturens Rige. Mere end 4.000 m2 natur har kommunen pr. indbygger.

Men hvordan kommer flere borgere og gæster ud i naturen? Og hvor må man gå? På skovstier og markveje? Eller er de kun for landmænd.

Ifølge Naturbeskyttelsesloven må man færdes gående og cyklende på alle markveje og på de fleste stier.

Fire sogne har indtegnet ruter i en ny web-app, som Ringkøbing-Skjern Kommune har udarbejdet med støtte af Friluftsrådet og i samarbejde med borgerforeningerne i Lyne, Spjald, Vorgod-Barde og Borris.

De fire sogne er pilotområder. Borgerne har været involveret i udarbejdelsen af et kortmateriale med det primære formål at invitere folk ud i naturen ved at aflive myter om ‘adgang forbudt’ i private skove og på markveje.

HVIS DU SYNES OM VORES ARTIKLER, SÅ KLIK PÅ DETTE LINK OG BLIV VEN MED TURISME.NU PÅ FACEBOOK

Viser vej til oplevelser i naturen

Appen kan hentes på de hjemmesider, som administreres af borgerforeningerne, og i appen kan man vælge mellem vandrestier og løbe- og cykelruter i lokalområdet. Desuden kan man flere steder finde parkeringspladser og overnatningsfaciliteter.

Kortlægningen af stisystemerne har givet lokale og besøgende i landdistrikterne bedre mulighed for at benytte naturen, da man med kortet i hånden eller på telefonen hurtigt kan se, hvordan man kan komme rundt, hvordan man finder hjem igen – og hvor lang ruten er.

“I landdistrikterne er der et stort behov for at få lavet kort, der viser, hvad området byder på. Nogle mennesker har boet i et sogn i årtier uden egentlig at have kendskab til eksisterende markveje og frit tilgængelige skove,” fortæller Jakob Poo Albæk, skov- og landskabsingeniør og ansvarlig for stiprojektet i Ringkøbing-Skjern Kommune.

Han peger på, at bedre adgang til det åbne land er noget af det, der øger bosætningen i et lokalområde, fordi tilflyttere ofte vurderer muligheden for oplevelser i den bynære natur højt, når de skal slå rod et nyt sted.

Og så understreger han, at projektet med stisystemerne har vist, at mange ikke kender til reglerne for færdsel i det åbne land – og derved snyder sig selv for naturoplevelser lidt væk fra alfarvej.

” I det åbne land må alle gerne gå, cykle og de fleste steder også ride på private markveje. Og man må gerne tage sin hund med, så længe den er i snor,” forklarer han.

Fakta:

Reglerne for færdsel i det åbne land er beskrevet i Naturbeskyttelsesloven og kan læses på Ringkøbing-Skjern Kommunens hjemmeside: https://www.rksk.dk/borger/natur-soeer-og-vandloeb/adgang-til-naturen

Abonnér på nyhedsbrevet

Konvulut

Modtag vores artikler direkte i din indbakke – så går du ikke glip af noget:



(Vi bruger MailChimp til at sende nyhedsbreve. Læs mere hos MailChimp.)

Fik du læst ...

Nyheder

En stor investering i nye glamping-løsninger skal gøre det let og lækkert for både garvede og uprøvede glampister på Mariager Camping.

Ordet er dit

Hvis det danske turisme- og kulturerhverv skal overleve, bliver vi simpelthen nødt til at gøre op med danskernes idé om det ’kulturløse leverpostejs-Danmark’, og...

Nyheder

Nu kan friluftsfolket snart booke den næste sheltertur i vadehavsområdet online.

Iværksætteri

Danmark skal være verdenskendt som elbilens fødested, mener iværksætter Jacob Askham-Christensen. Første skridt er etableringen af et Ellert Eventyr og jagten er gået ind...